Jeg vil gerne opleve

skuespilleren Danica Curcic i en hvilken som helst rolle på film eller teater. Hun er intet mindre end fremragende. Der er noget bundhamrende ærligt over hende, noget meget troværdigt, som gør stærkt indtryk. Skuespilleren Rasmus Bjerg har det samme. De tør begge sætte sig selv på spil ved at være ægte ærlige.

Jeg vil gerne møde

filminstruktøren David Lynch, han har sit helt særlige univers. Jeg var meget optaget af ham, da jeg læste film- og medievidenskab. Faktisk var jeg engang tæt på at møde ham. Han var i København i 2010, da han som billedkunstner udstillede på Gl. Strand med udstillingen: The Air Is on Fire. Jeg var 20 meter fra ham, da han pludselig kom ud fra galleriet.

Jeg træner

ved at spille fodbold to gange om ugen og kamp en gang imellem. Men jeg er også blevet stærkt optaget af træne mig selv i at blive mere nærværende og fokuseret. Jeg kan godt have en tendens til at blive lidt for rastløs og hektisk, og der er mindfulness det perfekte redskab for mig til at finde mere ro.

Det næste jeg køber

er en landrover. Lige for tiden har jeg sådan en lille damebil, en Fiat 500, men jeg er fascineret af en stor gedigen jeep, der med kæmpehjul kan trænge gennem vildnisset. Men man kunne jo også bare køre i den i Danmark? Jeg har en kammerat, der holder øje med Bilbasen.dk for mig. Jeg må have mig en landrover.

Jeg vil gerne rejse til

Kina og køre med tog fra Beijing til Tibet. Det skulle være en af verdens smukkeste togture. Jeg elsker at rejse med tog. Jeg har rejst med tog i Indien, på Sri Lanka og i Japan, og det er en helt forrygende måde at opleve verden på. Der findes ikke nogen bedre måde, tror jeg.

Min kæreste ejendel

er mit VHS-bånd med filmen »Ørneborgen«. En ægte filmklassiker, men det er nu mest fordi, jeg har fået det af min morfar. Han har skrevet uden på båndet med sin håndskrift. Min morfar har jeg desværre mistet, han betød utroligt meget for mig. Jeg har også fået hans ur, det har lige så stor værdi for mig, som VHS-båndet.

Min største last

er ubetinget min sukkerafhængighed. Det er helt vildt, hvor afhængig jeg er blevet af sukker. Lige nu er jeg på afvænning, jeg gider simpelthen ikke være afhængig af noget så åndssvagt. Kaffe er også en last. Jeg tør ikke tænke på de tusindvis af kroner, jeg bruger på coffee to go.

Det bedste råd, jeg har fået

er »Kæmp for kærligheden«. Det er et råd, jeg har fået af min far, og lige i øjeblikket kan det lyde lidt banalt. Men der ligger meget i det. Kærligheden er hårdt arbejde, hvis vi virkelig vil den. Det er så udbredt, at hvis vi støder på modgang i kærligheden, zapper vi bare videre til en anden. Min fars råd er simpelt, men værd at tænke over.

Et menneske, der har gjort

et stort indtryk på mig, er fodboldspilleren Robbie Fowler fra Liverpool. Han er den eneste, jeg nogensinde har dyrket og været decideret fan af. Han er fræk som en slagterhund og bryder reglerne gang på gang og går sine egne veje. Men man kan ikke lade være med at kunne lide ham, han er dybt sympatisk.

Min bedste madoplevelse

var i Kyoto. Min kæreste og jeg var lige ankommet til Japan, da vi gik ind på en tilfældig restaurant. Det var hele stemningen, belysningen, det rum vi sad i, restaurantens indehaver og hans yndefulde og meget fine måde at beværte os på, der gjorde oplevelsen uforglemmelig. Maden? Sikkert også god, men det var alt det andet, der gjorde indtryk.