Julen er næstekærlighedens fest

Hver femte dansker vil overveje at gøre noget for flygtninge i julen. Det glæder Dansk Flygtningehjælps generalsekretær sig over, mens Københavns biskop føler, at han kan genkende sit folk.

Mandag den 7. september blev Muhammad på 5 år og hans far Mahmud, sammen med en større gruppe flygtninge, stoppet i Rødby af det danske politi. På daværende tidspunkt havde far og søn været på flugt i 42 dage, siden de forlod Syrien. Fordi Muhammed ikke var helt vant til de danske temperature lånte han en jakke af en af politifolkene på stedet. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver femte dansker – 22 procent for at være helt nøjagtig – vil ifølge en undersøgelse, Gallup har foretaget for Berlingske, overveje at bruge juledagene på at gøre noget godt for nogle af de mange flygtninge, der de seneste måneder er kommet til Danmark.

Samtidig svarer 62 procent, at man selv i høj eller nogen grad har et ansvar for at hjælpe, mens begreber som »taknemmelighed over min egen situation«, »afmagt« og »medfølelse« er de ord, som størstedelen af de adspurgte bruger til at beskrive deres følelser i forhold til flygtningekrisen.

Det mener generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, ligger helt i tråd med, at mange mennesker op til jul har tanke for dem, som har brug for hjælp.

»Jeres undersøgelse understøttes af den almindelige strømning, vi mærker i frivilligearbejdet. Folk ser fjernsyn, bliver rystede, og dagligt ringer mange danskere og tilbyder deres hjælp. Op til jul bliver manges lyst til at hjælpe endnu større. Mange oplever julen som et positivt tidspunkt at gøre en forskel, samle ekstra penge ind eller lave arrangementer for flygtninge. Julestemningen påvirker giverviljen. Så kan man bruge store ord som næstekærlighed og den slags, men det er jo knyttet til julen, at man giver gaver til sin familie og også tænker på andre, som måske ikke har råd til gaver,« siger Andreas Kamm, som heller ikke er overrasket over, at kun tre procent svarer, at flygtningekrisen i Europa kommer til at påvirke deres jul direkte.

»Man har måske krisen i tankerne, men for de fleste kommer flygtningesituationen jo ikke til at påvirke gaverne eller andestegen. Det bringer næppe afsavn ind i ret mange familier, at vi har en flygtningesituation i Danmark og verden. Men den skaber en givervilje. Vi køber et juletræ, men giver også en ekstra skærv til dem, som ikke har,« siger han.

»Vi er et folk med empatiske evner og heldigvis for det«

Heller ikke Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, er overrasket over Berlingskes Gallup-måling.

»Allerede sidste år kunne jeg mærke, at den rå tone i debatten var ved at blive afløst af en anden holdning. Medmenneskeligheden har fået fornyet fokus, og vi har indset, at disse flygtninge bare er mennesker, som er nødt til at rejse hjemmefra og har forladt alting for at finde en fremtid et andet sted,« siger han.

Biskoppen mener netop, at et af vores menneskelige karaktertræk handler om venlighed, hjælpsomhed og en evne til at sætte sig i andre menneskers sted.

»Så jeg synes godt, at jeg kan genkende mit eget folk. Jeg tror, at vi danskere har en klar fornemmelse af, at vi bor på livets solside og at de, som har meget, må hjælpe dem, som har mindre. Vi er et folk med empatiske evner og heldigvis for det,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Han mener, at det til dels er de stærke billeder af flygtninge i TV og aviser, som er med til at påvirke danskerne, men at de personlige historier, der også fortælles, går i hjertet på folk.

»Man ser så mange billeder hele tiden, at jeg kan være bange for, at de udsletter hinanden. Men jeg tror, at når vi hører de enkelte fortællinger om flygtningene, så er det med til at påvirke os. Selvom det er svært at sætte sig ind i, hvilken situation disse mennesker helt konkret står i, er der ikke desto mindre noget genkendeligt midt i deres ulykke. Det er mennesker, der flygter væk fra krig, sult og fattigdom og vil skabe en fremtid for deres familie. Det er der ikke nogen mennesker, der ikke kan forstå,« siger han.

At en stor del af de ankomne flygtninge fra især Syrien er kristne og ikke muslimer, tror biskoppen ikke er med til at påvirke danskernes holdning i positiv retning.

»Mit indtryk er, at relativt få er klar over, at en stor del af flygtningene også er kristne. Jeg tror, at de fleste er af den opfattelse, at flertallet af flygtningene tilhører islam. Så jeg tror ikke, at folk hjælper, fordi de føler, at de hjælper kristne. Jeg tror simpelthen bare at folk er bevæget af de andres ulykke,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Alligevel opfordrer han de danske politikere til at rette opmærksomheden mod forfølgelsen af religiøse mindretal – både kristne og andre religiøse minoriteter – i Mellemøsten.

»Religiøse minoriteter lider mange steder. Men så længe der er medfølelse, er jeg glad. For det er i den grad en del af det kristne budskab,« siger han.

Mange frivillige arrangementer frem til jul

I forvejen er 7.000 danskere på landsplan engageret i frivilligt arbejde. Hvis man selv har lyst til at hjælpe, opfordrer Dansk Flygtningehjælp til, at man opsøger en af de mange frivilligegrupper rundt om i landet. Der er nemlig ikke nogen gruppe under Dansk Flygtningehjælp med respekt for sig selv, som ikke har en eller anden form for julearrangement i løbet af december, forklarer Lone Tinor-Centi, som er leder af Frivillignet.

»Udover at hygge handler det om at vise et stykke klassisk dansk kultur frem. Der er eksempler på frivilliggrupper, hvor man danser om juletræet, laver god mad og giver små gaver til børnene. Det har vi gjort i alle de år, hvor vi har drevet frivlligt integrationsarbejde,« siger hun og henviser til Flygtning.dk eller Frivillignet.dk, hvor man kan klikke sig ind på et danmarkskort for at se, hvor de forskellige grupper er.

»Jeg vil dog ikke anbefale, at man bare melder sig som frivillig, fordi man gerne vil lave noget op til jul. Man skal overveje, om man er parat til noget mere permanent,« siger hun.

Berlingskes Gallup-undersøgelse er foretaget fra 22-27. oktober blandt 1009 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover.