Katherine Diez: Nej, jeg gider faktisk ikke anbefale bøger til din sommerferie ...

... jeg vil derimod gerne anbefale dig bøger til resten af livet

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Katherine Diez Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi har nu lidt under en halv sommer tilbage, og hvis vi har været rigtig flittige i varmen, som i forhold til sidste år indtil videre har vist nordboens vikingeblod lidt mere hensyn, ja, så er vi også måske kommet omtrent halvejs gennem stakken af de bøger, vi har valgt til at akkompagnere den helligste tid på året, vi som senmoderne mennesker har: sommerferien.

Ugerne, hvor vi lever igen, får farven tilbage i ansigtet – også i bogstavelig forstand – og lader op til at traske endnu en omgang på 365 dage i livets store trædemølle. Og så tænker jeg over, hvor mange særegne måder, der egentlig findes at gøre netop det på; her er Instagram med det nøje kuraterede indhold en stedsevarende kilde til tilfredsstillelse og undren for den voyeuristiske amatørantropolog. De fleste, der falder over denne klumme, må unægteligt skønnes at befinde sig i eller i nærheden af det segment, som sætter planlægningen af ferielekture på niveau med planlægningen af den rejse eller sommerhustur, bøgerne skal med på. Det er det samme segment, der deler højæstetiske billeder fra hængekøjen med en ordentlig kleppert af en sommerkrimi i skødet; ah, pengene er tjent, ungerne er glade, Sisyfos har fortjent et hvil, og der findes ikke det magasin eller nyhedsmedie, som ikke er leveringsdygtig inden for en sæsonbetonet top-10-liste.

»Jeg har oprigtigt ikke den fjerneste idé om, hvor mange henvendelser jeg i kraft af mit virke som litteraturanmelder i nærværende avis og selverklæret »bogbitch« på Instagram har modtaget med forespørgslen, om jeg elskværdigt vil anbefale sommerlæsning.«


Sidste sommer, altså den varmeste nogensinde målt i Europa, hvor P1 som vanlig kørte dagen lang fra min lille, bærbare højtaler, var jeg ved at rive hårene ud af hovedet på mig selv, hver gang jeg skulle udsættes for spottet for podcastprogrammet »Bogselskabet«, hvor værten Anne Glad slog fast, at »sommertid er læsetid«. Ja ja, tænkte jeg, og tænker jeg stadig, men hvad er det så i grunden, du indirekte siger om årets resterende ni måneder? Jeg har oprigtig talt ikke den fjerneste idé om, hvor mange henvendelser jeg i kraft af mit virke som litteraturanmelder i nærværende avis og selverklæret »bogbitch« på Instagram har modtaget med forespørgslen, om jeg elskværdigt vil anbefale sommerlæsning til mine knap 22.000 følgere, hvoraf mange synes at tilhøre førnævnte segment.

Under alle andre omstændigheder gør jeg en dyd ud af at besvare beskeder lige så pænt, som de nu engang er skrevet, men ikke i dette tilfælde. Jeg vidste nemlig, at der gemte sig en klumme med overskriften »Nej, jeg gider faktisk ikke anbefale bøger til din sommerferie«, og skulle den have den ønskede eksplosive, revolteagtige ambiance, måtte disse forespørgsler ties ihjel frem til begrundelsen: Jeg vil derimod gerne anbefale dig bøger til resten af livet, for det er dér, du har brug for deres hjælp, deres nuancer, deres sanserigdom – det er dér, du har brug for at få trukket den kunstneriske og på andre måder bevidsthedsstyrkende iltmaske ned over hovedet. Det er, når vi mærker den gråmelerede hverdags pres; når vi er fikseret af systemets lænker, at vi virkelig har brug for litteraturen. Og så må vi som Sisyfoser holde op med at være undskyldninger for os og selv og lægge Instagram fra os – og tage vores tid.