Kåre Quist: »Det var en utrolig lykkelig stund. Alt var bare godt, og jeg tænkte: Hvor er jeg heldig«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag Kåre Quist, studievært på TV Avisen.

Kåre Quist
»Jeg har et ar på næsen og en næse, der slår et lille kækt sving mod højre, som jeg fik, da jeg for ti år siden var vært på »Kontant«,« fortæller TV-værten Kåre Quist. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Nærighed og mangel på humor. Det handler ikke om, at jeg selv er typen, som altid slår ud med hånden og siger »Jeg betaler«, men vi kender vel alle typen, som på en eller anden måde altid lykkes med ikke at være der, når regningen for en kop kaffe og et stykke kage skal betales. Jeg er en kujon, for jeg siger aldrig noget til den slags. Til gengæld siger jeg måske noget til min kone, når vi kører hjem. Min erfaring er, at nærighed og mangel på humor ofte går hånd i hånd. Man skal ikke gå gennem livet med et målebånd i hånden, og ligesom verden ville være trist uden musik, ville livet være trist uden humor.«

Kåre Quist

»Jeg besøgte en klinik, som var et rent slaraffenland, hvad næser angår.«


Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Jeg har et ar på næsen og en næse, der slår et lille kækt sving mod højre, som jeg fik, da jeg for ti år siden var vært på »Kontant«. En aften skulle vi som sædvanligt lave en prøve 15 minutter før, udsendelsen gik i luften. Lysmanden var i gang med at afprøve lyset, og det gør man med en stor gummibeklædt fjernbetjening, der vejer et par kilo. Han var i dårligt humør, og samtidig havde han problemer med lyset. På et tidspunkt kylede han fjernbetjeningen ned i gulvet, og selv om vi stod otte-ni meter fra hinanden, hoppede den op og ramte mig lige på næsen. Jeg gik ud som et lys og vågnede som i en klassisk Hollywood-scene, hvor tre ansigter meget tæt på stod og kiggede bekymret på mig, fordi jeg blødte kraftigt.

I baggrunden stod lysmanden – stor, stærk og tidligere bokser – og så brødebetynget ud. Vi måtte aflyse programmet, og jeg blev sendt på hospitalet. Det gav et ar og en bøjet næse. Forsikringen ville betale for, at jeg fik rettet næsen op. Jeg har en velvoksen næse, som man heldigvis kun sjældent ser i profil, og jeg besøgte en klinik, som var et rent slaraffenland, hvad næser angår, men det var midt om sommeren, og en operation ville betyde, at jeg ikke måtte få sol i et par måneder og skulle drikke med sugerør, så jeg valgte det fra og har den næse, jeg har, og det lever jeg fint med.«

Hvad  har dine børn lært dig?

»Der åbner sig en ny dør, når man får børn, og det er i min bog den vildeste dør, man kan sparke ind i livet. Man lærer, at det vigtigste ikke er en selv, og man får en ny ro ind i sit liv. Man får også en større forståelse for sine forældre. Jeg føler, at jeg er blevet mere rund, mindre skråsikker og mindre kategorisk af at blive far. Man får en større forståelse for andre mennesker. Man bliver også lidt sentimental. Når knægten gør noget stort, skal jeg passe på, at jeg ikke står og småtuder.«

Hvad  er din største succes i livet – også professionelt?

»Det er mit job som studievært på TV Avisen. Jeg kan ikke forestille mig et større privilegium end at få lov til at formidle dagens nyheder til en halv million mennesker dagligt. I en tid fyldt med uoverskuelige nyhedsstrømme og fake news bliver TV Avisen af danskerne ofte fremhævet som et meget troværdigt medie. Det er en stor succes, som fylder mit og mine kollegers job med stor mening.«

Kåre Quist

»Alt var bare godt, og jeg tænkte: Hvor er jeg heldig.«


Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?

»Jeg vil gerne sige undskyld til en ukendt mand, som jeg en sommeraften mødte i et lyskryds ved DR Byen for syv-otte år siden. Jeg havde haft vagt sammen med en god kollega, som er utrolig glad for biler. Den dag havde han købt en ny Audi, og da vagten var slut, og vi kørte hjem, kunne jeg se, at han holdt for rødt lys i sin nye bil i krydset lige uden for DR Byen. Jeg ville lave lidt sjov, rullede vinduet ned og kørte op på siden af ham, gassede lidt op og imiterede en scene fra musicalen »Grease«. Det syntes jeg var meget sjovt, indtil jeg så, at det ikke var min kollega, som sad i den bil, men en for mig ukendt mand. Ham vil jeg gerne sige undskyld til.«

Hvordan føles kærlighed?

»Altomsluttende og fuldendende. Min kone og jeg har snart været gift i ti år, og det er fantastisk, at hun er sammen med mig, selv om hun kender hvert hjørne af mig. Gode og dårlige sider. Det er den største kærlighed, man kan have. Kærligheden til ens børn er betingelsesløs. Jeg har aftenarbejde, og om formiddagen tager jeg ofte på udflugt med min søn, Carl, og tit er min far med. For nylig var vi efter en Tivoli-tur inde og se en film i Planetariet. Jeg tænkte, at knægten måske ville falde i søvn efter flere timer i Tivoli, men det var min far på 75, der tog sig en lur. Jeg sad i midten mellem Carl og min far, og det var en utrolig lykkelig stund. Alt var bare godt, og jeg tænkte: Hvor er jeg heldig.«