Kathrine Lilleør: »Det hele bliver meget større, end du kan forestille dig. Og det, du frygter, behøver du ikke frygte«

Sognepræst og debattør Kathrine Lilleør udgav i torsdags »Glæd dig! – 24 livshistorier« til dem, der ikke finder glæden i julen og i decembers mørke. Hun bader i koldt vand hver dag, og så er hun ved at forlige sig med, at der står kokosolie i hendes køleskab.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor skal vi læse din nye bog?

»Det skal man, fordi den både retter sig mod dem, der glæder sig til jul, og til dem, der har svært ved at få øje på glæden ved julen. Jeg synes, de her 24 livshistorier udfolder, at det med at glæde sig, det er noget af en påstand, hvis man går og er ked af det.«

Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?

»Danske sange og salmer udsat for kor af enten Jakob Stevns-Lorentzen eller Bo Holten rører mig. De to er magikere af fortolkninger af den danske salmeskat. Der er ikke én bestemt, jeg holder mest af, men der er mange at tage af, når det er de to.«

Hvad vil du gerne lave om ved dig selv?

»Jeg vil gerne blive bedre til at gå tidligt i seng om aftenen, så jeg bliver mere udhvilet. Jeg er meget b-menneske.«

Hvad ville du sige til dig selv om 17-årig?

»Det hele bliver meget større, end du kan forestille dig. Og det, du frygter, behøver du ikke frygte. Og selv om du møder sorger, så bliver det hele større og bedre.«

Hvor rejser du altid tilbage til?

»Jeg har steder, jeg lige skal hen og røre ved. Når jeg er i Vestjylland, skal jeg lige hen og stå ud for Bovbjerg Fyr. Det er der, Lilleør’erne er fra, og der er noget med det hav og den vind og noget med, hvordan luften er der, som jeg kan mærke, jeg er rundet af, selv om jeg ikke er opvokset der.«

»Der er en råhed i naturen, en understrøm i havet, der har taget så mange menneskeliv, det har været så råt at bo der, at den energi og lidenskab, min bedstefar drev sit præstegerning med, er rundet af de bølger og den natur. Jeg kan mærke den samme undertiden voldsomhed i min egen måde at drive min præstegerning på. Det er styrke på trods af modstand.«

Hvad er meningen med livet?

»At glæde sig. Glæden er altid et under. Når man bliver ældre, er der jo nok at græde over. Det er jo ikke mærkeligt, vi græder, det er mærkeligt, at vi glæder os, men det gør vi altså. Og den velsignelse, som glæde er, det er det, livet går ud på. At give glæden til hinanden, det er, hvad det hele går ud på. Og den korteste vej til glæde, det er at glemme sig selv i andre.«

Hvad tror du på?

»Gud. Evangelierne er et kompas til at forstå, hvem jeg er, hvem de andre er, og hvem Gud er. Hver søndag snakker jeg om noget, der griber ind i min selvforståelse, og derfor bliver jeg aldrig færdig med evangelierne.«

Hvilket menneske har gjort mest indtryk på dig?

»Der er hele tiden mennesker, der gør indtryk på mig. I denne uge mødte jeg en dame på plejehjemmet, som ikke har nogen børn, og hvis mand er død, og til trods for sygdom og behandling, der gør hende kvalm og ude af sig selv, stabler hun sig hver morgen op ad sengen og over på sofaen. Hun holder fast i det, der er godt i livet, på trods af al den modstand, hun møder.«

Har du et godt sundhedsråd?

»Man kan aldrig få for meget koldt vand. Jeg bader dagligt koldt, og jeg drikker rigtig meget koldt vand.«

Hvad er det mærkeligste, du har i dit køleskab?

»Lige nu er det min datters kokosolie. Den er jo ikke til at spise, den er til at smøre på. Det har taget mig lidt tid at forlige med mig, at der står sådan en mærkelig olie derinde.«

Er der noget, vi ikke ved om dig?

»Rigtig meget. I offentligheden fortæller jeg kun, hvis jeg ønsker at fortælle noget videre med det. Men der er rigtig meget, jeg ikke har lyst til at dele.«