Kønsneutrale ord splitter den danske mediebranche: »Det er et udtryk for frygt«

Flere udenlandske medier har erstattet »han« og »hun« med »de« og »dem«, når de omtaler non-binære personer. Danske medier er uenige om brugen af de kønsløse stedord. Weekendavisen mener, at »sproget går helt i opløsning«, mens Politiken gerne vil implementere de nye pronominer.

Der er delte meninger i mediebranchen om brug af kønsneutrale stedord. Fra venstre: Mette Østergaard (Berlingske), Poul Madsen (Ekstra Bladet), Martin Krasnik (Weekendavisen) og Christian Jensen (Politiken). Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen, Liselotte Sabroe

»Polykønnet«, »nonkonformt køn« og »situationsbestemt flydende kønsidentitet«.

Dette er blot nogle af valgmulighederne, når man vil oprette en Facebook-bruger og skal vælge et af de 71 mulige køn.

Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen

»Det er en uskik, og jeg mener, at man som medie har et ansvar for at bekæmpe det.«


Med nye seksuelle identiteter følger også nye pronominer, idet »han« eller »hun« ikke længere er fyldestgørende for alle, ligesom nogle i stedet ønsker at blive omtalt »hen«, »de« eller »dem«.

Senest har den nonbinære popstjerne Sam Smith meldt ud, at han ønsker at omtales »de« eller »dem«. Det har flere udenlandske medier som The Guardian, BBC og CBS News rettet sig efter og i artikler udskiftet »han« med »dem«, når de omtaler den britiske sanger.

Danske medier er dog splittede.

Chefredaktør på Weekendavisen Martin Krasnik mener, at kønsneutrale stedord er »et udtryk for frygt«, mens Politikens chefredaktør, Christian Jensen, oplyser, at dagbladet fremover vil skrive »de« eller »dem«, hvis en kilde ønsker dette.

I marts proklamerede sangeren Sam Smith, at han er nonbinær og altså hverken identificerer sig med det mandlige eller det kvindelige køn. For to uger siden lagde den populære sanger desuden et billede på sin Instagram-profil ledsaget af teksten: »Mine pronominer er de og dem.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix.

»Sproget går helt i opløsning«

De skrev: »Jeg forstår, at der vil være mange fejltagelser (...)«

Sådan lyder begyndelsen på en sætning i en artikel fra BBC, der har udskiftet »han« med »de«, når BBC citerer den nonbinære sanger Sam Smith.

Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, mener, at sætningen er »helt ulogisk«. Han peger på, at det forvirrer læsere og brugere og gør sproget uklart, når man pludselig erstatter de traditionelle stedord.

»Det er et godt eksempel på, at sproget går helt i opløsning. Det er muligt, at nogle individer opfatter deres køn som noget, der er flydende, men derfra og til at bede os andre om at bruge et sprog, der ikke giver nogen mening for det store flertal – det mener jeg virkelig er forkert. Jeg er principiel modstander af dette – virkelig,« siger Martin Krasnik.

Ifølge Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, vil de kønsløse stedord heller ikke erstatte »han« og »hun« i Berlingske.

»Vi synes ikke, at enkeltindivider skal kunne kræve at lave om på det danske sprog. Når vi er i en offentlig samtale og skal beskrive en situation offentligt, vil vi bruge de pronominer, vi har i sproget, og som hele fællesskabet forstår,« siger Mette Østergaard.

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen tilslutter sig Mette Østergaard og Martin Krasnik. Ifølge Poul Madsen vejer hensynet til Ekstra Bladets læsere tungest.

»Vi kommer ikke til at bruge »de« og »dem«. Vi opfinder ikke nye ting, som ikke dækker 95 procent af befolkningen. Vores udgangspunkt er, at vi følger det, som er normen, og vi begynder simpelthen ikke at lave mærkelige betegnelser, som vores læsere ikke vil kunne forstå,« siger han.

De tre chefredaktører peger dog alle på, at de vil undgå pronominer – kønnede som ukønnede – ved at omtale nonbinære personer med deres navn eller profession frem for et stedord.

»Det er en uskik, og jeg mener, at man som medie har et ansvar for at bekæmpe det,« siger Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, om den sproglige udvikling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Hensyn til minoriteter

Hos Politiken og DR er holdningen en anden, idet de to medier i højere grad er stemt for at anvende de kønsneutrale ord for at imødekomme minoriteternes ønsker.

I en e-mail skriver Politikens chefredaktør, Christian Jensen:

»På Politiken ser vi ingen grund til at ændre hverken vores holdning eller praksis. Vi har altid haft forståelse og respekt for minoriteter. Hvis en person ønsker at blive omtalt som transperson, nonbinær, de eller dem, så vil vi også fremover respektere det. Anmelder vi eksempelvis en transkønnet kunstner, vil vi bruge denne betegnelse.«

Ifølge DRs sprogredaktør, Martin Kristiansen, vil DR følge udviklingen og brugen af de nye stedord og vurdere, hvordan de bedst imødekommer nonbinæres ønske om en anden tiltaleform.

»Det er så nyt, at vi er ved at overveje, hvad vi gør. Men det er en virkelighed og et ønske, som vi som udgangspunkt gerne vil imødekomme. Vi har ikke håndfaste regler her og nu, men vi ønsker selvfølgelig at beskrive virkeligheden så nuanceret og præcist som muligt, og det gør man jo også ved at tage bestik af, hvad kilderne oplever som præcist og dækkende,« siger han.

Et småt fænomen

Men er fænomenet med nonbinære kilder i de danske medier nu også så stort?

»Nej,« lyder svaret ifølge Kristeligt Dagblads redaktionschef, Jeppe Duvå.

»Hvis halvdelen af vores læsere eller halvdelen af den danske offentlighed var nonbinære, så ville det være et reelt fænomen at forholde sig til, men det er jo ikke det, der er situationen,« siger han.

Af samme grund ser Jeppe Duvå da heller ingen grund til, at Kristeligt Dagblad ændrer sprogbrug og brugen af pronominer.

»Hvis vi skulle skrive om en nonbinær, ville vi nok træffe et valg baseret på overfladisk observation af, om vedkommende overvejende ligner en han eller en hun. Og så må vi jo betegne vedkommende ud fra det. Vi prøver altid at tage vidtgående hensyn til den enkelte persons ønsker, men vi kan ikke begynde at opfinde et helt nyt sprog på grund af et indtil videre ikkeeksisterende problem,« siger Jeppe Duvå.

»Vi kommer ikke til at vælge køn for folk. Vi vil spørge eller undersøge, hvordan personen omtaler sig selv,« skriver Politikens chefredaktør, Christian Jensen, i en e-mail til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.

Hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er man imidlertid meget opmærksomme på det kønsløse fænomen, som tidligere har skabt overvejelser om at ændre definitionerne af »den« i Den Danske Ordbog.

Ifølge ledende redaktør Sanni Nimb er de i gang med at opdatere ordbogen og i den forbindelse diskuteres det, hvordan man i fremtiden skal definere de kønnede ord. 

»Vi er i fuld gang med at revidere ordbogen og gøre den mere kønsneutral. Min egen holdning er også, at vi lige så godt kan få de nye definitioner af pronominerne skrevet ind. Det betyder noget for nogle – folk har behov for at blive set, og det generer jo ikke os andre,« siger hun.

»Det er en uskik«

På flere danske medier mener man dog, at fokus på det kønsneutrale har taget overhånd.

»Udviklingen er ved at gå amok. Jeg synes, man skal passe på. Vi lever i en tid, hvor alle mennesker på et eller andet plan føler sig krænket over et eller andet. Man kan derfor komme ud i nogle absurditeter i forhold til de hensyn, man skal tage, så det simpelthen ikke giver mening at lave journalistik længere,« siger Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet.

På Weekendavisen er Martin Krasnik ligeledes bekymret for udviklingen i sproget. Han peger på, at udenlandske mediers brug af kønsløse stedord bunder i noget ganske bestemt:

»Det er et udtryk for frygt. De er bange for at blive udsat for kritik i offentligheden, men medierne lever af at bruge sproget og kommunikere klart. Det er en identitetspolitisk kulturkamp, hvor der er kræfter, der mener, at man skal tage udgangspunkt i individet, og så skal alle andre rette ind, uanset hvor skørt, det bliver. Det er en uskik, og jeg mener, at man som medie har et ansvar for at beskytte sproget og bekæmpe det.«