Københavnersnuden: Hellere daglange trafikpropper i Store Kongensgade end dødssyge kædebutikker

Den er rodet, den er støjende og den er næsten altid pakket med biler. Men Store Kongensgade er også lang, lige og skøn - og helt nødvendig for København.

Med biler og cykler og fodgængere og restauranter og bagere og blandede butikker har Store Kongensgade alt det, der gør en storby stor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Jeg elsker Store Kongensgade. Den er så lang og lige, og den rækker helt ude fra det grønne Kastel og ind til selveste Kongens Nytorv, hvor der er teater, kunst og pragt. Samtidig er den så tæt og varieret og fuld af bymæssig energi, at enhver tur på frihjul ned ad dens brede cykelsti er en både nutidig og nostalgisk fornøjelse.

Jeg gik på Arkitektskolen i midten af firserne. Skolen lå på Charlottenborg på Kongens Nytorv, og selv boede jeg en stor del af tiden på Østerbro, så Store Kongensgade var min skolevej. Helt oppe fra Nyboder og Carl Nielsen statuen, forbi Esplanaden, Marmorkirken, Dronningens Tværgade (med kommunistavisen Land og Folk) og til sidst Kongens Nytorv med D’Angleterre, Det Kongelige Teater og mit andet hjem - Charlottenborg. Jeg elskede variationen. Fra politistationen ved Fredericiagade over mærkelige skrammelforretninger og vinhandlere til det meget specielle ‘Kristen Videnskabs Læseværelse’ - og Vita.

I Vita nede mod torvet kunne man spise spise stegt and med rødkål klokken tre om natten, og i en af baggårdene lå også Galleri Kongo, hvor tidens vildeste og hippeste unge kunstnere udstillede. I Store Kongensgade var også dengang Café Den Blå Time, hvor journalisterne fra Information debriefede efter en travl dag, og midt i det hele lå Marmorkirken og det skønne utilpassede hjørne ‘Tietgens Ærgrelse’, der var blevet tilbage, fordi husejerne ikke ville sælge deres bygninger, da Tietgen fik opført både kirken og den kulisseagtige randbebyggelse omkring den i slutningen af 1800 tallet. Så ja - Store Kongensgade er en fest. Jeg ville ikke bryde mig om at sidde i en varm bil i en halv time for at bevæge mig den kilometers penge, den rækker, men i en tid hvor centrum af alle verdens storbyer bliver overtaget af internationale kædebutikker og concept stores er det for denne Københavnersnude en daglig fornøjelse, at der i Store Kongensgade ikke findes en eneste af dem.

»Men Store Kongensgade er nødvendig for København. På samme måde kan man finde en ‘Store Kongensgade’ i mange andre storbyer: En lidt grim, lidt overset gade, der går helt ind i centrum.«


Store Kongensgade er et eksempel på hvordan gamle strukturer i en by bliver ved med at runge som ekkoer op gennem tiderne. Gaden er trods sit fornemme navn egentlig en mellemgade - et stykke land der nærmest blev tilovers. Store Kongensgade er ikke fornem som Bredgade, fordi den historisk hører til det ældre Christian IV projekt for et nyt København  - det projekt, der skabte Adelgade og Borgergade kvartererne. Imidlertid blev den aldrig bebygget i 1600 tallet og var indtil 1700 tallets slutning slet ikke en bygade, men mere en gade præget af store gårde med store haver.

Gadeliv, biler, fodgængere og cyklister på Store Kongensgade i København K. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det er denne lidt ubeslutsomme tilværelse som hverken Ny København eller Frederiksstad, der har skabt Store Kongensgades helt specielle stemning. En gade, der var god nok til at blive en vigtig færdselsåre - men ikke så meget mere. Op gennem det 19 århundrede blev de gamle huse, der trods alt blev bygget op gennem 1700-tallet, erstattet af mere spekulationsorienteret byggeri, og derfor har store Kongensgade heller ikke så meget at byde på rent arkitektonisk som mange andre gader i København.

En nødvendighed for København

Men Store Kongensgade er nødvendig for København. På samme måde kan man finde en ‘Store Kongensgade’ i mange andre storbyer: En lidt grim, lidt overset gade, der går helt ind i centrum. Det er i disse gader, at det skæve kan trives. Det er her kunstnere og mærkelige trosretninger eller keramikere kan finde lokaler til en billig penge - og fordi disse eksperimenterende mennesker er her, bliver gaden livlig samtidig med at den bevarer sin skævhed, fordi den fra en spekulants synsvinkel er for uinteressant at investere i. Se blot hvordan det er gået med ‘DrukkenBoltens Gård’, der oprindeligt var et skamløst gentrificeringsprojekt. Det står nu på 25. år og ligner en en provinsiel udørk.

Det værste der kan ske for Store Kongensgade - og København - er derfor, at nogen får den ulyksalige ide at lukke den for trafik og lave den til gågade eller cykelgade. Jeg gruer for den dag, en dristig delevoper lancerer sådan et projekt. Prøv blot at tænke ti år frem fra det punkt: Alle de små butikker - skrædderne, antikvitetsforretningerne, keramikken og den Kristne Videnskab - ville være erstattet af global kædebutik X, Y og ZZZZZZZZzzzzzzz i al sin søvndyssende dominans. Jeg vil derfor til enhver tid hellere have en evig daglang trafikprop og virkeligt, ægte Københavnsk liv, så Store Kongensgade kan blive ved med at være sit rodede og helt eget, sammensatte selv.