I morges klokken 5.36 udsendte Kulturministeriet en pressemeddelelse om, at der er blevet indgået en rammeaftale om sommer- og erhvervspakken.
Pakken indeholder 330 millioner kroner til kulturlivet. I bunden af pressemeddelelsen står der dog også, at hjælpepakkerne til kulturlivet udfases fra 1. juli. Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Udfasningen af kompensationen bekymrer brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet, HORESTA.
»Vi står måbende tilbage. Udfasningen af kompensationen er virkelig kritisk, al den stund at de restriktioner, der gør, vi ikke kan tjene penge, endnu ikke er løftet,« siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i HORESTA.
Ifølge HORESTA skal man have en nedgang i omsætningen på 30 procent for at kunne modtage kompensation, og dette bliver fra 1. juli ændret til, at man skal have en nedgang på 45 procent.
Hvis en restaurant på baggrund af coronakrisen har oplevet en omsætningsnedgang på »kun« 40 procent, er der altså i løbet af halvanden måned ingen hjælp at hente. Det mener HORESTA ikke er rimeligt.
»Virksomhederne har det jo ikke svært, fordi de er dårlige til at drive forretning, det har de, fordi der er store begrænsninger i indtjeningsmulighederne. Og nu vil der snart være nul kroner at hente for dem,« siger Kristian Nørgaard.
Sommerpakken er endnu ikke udmøntet, men der er afsat 110 millioner kroner til billige indenrigsrejser.
»Billige færgebilletter og togbilletter er sympatisk – men jeg har svært ved at se, hvordan pakken skulle hjælpe. Vi ville langt hellere have beholdt kompensationen, end vi ville have denne sommerpakke, som slet ikke står mål med skaden,« forklarer Kristian Nørgaard.
Han forstår, at der allerede er blevet anvendt enorme summer på hjælpe- eller kompensationspakker, og at det er dyrt for skatteborgerne. Det bliver dog også dyrt, hvis pakkerne bliver udfaset for hurtigt, mener Nørgaard:
»Man har holdt hånden under branchen i 14 måneder, og nu trækker man tæppet på målstregen. Når virksomhederne så går konkurs, kan de ikke betale de moms- og skatteregninger, som man jo har kunnet udskyde i lang tid.«




