Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For nylig var jeg i Siena i Toscana. Det er en af verdens smukkeste byer, og som hyppig gæst i den stemningsmættede middelalderby er det umuligt ikke at bemærke byens store stolthed, det traditionelle hestevæddeløb, Il Palio, der strækker sig over fire dage og hver sommer afvikles på den verdensberømte Piazza del Campo.
Væddeløbet går i sin nuværende form tilbage til 1700-tallet, men kan spores helt tilbage til midten af 1200-tallet.
Sienas mange bydele, kaldet contradas, konkurrerer mod hinanden, og vinderen af løbet modtager et silkebanner, en såkaldt palio, 70 antikke sølvmønter og derudover en – hvilket man aldrig skal kimse ad – massiv håneret indtil næste væddeløb. Efter løbet holdes en kæmpe fest, der kan vare flere dage.
Begivenheden tiltrækker titusindvis af turister, og TV-rettighederne sælges efter sigende til svimlende summer.
Urin og voldsorgie
I København har vi ikke en lignende begivenhed. Karnevalet, som fik hele byen på gaden i 1980erne, er afgået ved den barmhjertige død. Distortion, der indimellem minder om et urin- og voldsorgie, har primært opbakning fra folk, der ikke bor i København.
Ambitiøse folk forsøgte forgæves at få Formel 1 til byen i 2020, men det mødte stor modstand, blandt andet med argumenterne om, at det både larmede og forurenede, og at logistikken var uoverskuelig. Argumenter der, hvis man gik dem efter i sømmene, i bedste fald var vage, men nok om det. Fakta var, at ideen faldt til jorden.
Summa summarum, København mangler en stor årlig, samlende begivenhed.
Hvad nu, hvis jeg siger, at vi i København både burde og kunne få en begivenhed, der kunne måle sig i skala med Il Palio – og det helt uden motorstøj og benzinos? Ja, de fysiske rammer er nærmest allerede til stede. Se, selv de venstresnoede må vågne op nu. Også dig, Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde!
Midt i København har vi tre smukke søer: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. Op til søerne grænser fem bydele: Nørrebro, Østerbro, Indre By, Vesterbro og Frederiksberg.
Hvorfor ikke indføre en kaproning mellem de fem bydele på den længste del af Peblinge- og Sortedams Sø, under Dronning Louises Bro.
Det kunne blive en kæmpe københavnerbegivenhed. Rundt om søerne udgør skråningerne allerede perfekte sidepladser, plus at tusindvis kunne følge med fra altaner og vinduer.
Man var måske nødt til at spærre Øster- og Nørre Søgade af på dagen, men det er vel ikke værre end alle de enerverende motionsløb, der knækker bytrafikken i tide og utide?
Bådtypen kunne være en toer uden styrmand, hvor hver bydel skulle stille med en mandlig og en kvindelig roer, der begge skal have boet mindst et år i den bydel, de stiller op for. Så er ligestillingen også på plads.
Løbet kunne afvikles i heat, alternativt ét hurtigt eksplosivt løb, eller over to dage, med indledende heats, etc. Til sammenligning tager selv Il Palio-løbet kun 90 sekunder at afvikle, men det er jo heller ikke det essentielle – det er alt det, der er udenom. Alt det, som kan samle os i en godhjertet kappestrid.
Man kunne udskrive en konkurrence om det bedste forslag til et navn på begivenheden og et logo. De forskellige bydele burde så ligesom i Siena have hver deres fane. Der kunne udskrives en designkonkurrence, og derudover bør hvert kvarter have en designeret farve. Naturligvis rød til Nørrebro, grøn til Frederiksberg, etc.
Sund kappestrid og sammenhold
»Peblingeløbet« ville styrke folks identifikation med deres bydel, hvilket igen ville give et engagement i det daglige, genere mere positivt sammenhold og mere respekt for ens naboer.
Finansiering kunne findes via sponsorer, reklamer og udbydelse af attraktive stadepladser langs søerne på dagen. Man kunne også forestille sig, at al salg blev pålagt en særlig »Peblingeskat«, der gik ubeskåret til gode formål, som grøn omstilling af København eller, alternativt, en fjernelse af moms på årgangschampagne?
Og ja, der er naturligvis mange andre faktorer, der skulle på plads end dem, der er kort skitseret her. Man ved for eksempel aldrig, om Nikolaj Kirk opdager, at der bor en sjælden vandkalv eller tangloppe i søerne, der gør, at hele projektet må droppes, men, Franciska Rosenkilde, det her ER jo en åbenlyst bragende god idé!
Hvornår går vi i gang?