Kom tidligt i gang

Vil du hjælpe dine børn til en nemmere start på skoletiden? Så kan du i en ny bog få inspiration til, hvilke øvelser du kan lave, så børnene ved, hvordan en tekst hænger sammen og dermed er rustet til at lære, hvordan man læser.

Børn, der er blevet introduceret til læsning tidligt har et stort forspring, når de begynder i skolen. Foto: Ditte Valente Fold sammen
Læs mere

Skoleklokkerne ringer snart ind for en ny generation af skoleelever. Nu skal de til at lære at læse, men er dit barn forberedt på det? En ny bog giver forældre ideer og inspiration til, hvad de aktivt kan gøre for at forberede deres børn på skolestarten. Erik Håkonsson, pensioneret lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet:

»Børn modtager påvirkninger mange flere steder fra, end de tidligere har gjort, og derfor er det vigtigt, at forældrene betoner interessen for læsningen«.

Bogen henvender sig til forældre med børn i tre til fem-årsalderen og giver ideer til, hvad forældre aktivt kan gøre for at inspirere deres børn og forberede dem til skolestarten. Det er en god idé at have forberedt sit barn til at lære at læse, da læseundervisningen i skolen vil blive mere effektiv, hvis børnene allerede før skolestart er blevet introduceret til det, de skal lære i skolen.

»Der er nogle forældre, der tror, at det er noget, skolen tager sig af, men det er ikke nok. Det er en opgave skolen ikke kan klare alene«. Erik Håkonsson mener, at det er når børnenene er velmotiverede og forstår betydningen af at læse, at det lykkes. Han understreger, at det er vigtigt, at det bliver sjovt, opdagelsesrigt og meningsfuldt for barnet at lave forberedende øvelser, og at barnet kan se, at det kan bruges til noget.

»Børn i den alder skal opleve, at det, der er på papir, kan fortælle noget, og den opdagelse sker ved, at de først kigger på billeder og ser, at billederne viser dem noget, som de kan genkende. Senere kan de se, at tekst på samme måde kan give dem noget«. Erik Håkonsson peger på nogle fejl, som forældre begår, når de øver med deres børn:

»Når nogle forældre prøver at træne deres børn, gør de det ved hjælp af bogstavtræning. Bogstaver i sig selv giver ingen mening, det er bare abstrakte tegn, som først giver mening, når de bruges som en meddelelse og fortælling. Hvis børnene betragter dem som noget, man kan lege med, altså ligesom klodser, er de ikke nødvendigvis opmærksomme på den betydning, de får, når de bliver sat sammen.«

Han mener godt, at bogstavtræning kan gøres morsomt, men at det ikke er direkte meningsfuldt. På den måde er der ingen stabilitet i børnenes læseinteresse. Stabiliteten opstår først, når man forstår, at man kan få beskeder og oplevelser gennem at læse. Ligeledes understreger han, at bøgerne man, læser med barnet, skal rumme fortællinger. »Det skal ikke bare være en slags leksikon, hvor der er et billede af en kop, og så står der kop nedenunder, der skal være flere fortællinger i billederne.« I stedet skal der være et naturligt forløb for, at barnet interesserer sig for den grafiske fremstilling i form af billeder og senere den grafiske fremstilling i form af ord. Desuden er det en god ide at lære børnene rim og remser, da de især er gode til at forøge børnenes interesse for alle sprogets finurligheder. Det er, når man laver vrøvleord, at man opdager alle de sjove ting, der er i sproget, og når man kan finde ud af at rime, er det også nemmere at lære at læse.

»Det er vigtigt at fastholde glæden ved at opdage teksters indhold og at formidle til børnene, hvad der er betydningsfuldt, så de opdager, at man kan få oplysninger og oplevelser ud af at læse.«

Ligeledes er det vigtigt, at forældre læser nogle bøger, de også selv synes har en god historie og nogle sjove formuleringer. Så virker det bedre, end hvis det bare er en sur pligt. Erik Håkonsson understreger til sidst, at man ikke kan lære børn noget, de ikke er parat til. Børnene skal lære at læse og skrive ved at blive opmuntret og støttet, ikke ved hjælp af pres eller skæld ud.