Kom i flow og bliv kreativ

Når vi er i flow, glemmer vi os selv og fordyber os uden at være bevidst om det. En eksklusiv og attraktiv zone at få adgang til i et hurtigt samfund. Det sidste nye er »clicking«: når vi arbejder i flow sammen med andre.

Arkitekterne i PHL-Arkitekter arbejder bevidst med at clicke med de andre i deres kreative proces. Fra venstre er det Nicole Carstensen, Jacob Frøslee, Lars Toksvig og Kristian Langkilde. Fold sammen
Læs mere

De udfordrer, diskuterer, småskændes, starter forfra, griner, samler op.

Energien er optimal, og verden udenfor i Vermundsgade på Østerbro findes ikke, når de fire arkitekter udvikler idéer. Fire mennesker, som kan være i et flow sammen, som det hedder, fordybet i en meningsfuld aktivitet. Med adgang til en kreativ og mental tilstand, hvor de glemmer alt om tid og sted, sig selv og hinanden. Fordi de »clicker« godt med hinanden.

Mens flow efterhånden er et velkendt begreb, der beskriver den følelse, man kan have, når man fuldt og helt fordyber sig i en aktivitet eller et projekt er »clicking«, det nyeste inden for den positive psykologi.

Clicking er, når vi oplever en særlig god kemi med nogle bestemte mennesker, som samtidig kan optimere vores potentialer. Som vi kan være i en slags fælles flow med.

Herhjemme kan vi komme på kurser og blive trænet i flow og clicking. I USA forsøger en gruppe studerende i øjeblikket at udvikle en ny app for Google. »Paco« har de kaldt app’en, som skal måle vores mentale tilstand, når vi er i flow eller clicker med andre.

Og i sidste uge mødtes forskere i Bremen for at diskutere, hvordan teknologien kan udvikles endnu mere, så man via hjerterytme og spændinger i hjernen kan blive bedre til at måle kroppens respons på flow og clicking. På samme måde som man kan måle, når vi er i en meditativ tilstand.

Altsammen for at identificere et særligt flow-mønster hos mennesker og mere konkret og videnskabeligt vise den positive effekt.

For flow er godt, lyder det. Næsten som en forførelse, en slags rus, når vi glider ind i en tilstand af skærpet opmærksomhed og evner at glemme os selv. Om flow opnås gennem havearbejde, i samværet med et par gode venner eller under en cykeltur med torsdags-holdet er ikke det afgørende.

Det afgørende er evnen til at lade sig opsluge 100 procent af noget eller nogen, uden at være bevidst om det.

Professor Lene Tanggard, der forsker i kreativitet på Aalborg Universitet, mener, at det er en del af en større tendens.

»Der er en tydelig udvikling i retning af, at det ikke længere handler så meget om, hvordan man får individet til at tænke på nye måder. Men mere om, hvordan man ved at organisere mennesker i kollektive teams kan få os ind i flow-zonen,« siger hun.

Med den amerikanske psykolog Susan Jackson i spidsen bliver der i øjeblikket arbejdet på at udvikle systematiske metoder til at indfange det »kollektive flow«. Indtil videre mest inden for bestemte former for holdsport, hvor det er afgørende, at udøverne er i et fælles flow eller i »flow-clicking«, som det kaldes.

Så det for eksempel ikke går, som gjorde det for det danske håndboldlandshold under VM, hvor de indtil finalen havde leveret en sublim indsats. Men nærmest kollapsede, da de skulle spille i finalen mod Spanien og tabte med 16 mål.

De fire fra firmaet PLH-Arkitekter læner sig ind over bordet. De kender den dynamiske tilstand, kender værdien af at blive udfordret af de andre i gruppen. Konflikterne, der kommer undervejs på tværs i teamet, er en del af forudsætningerne for processen, og ingen lægger mærke til dem.

De kender hinanden. Godt. Når Jacob siger noget, ved Nicole præcis, hvor han er på vej hen, næsten før han har fået sagt sætningen færdig. Hun griber bolden og fortsætter ad et spor. Men i en anden retning, hvor hun nu trækker de andre tre med.

»Man skal forbi sit eget ego, og det skal man allerede fra starten,« siger Lars Toksvig, den ene af de fire arkitekter om en af grund-forudsætningerne for at clicke med de andre og opnå et optimalt fælles-flow.

»Alle skal tilsidesætte deres ego’er, Det sker per automatik, fordi vi er optaget af projektet, og fordi vi hele tiden giver hinanden modspil.«

Ikke helt overraskende var fordybelse også noget, fysikeren og Nobel-pristageren Niels Bohr mestrede. Samtidig var han en sublim »click-mester«.

»Niels Bohr var eminent til at skabe synergier, til at fordybe sig og til at relatere sig til andre mennesker. Han clickede,« siger Frans Ørsted Andersen, cand.pæd.psyk på Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til bogen »Flow i hverdagen,« der udkom for kort tid siden.

Sammen med et internationalt forskerteam arbejder han på at finde ud af, hvad der gjorde Niels Bohr til click-mester.

I et andet forskningsprojekt, der ikke er afsluttet endnu, har Frans Ørsted Andersen interviewet forskellige kendte danskere om clicking. Her beskriver de, hvordan de kan gå ind i et mentalt rum sammen med nogle helt bestemte mennesker og være i en form for flow. Og når de kommer ud, kan de have en råskitse klar til det, de arbejder på, fordi de clicker med lige præcis dét menneske.

Den energi og stærke motivation, der kan ligge i at befinde sig inde i en flow-zone har været afsættet for et forsøg i folkeskolen. Et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Danmarks Pædagogiske Universitet og en række kommuner, som begyndte i 2010 under navnet »Fremtidens Undervisningsfacilitet«.

For hvordan motiverer man flere elever til at vælge den naturvidenskabelige vej, når de som voksne skal beslutte sig for nogle af de uddannelser, som Danmark har brug for?

Men som de unge ikke synes er så »funky« igen, fordi de hellere vil være studievært, art director eller filminstruktør? Og mener, at faget natur og teknik er det kedeligste i verden?

»Ved at give fysik, natur og teknik lidt mere vildskab, kreativitet og nye fysiske rammer, har vi på forsøgsbasis prøvet at få en gruppe skoleelever ind i et flow,« forklarer Frans Ørsted Andersen.

»Forskellige former for psykologisk forskning viser, at hvis man på et tidligt tidspunkt i et menneskes liv kan skabe nogle flowoplevelser inden for et bestemt område, er der en indikation for, at motivationen og interessen vil være vedvarende,« forklarer han.

Hverken clicking eller flow er dog en eksklusiv »hot-zone« for særlige mennesker med en særlig flow-evne eller en særlig magnetisk tiltrækningskraft på andre.

Vi skulle alle sammen kunne få adgang til den attraktive zone.

I hvert fald hvis man skal tro de to amerikanske brødre, Ori og Rom Brafman, hvis bog »Click« er blevet en bestseller i USA. Det gælder om at være bevidst om nogle bestemte greb, og så ellers træne dem. Blandt andet har de fysiske rammer og evnen til at finde fælles temaer med dem, vi er sammen med, betydning for, om man kan clicke med andre i en flow-zone. Og så beskriver forfatterne en bestemt type mennesker, der virker som en slags magneter på andre mennesker, og som derfor er dygtige til at clicke.

Magnet-typerne har en evne til at indleve sig i andre, de er mere empatiske og lytter aktivt på en nærværende måde. Hvilket bare er en lille flig af »magneternes« hemmelighed.

Samtidig karakteriseres magneterne som mennesker, der via deres personlige historier viser, at de ikke kun er stærke, men også sårbare.

De fire arkitekter kender godt »suset«, som de kalder det. Det sus, der pludselig kommer uventet ind fra højre og skaber følelsen af et næsten lufttomt rum. Når hjernen får lov til at »freestyle« og arbejde helt ukontrolleret er betingelserne optimale.

Arkitekterne har passeret en forhindring. Er brudt igennem, som de siger, og nærmer sig en forløsning. Lige indtil den næste forhindring viser sig.

»Vi taler meget, og vi taler hele tiden og højt,« forklarer Kristian Langkilde og fremhæver den megen tale undervejs som en form for motor og drivkraft.

»Vi tænker ikke over, hvad vi siger og ved, at der ikke kun er ét svar. Energien og dynamikken ligger meget i det, der umiddelbart kan virke lidt kaotisk,« erkender Kristian Langkilde.

Flow er ikke vedvarende. Heller ikke hos arkitekterne i Vermundsgade, der er på vej ud af zonen. Tilbage til sig selv igen, hvor tanker om alt muligt indfinder sig.

Hele forudsætningen for at være i flow er fordybelse uden forstyrrelser, men uden at man er bevidst om det. Men vores mulighed for at fordybe os i hverdagen har ifølge Lene Tanggard ikke de bedste vilkår.

»I dag kan det være svært at finde et centrum, at orientere sig og fastholde sig selv,« siger hun.

»Vi pendler dagen igennem på tværs mellem en masse kontekster, og også fysisk bevæger vi os mere rundt end nogensinde. Vi er automatisk på mange formater, også i vores fritidsliv.«

Lene Tanggard mener derfor, at det er over hele linjen, at vi er udfordret, når det handler om at finde roen i sig selv og skaffe den nødvendige tid til fordybelse uden forstyrrelser. Fordybelse er blevet noget eksklusivt og svært opnåeligt. Derfor appellerer reklamebranchen til os ved at vifte os om næsen med drømmen om at kunne fordybe os 100 procent, enten i en aktivitet eller i andre mennesker.

»Når vi bliver opmærksom på det, vi har svært ved at opnå, bliver det attraktivt. Det ved reklamebranchen, og derfor er der en stigende tendens til, at de vil sælge drømmen om fordybelse til os.«

Ifølge kreativitets-forskeren er der altså ikke gratis adgang, hverken til fordybelsen eller til flow-zonen. Og selv om man så når derhen, er det ikke løsningen på alt.

»Flow er som en del af hele den positive psykologi-bølge fejlagtigt blevet kædet sammen med en glædesrus. At hvis man er i flow, er man lykkelig. Men det kræver en hel del af én selv at komme i flow. For flow er ikke at være lykkelig på den måde, at nu går alting op i hele mit liv.«