Kresten Schultz Jørgensen: Der er dem med forstand på medier. Og så er der politikerne, bureaukraterne og pamperne, der træffer store beslutninger

Radio24syv var på få år blevet en institution med dybde og sammenhængskraft. Nu lukker tåberne den så, for at nogen andre et andet sted kan starte forfra på en helt ny kompetence- og kulturopbygning. Lige som man i DR skal lukke hele afdelinger ned, der faktisk ikke kan genskabes. Nu lukker tåberne den så, for at nogen andre et andet sted kan starte forfra på en helt ny kompetence- og kulturopbygning. Lige som man i DR skal lukke hele afdelinger ned, der faktisk ikke kan genskabes.

Foto: Niels Christian Vilmann

Det er sæson for mediejagt.

I denne uge præsenterede DR yderligere detaljer i den spareplan, der skal udmønte Folketingets medieaftale og beslutningen om besparelser for 770 millioner, svarende til 20 procent af mediehusets samlede budget.

Og krudtrøgen ligger stadig tæt over lukningen af Radio24syv. Der lander i disse dage en stævning i postkassen hos Radio- og tv-nævnet med Radio24syv som afsender.

Den nu lukkede radiokanal lægger sag an mod den offentlige myndighed, som for få uger siden lod DAB-udbuddet gå til Loud efter en proces, der ifølge radiostationen er så fuld af fejl og huller, at man gerne vil have hele affæren belyst af en uvildig instans.

Jeg forstår godt frustrationen hos folkene på Radio24syv. Brave folk som Jakob Kvist og Jørgen Ramskov har kæmpet som masailøver for stationen, og det er al ære værd, at de ikke bare lægger sig ned for et nævn, hvor ikke ét eneste menneske – de akademiske kvaliteter ufortalt – kan siges at have praktisk erfaring med medievirksomhed. Meget mærkeligt medienævn.

Kresten Schultz Jørgensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Kresten Schultz Jørgensen SH PR.

Engang var jeg selv chefredaktør for avisen Aktuelt, hvor LOs hovedbestyrelse lukkede avisen på trods af kolossal gejst på redaktionen og en i årtier ventet oplagsfremgang.

Jeg blev fyret for illoyalitet nogle måneder før den planlagte lukning, og den dag i dag kan jeg stadig huske min målløshed over fagbossernes totale mangel på viden om avisverdenen. Men de rystede ikke på hånden.

Og så var der Dagbladet Dagen, hvor jeg også var chefredaktør. Ja, avisen udkom kun i 42  dage. Men nogle af os arbejdede i måneder og år på ideen, og på redaktionen var der gnist og talent i et omfang, jeg aldrig nogensinde har mødt i så koncentreret destillat.

Mange af de dygtige folk har siden revolutioneret medieverdenen andre steder. Jeg kunne nævne 54 navne, men lad os bare nøjes med Mads Brügger, der senest var – eller er? – programchef på Radio24syv.

Jeg tænker i disse dage meget på alle disse jagthistorier. Der er folkene i terrænet. Og så er der politikerne, bureaukraterne og pamperne, der træffer store beslutninger, men som ikke rigtigt ved noget om den kultur og de faglige kompetencer, der er på spil i virkeligheden.

Mere end blot produktionsmaskiner

Som alle organisationer er også mediehuse meget mere end blot produktionsmaskiner, der sender nyheder og programmer gennem systemet, og som man kan tænde og slukke for.

Et mediehus er et særligt fagligt miljø, hvor ekspertise og erfaringer kan deles mellem kolleger og generationer af medarbejdere. En organisme af viden, erindring og kultur.

Det betyder naturligvis ikke, at mediehuse – eller andre organisationer – skal eksistere alene for deres egen skyld. De skal ledes med krav og forventninger, og hvis grundlaget forsvinder, ja, så må de lukke.

Men Radio24syv? Stationen var på få år blevet en institution med dybde og sammenhængskraft, hvis position rækker langt ud over diskussionen af, om man som lytter kunne lide dette eller hint program.

Nu lukker tåberne den så, for at nogle andre et andet sted kan starte forfra på en helt ny kompetence- og kulturopbygning. Lige som man i DR skal lukke hele afdelinger ned, der faktisk ikke kan genskabes.

Sådan er det jo med jagt. Når man først har skudt dyret, er det væk.