Kim Larsens sidste album emmer af nostalgi, men får kun tre stjerner

Der er ikke noget nyt under solen på nationalskjaldens sidste album »Sange Fra Første Sal«. Men hverken guitarspil, gode sange og bi-bi-bi-bi-di-du-omkvæd kan skjule, at flere af numrene lyder som en skønsang fra fortiden.

»Sange Fra Første Sal« udkommer seks måneder efter Kim Larsens død i september. Albummet indeholder 12 sange, der er indspillet hjemme i hans stue i Odense. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Ingen kan synge »hjertet« som Kim Larsen. Det lyder sådan her: Hjæær-ted. Den gamle hankat er i den grad i live på sangerens sidste album, der udkommer seks måneder efter hans død i september.

Og »Sange Fra Første Sal« er i den grad Larsen classic. Der er sange, der hylder det modsatte køn, sange om kærlighedens væsen og om den smukke, danske sommer. Albummet understreger, at Kim Larsen først og fremmest var en historiefortæller, der kunne skrive sange om alt lige fra det modsatte køns lyksageligheder til kærligheden till en gammel frakke.

»De simple arrangementer afslører også de numre, hvor tekst og melodi ikke er stærke nok. Det bliver simpelthen for banalt med guitarspil, gadesanger-vokal og bi-bi-bi-bi-di-du-omkvæd.«


På »Dagens Mand« får Larsen polemisk skildret nutidens kvinder i Danmark, der klarer sig selv, gør karriere og får børn alene:

Hvem er endelig blevet fri/ Det er kvinder/ Fra tissemandens tyrani/ Fruentimmer/ For nu får de deres børn/ Tillykke kvinder/ Med pakkeposten lige til dør’n/ Fruentimmer

Skønsang fra fortiden

Men det er også et album, der understreger, at Larsens styrke også bliver hans svaghed. Albummet er indspillet over fire dage hjemme i stuen i Claus Bergs Gade i Odense med hjælp fra hans mangeårige impresario, Jørn ’Ørn’ Jeppesen og sønnen Hjalmar, der synger kor på flere sange.

Der er ingen dikkedarer i produktionen, det er bare guitar, trommemaskine og sang hele vejen derudaf. Men de simple arrangementer afslører også de numre, hvor tekst og melodi ikke er stærke nok. Det bliver simpelthen for banalt med guitarspil, gadesanger-vokal og bi-bi-bi-bi-di-du-omkvæd.

Numre som »Fætter Fritz«, »Brønshøj-Husum Ungdomsklub« og »Frakken« er en blodfattig udgave af Kim Larsen. Det minder om skitser, der ikke indfanger det stærke sangskrivertalent, som definerede Kim Larsens livsværk.

Flere gange lyder albummet en nostalgisk skønsang fra fortiden. Man kunne godt ønske, at sangene havde fået tid mere kærlighed i et studie. Men sådan ville Larsen det ikke. Det skulle udgives som skitser indspillet i hjemmet i Odense.

Synger om døden

Mest rørende bliver det på nummeret »Koppen Med Den Skårede Hank«, hvor Larsen filosoferer over døden. Man kan ikke undgå at få en lille smule gåsehud, når han synger:
Der var så meget, jeg sku’ nå/ Og alt for meget som jeg sku/ Min tid den er forbi forbi/ Men jeg er her endnu 

»Sange Fra Første Sal« er et fint album, der i momenter løfter sig op over det banale. Det er ikke et stort, episk værk, der sætter punktum over hans karriere. Men det er et album, der vidner om Larsens sangskrivertalent. Og også, hvor ungdommelig og frisk hans stemme stadig lød i en alder af 72 år.

Kim Larsen: Sange Fra Første Sal (Warner Music)