Hvilke sted i København holder du mest af?

»Det er jo som at spørge en mor, hvilket barn hun elsker mest. Grundlæggende kan jeg se kvaliteter rigtig mange steder i København. Men det sted, vi er nu (i Nordvest, red.), holder jeg rigtig meget af. Det er en bydel, der har noget råhed stadigvæk. Samtidig er den ikke stagneret – det er ikke sådan noget gammel by, så den er under udvikling. Der er masser af nyt byggeri, der er fantastiske almene boliger – både nye, som Bjarke Ingels har tegnet, og nogle gode boliger fra 30erne og 50erne. Der er et spirende byliv. Kort sagt er der bare virkelig meget på spil, så det er en af mine yndlingsbydele.«

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg flyttede til København i 1996, og det var dengang, København var på vej tilbage, efter at være tæt på konkurs i begyndelsen af 1990erne. Så det var stadig sådan en lidt gritty by. Jeg kom fra Slagelse, og så var det jo som at lande lige midt i Metropolis. Det var samtidig det år, da København var kulturby, så der skete virkelig meget, og der genstartede byen. Der fik København noget selvtillid, og byggeriet begyndte at rulle med alle de ny bydele som Sluseholmen, Nordhavn, Ørestad. Så i den tid, hvor jeg har boet i byen, har København været på en rejse fra at være nedslidt til nu at stå på toppen af verdens tinde og flere gange været udråbt til verdens fedeste by.«

Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?

»København er verdens bedste by. Noget, der dog irriterer mig, er københavnerne i trafikken. Det er livsfarligt at køre rundt derude, selvom vi er verdens bedste cykelby. Jeg blev kørt ned for tre år siden, og det sidder stadig i mig.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester i København, ville jeg …

»Så ville jeg blandt andet bruge flere penge på byrummene. Det er dem, der syr os sammen, og det er det, der er for alle, og hvor vi kan møde hinanden. Det udtrykker en generøsitet, at man har nogle pladser, torve og grønne områder, hvor vi kan møde hinanden.«

Hvor går du ud i København, når du skal spise? Eller hvis du skal have en drink?

»Det kommer jo an på, hvad man skal. Hvis det er hurtig mad, så er det Mexihagen på Lygten, som har verdens bedste tacos. Jeg er vegetar, og København er ved at få en rimelig blomstrende vegetarscene, så det er altid det, jeg går efter.«

Beskriv en perfekt lørdag i København.

»Jeg kan fortælle om et arrangement, jeg lige har planlagt for min papfar – hans 70 års-fødselsdagsgave – som kan være en perfekt lørdag: Vi begynder på Hovedbanegården, hvor vi skal spise morgenmad. Så skal vi gå en tur ned ad Istedgade og se på alle gallerierne. Derefter skal vi ud til Remiseparken ude ved Urbanplanen. Og så skal vi slutte ude i Klimakvarteret på Østerbro, hvor vi også skal spise.«

Hvilke steder ville du vise en udenlandsk gæst?

»Et af de steder, jeg altid tager folk med hen er Konditaget Lüders i Nordhavn, som er en fantastisk amagermad af funktioner. Man har en Netto nede i bunden, så er der en genbrugscentral, der er parkering, og så er der et konditag med en legeplads øverst. Og så inde midt i bygningen er der et batteri, som opsamler solenergi fra hele kvarteret. Det er et fantastisk eksempel på, hvor hårdt bygningerne skal arbejde i en moderne by. De skal kunne vildt meget. Det har de løst på en smuk møde i Nordhavnen, hvor der er kunst og planter samtidig med, at bygningen har alle disse funktioner. Det er et moderne udtryk for alle de kompromiser og funktionskrav, der er.«

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Vi skal blive bedre til at være generøse med vores by og med hinanden. Der er rigtig mange steder, hvor jeg ser hegn og hække og mure, hvilket ødelægger min fornemmelse af byen. Jeg har ikke oplevelsen af, at København er så farlig, at der er behov for det, men måske er det noget dansk noget, hvor vi godt kan lide at vende os indad. Der ville jeg ønske, at man var bedre til at dele sit gårdrum med resten af byen i stedet for at forskanse sig bag et hegn.«

Hvad er Københavns oversete åndehul?

»Den nyanlagte Remiseparken ude ved Urbanplanen er superfed. Der er meget kunst integreret derude, og det er mit indtryk, at mange københavnere ikke har opdaget den. Så er der også et sted som Lersøparken, som er supersmuk. Det er et sted i byen, meget få kender – den er sådan lidt hemmelig.«

Hvilke kulturinstitutioner besøger du oftest?

»Qua mit arbejde kommer jeg meget på Københavns Kommunes institutioner, men privat kommer jeg også mange steder. Copenhagen Contemporary er et af de bedste museer, vi har i byen, og lige nu har de en fantastisk lysudstilling (»Light in space«, red.).«

Hvad burde være Københavns vartegn?

»Jeg tror i virkeligheden, at det, der er unikt for København, er, at vi ikke har ét vartegn på samme måde som for eksempel Eiffeltårnet i Paris. Det er i virkeligheden ikke et særligt interessant billede af Paris, men er at reducere den kompleksitet, der er i en by. Så nej, vi skal ikke have et vartegn – vi skal have 1.000 vartegn. Vi skal fejre alle de værker, der er i byen.«

Hvor meget er du som stadsarkitekt med til at påvirke byen udvikling?

»Jeg rådgiver både borgmestre og politiske udvalg, så når der skal vedtages en lokalplan, er jeg med i processen. Både i forhold til at arbejde med den undervejs, være med til borgermøder, tale med rådgiverne, ligesom jeg er med i de politiske behandlinger. Men det er jo en indirekte magt i kraft af min faglige rådgivning, snarere end at jeg bestemmer noget – det gør politikerne.«