Krænkelseshysteri fra højrefløjen er kedeligt plagiat. Find dog på jeres eget!

Ugen på kanten: Vølve mig her og vølve mig der. Krænkelseshysteriet er komplet. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

Kultur- og kirkeministeren klædte sig som vølve, og så kørte krænkelsesmøllen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jim Lyngvild
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det første spadestik til en storhedstid med identitetspolitik på den danske højrefløj er sat. Omend et fesent spadestik.

Det skete mandag, da et billede af kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) pludselig florerede på sociale medier. Og ak og ve, hun var klædt ud som vølve i forbindelse med en udstilling af kunstneren, fotografen og designeren Jim Lyngvild.

Og vølven er jo – og alle lader som om, de godt vidste det i forvejen – en kvindelig kultleder og tilbagevendende mytologisk figur.

Hvor er det i øvrigt et skrækkeligt ord, »vølve«. Det lyder som en stangberuset svensker på Helsingør-Helsingborg-færgen, der prøver at sige »vulva«, men kaster op undervejs i forsøget.

Hvorom alting er, så var det sådan én, vores kultur- og kirkeminister var klædt ud som.

Og krænkelsesmøllen gjorde, som krænkelsesmøller jo gerne gør: Den begyndte at dreje. Men denne gang drejede hjulene den anden vej rundt.

Hvor den aktivistiske, antiracistiske venstrefløj harcelerer mod majoritetspersoners udklædning som kulturelle eller religiøse minoriteter, fordi det angiveligt er anstødeligt for minoritetskulturen, harcelerer den identitetspolitiske højrefløj nu mod majoritetspersoners udklædning som kulturelle eller religiøse minoriteter, fordi det angiveligt er anstødeligt for majoritetskulturen.

Prøv at bakke snagvendt, altså snakke bagvendt. Sagt lidt simplere, så kunne man forvente et opråb fra den identitetspolitiske venstrefløj, der var blevet krænket på de asatroendes vegne, da disse må siges at være en minoritet.

Sådan skulle det ikke gå. Til gengæld var der en konservativ politiker og en katolsk debattør og tidligere folketingskandidat for Stram Kurs, der blev krænket på vegne af de kristne. Altså majoriteten.

Katolsk debattør og tidligere folketingskandidat for Stram Kurs Iben Tranholm indledte et facebookopslag således:

»Det er totalt mangel på respekt for kirke og kristendom, at den nye kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen, som det første lader sig fotografere som vølve af Jim Lyngvild til hans udstilling Vølver, Guder og Guld på Køge Museum«.

Også den konservative politiker Nikolaj Bøgh var blevet lidt hys af billedet. Han skrev:

»Kirkeministeren er også minister for de asatroende, som Lyngvild selv tilhører, og også for kultur, som det her kan siges at være udtryk for, og må hellere end gerne være synlig i den forbindelse. Men jeg synes nu alligevel, det er en opsigtsvækkende debut, der for mig at se igen vidner om en regering, der ikke rigtig tager tro eller kultur alvorligt, men mest ser det som politisk staffage og redskaber til selviscenesættelse.«

Egentlig en lidt vævende og ukonkret kritik, men nok også en kritik, det er svær at finde de helt rigtige ord for. Måske findes de ikke?

Nikolaj Bøgh, konservativ rådmand på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Åh jo, det gør de. Den aktivistiske, antiracistiske venstrefløj har jo opfundet et begreb til lige netop den forargelse og dårlige mavefornemmelse, kulturelt ufølsomme kostumer med religiøse symboler kan afføde:

»Kulturel appropriation«. Eller det vil sige: En slags baglæns kulturel appropriation.

Jeg har måske allerede tabt mange af jer, og jeg skal nok snart nå frem til min egentlige pointe, men lad mig først forsøge at forsimple med et tankeeksperiment. Tag med mig på en rejse tilbage i tiden, helt tilbage til februar 2020, hvor en dansk tv-personlighed ved navn Mette Helena Rasmussen fik en sjov idé til fastelavn.

I hendes skab lå en elefanthue, en sikkerhedsnål og et tørklæde. »Så kan jeg være en arabisk kvinde,« tænkte hun og lagde et billede af sit hjemmelavede kostume på Instagram. Og så havde vi balladen.

Antiracisterne kom løbende med fakkel og høtyv, fordi man selvfølgelig ikke måtte klæde sig ud som andre religiøse grupper eller folkeslag. Og det endte med, at den stakkels tv-personlighed måtte undskylde alle steder til alle og enhver.

Jeg tror, at ugens lektie er denne: Hvis kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen en dag vil se hele verden brænde, kan hun som en sand vølve med et magisk snuptag gøre netop det.

Hun skal blot klæde sig ud som muslim. Højrefløjen vil rase over manglende religiøst og kulturelt hensyn til kristne, mens venstrefløjen vil rase over manglende religiøst og kulturelt hensyn til muslimer.

Det er da meget sjovt at tænke på. Til gengæld er det lidt kedeligt, at et identitetspolitisk fremstød fra højrefløjen bare er det samme som de andres. Plagiat, om man vil. Eller appropriation? Nej, nu bliver jeg rundtosset.