Københavns højhuse skal være smukkere

Københavns politikere har besluttet, at der skal laves såkaldte parallelopdrag, når byen planlægger højhuse.

Også det østlige Amager har fået en skyline med en række højhuse med udsigt over Øresund og Amager Strandpark. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Bortset fra reglerne om, at der ikke må bygges højt i indre by, findes der ikke en egentlig politik for højhuse i København. Til gengæld optræder der forskellige udsagn om og målsætninger for, at hvad kommunen gerne vil. I Københavns Kommuneplan fra 2015 står der eksempelvis, at »Højhuse skal være med til at udvikle attraktive og tætte byområder, der understøtter brugen af kollektiv trafik. De skal placeres med blik for byens og stedets kvaliteter og understøtte bylivet og det nære miljø. De kan, som vartegn for byen og kvartererne, få stor symbolværdi og være med til at synliggøre byens særlige træk og kvaliteter«.

Det er der tydeligvis flere, som ikke mener, at alt det nye byggeri i København lever op til. I april i år stemte et enigt teknik- og miljø­udvalg desuden for et forslag stillet af borgmesteren på området, Morten Kabell (EL). I forbindelse med en ny arkitekturpolitik foreslog han, at alle fremtidige forslag til højhuse skal gennem en arkitektkonkurrence for at sikre en højere standard.

»Der er nogle problemer i den måde, der bliver bygget højhuse på i øjeblikket, og den erkendelse er meget bred hos københavnerne og i det politiske miljø. Det, at der skal en arkitektkonkurrence til, når man bygger højhuse, vil give en langt højere kvalitet. Det er også noget af det, som arkitektstanden og byudviklere har råbt højt om. Det kan vi være med til at gøre nu,« siger Morten Kabell, som mener, at der er flere eksempler på både problematisk og vellykket højhusbyggeri i København.

»Alle, som har kastet et blik på Bohrs Tårn, må jo konstatere, at alt, der kunne gå galt, gik galt. SEB Bank er derimod et højere og meget markant byggeri, som jeg synes er lykkedes umådelig godt. Det er jo lidt sjovt, at jeg skal sidde og rose en stor bank for, at de tænker kvalitet i byen, men det synes jeg faktisk, de har gjort. Axel Towers er et andet eksempel på, hvordan man har lavet et flot projekt.«

Også i Venstre stemte man for at stille større krav.

»Bohrs tårn er et skræmmeeksempel på, hvordan det går, når der ikke er ordentlig arkitektur og arkitekturforståelse til stede. Vi vil gerne undgå sådan noget miskmask i fremtiden. Det er sådan en firkantet klods, der fremstår i det ellers fantastiske byggeri derude,« siger medlem af Teknik- og miljøudvalget for Venstre Flemming Steen Munch.

Allerede nu kan politikerne nedlægge veto, hvis de ikke mener, at et byggeri lever op til standarden. Arkitektkonkurrencerne er mere en »vejledning til politikerne selv«, mener det radikale medlem af teknik- og miljøudvalget Mette Annelie Rasmussen.

»Vi skal sikre en større kreativitet i byggemassen. Vi har mange dygtige arkitekter både herhjemme og i udlandet. Ved at gennemføre arkitektkonkurrencer eller såkaldte parallelopdrag, når der skal bygges højhuse, vil vi sikre, at højhusene får en højere kvalitet, end man eksempelvis har set med Bohrs Tårn på Carlsberg,« siger Mette Annelie Rasmussen.

I beslutningen ligger også, at lokalplanerne skal gøres mere detaljerede, når de indeholder højhusbyggeri. Det skal sikre, at man kan holde bygherren fast på en høj arkitektonisk kvalitet, da lokalplaner typisk ikke beskriver facadevalg og andre detaljer.