Kresten Schultz Jørgensen: Demokratiets pendul svinger igen

Fornuften og den gode samtale i det moderne samfund er under pres fra både bureaukratisk formynderi og kapitalistisk profitmaksimering.

debat
Kresten Schultz Jørgensen SH Kresten Schultz-Jørgensen byline Fold sammen
Læs mere
Foto: Kresten Schultz Jørgensen SH PR

Det siges, at verdens mest betydende nulevende filosof, Jürgen Habermas, nær aldrig var blevet fastansat på universitetet i 1950ernes Frankfurt, fordi han er født med ganespalte og havde svært ved at gøre sig forståelig i undervisningen.

Selv mødte jeg som studerende på statskundskab legenden, da han i 1987 modtog Sonningprisen og holdt en delvis uforståelig takketale af højeste karat, som bagefter blev delt ud i løsark fra en spritduplikator.

Habermas taler et lavt og læspende tysk, og det er en underdrivelse at karakterisere også hans skriftlige ræsonnementer som vanskeligt tilgængelige. Men blæst omkuld var vi af mandens helt grundlæggende filosofiske pointe: At fornuften og den gode samtale i det moderne samfund er under pres fra både bureaukratisk formynderi og kapitalistisk profitmaksimering.

»Kunne Habermas i 1980'erne have forestillet sig en amerikansk præsident, hvis tweet-tirader fra et soveværelse styrer den frie verdens geopolitik?«


I Habermas’ sprogbrug er det »systemet«, der æder sig ind på »livsverdenen« og skridt for skridt ødelægger de frie samtaler, den sunde fornuft og det demokratiske samfund.

Når jeg kipper med flaget for Jürgen Habermas, er det fordi den tyske filosof i denne uge fylder 90. Måske som en tragisk figur, som altid skarpe Søren Kassebeer skrev her i avisen tirsdag.

Kassebeer har jo ret i, at der er langt fra Habermas’ idealer om det oplyste samfund til nutidens propagandastrøm af politiske løgne, kyniske populister, der trækker hele befolkninger rundt ved næsen, fake news, konspirationsteorier og almindeligt vrøvl.

Kunne Habermas i 1980erne have forestillet sig en amerikansk præsident, hvis tweet-tirader fra et soveværelse styrer den frie verdens geopolitik? Kunne han forestille sig den politiske og holdningsmæssige magt, der ligger forankret i en håndfuld helt uregulerede, digitale tech-giganter?

Men nej, jeg synes egentlig ikke, at Jürgen Habermas er tragisk.

Jürgen Habermas fylder 90 år i denne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOUISA GOULIAMAKI.

For det første er hans ideer både tidløse og påtrængende. For det andet er der også modsatrettede bevægelser i propagandastrømmen.

Et Europaparlamentsvalg, der mindede om, at europæerne faktisk gerne vil fællesskabet, hvis det handler om substans. Og et dansk folketingsvalg, der faktisk handlede om fornuften og en fremgang for de fem gamle partier – måske fordi de er begyndt at lytte mere til deres vælgere.

For slet ikke at tale om folkemødet på Bornholm. Var man til stede der, kunne man opleve samtaler, nysgerrighed og respekt, der rakte langt udover den konfrontative kommunikation, der ellers ofte får sin del af sendefladen.

Så sådan kan man også fejre det humanistiske fyrtårn Jürgen Habermas, der sidder i Tyskland og ser demokratiets pendul svinge frem og tilbage.

Han har oplevet tysk nazisme som stor skoledreng, set halvdelen af sit fædreland komme under kommunistisk diktatur, og han været inspirator for et ungdomsoprør, der spiste sig selv i doktrinær marxisme og det rene flip.

Men han kan også se det europæiske projekt få ny vind i sejlene. Børn og unge, der går på gaden for klimaet. Aviser og nye kvalitetsmedier, der har vind i ryggen.

Lommer af fornuft. Det er demokratiets pendul, tænker den gamle mand. Lad os skubbe det lidt i den rigtige retning.