Johannes Møllehave er død: »Jeg gør mig ikke så mange tanker om paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære«

Nekrolog. Johannes Møllehave var i hele sin gerning fascineret af ordet og alt det, det kunne. Fra Bibelen til Benny Andersen, fra Shakespeare til Storm P. og videre endnu.

Forfatteren Johannes Møllehave. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Præsten, foredragsholderen og forfatteren Johannes Møllehave er død.

»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud,« lyder i Det Nye Testamente den første sætning i evangeliet, skrevet af evangelisten Johannes – og forkynderen Johannes Møllehave gjorde dem til sine.

»»Humor,« sagde Møllehave, »er det man mangler, når man forsøger at forklare, hvad det er.««


For Johannes Møllehave var ordet – den sproglige meddelelse i skrift og tale – Guds gave til mennesket. Ordet som bindeleddet mellem Gud og menneske og mellem menneske og menneske. Med sproget når Gud mennesket og mennesket Gud – og med sproget når mennesker hinanden. Og med sproget får vi i tilkøb humoren.

»Det er ikke nok, at vi fødes som mennesker, vi må også gøre noget for at blive det,« sagde Møllehave selv.

Johannes Møllehave var i hele sin gerning fascineret af ordet og alt det, det kunne. Fra Bibelen til Benny Andersen, fra Shakespeare til Storm P. og videre endnu.

Tryllekunstner

På samme måde som han var en begejstret amatørtryllekunstner, udforskede han professionelt magien i det skrevne og det fortalte ord. Han formidlede ordet med smittende entusiasme i et væld af bøger og som selve personificeringen af det levende ord som foredragsholder. Han kunne tale om næsten alt, problemet var at få ham til at holde op igen.

»Min overfladiskhed stikker ikke ret dybt,« sagde han selv, når hans kritikere forsøgte at reducere ham til en overfladisk gøgler med hang til det letkøbte og de billige point. Men Møllehave var ikke kun den festlige underholder, selv om han oftest var underholdende. Han var også folkekirkepræsten, formidleren, filosoffen, forfatteren, foredragsholderen, fortælleren og meget, meget andet.

Møllehave havde alvoren som en evig undertekst, selvom tilgangen ofte var humoren – og latteren hans faste ledsager.

»Humor,« sagde han, »er det, man mangler, når man forsøger at forklare, hvad det er.«

På sine gamle dage, i 2010, lykkedes det ham tilmed at komme i klammeri med politiet foran Hotel d’Angleterre og havne i detentionen. Han havde været beruset og højrøstet, det erkendte han.

»Når jeg bli’r fuld, bli’r jeg for meget. Men jeg er også for meget, når jeg ikke er fuld,« sagde Møllehave om Møllehave bagefter.

Fra Kong Georgsvej

Johannes Møllehave blev født i 1937 i en præste- og lærerfamilie og voksede op på Kong Georgsvej på Frederiksberg. Han blev student fra Metropolitanskolen 1956 og fik sin teologiske embedseksamen i 1963.

Fra 1958 til hendes død i 2001 var han gift med socialrådgiver og forfatter Herdis Møllehave, og sammen fik de tre børn.

Han var fængselspræst i Vridsløselille Statsfængsel, præst i Virum, præst ved den danske kirke i Bruxelles og i en lang periode præst med hele befolkningen som menighed. En årrække boede parret desuden i England, før han efter Herdis Møllehaves død flyttede tilbage til det Frederiksberg, hvorfra han havde sit udspring.

»Johannes Møllehave var enestående som menneske, som præst og som formidler – og enestående i Danmark.«


Undervejs fik Johannes Møllehave i 1975 sit gennembrud som forfatter med erindringsbogen »På myrens fodsti«, og den blev fulgt op af flere erindringsbøger, prædikensamlinger og bøger om litteratur og teater, samt romaner, børnebøger og bibelgendigtninger på vers. Han har desuden oversat teaterstykker, skrevet tv-satire og revytekster og sangtekster til blandt andre Anne Linnet.

Umættelig appetit

På samme måde var han foredragsholder med altid mindst 40-50 emner at vælge fra. Emner, der dårligt skjulte, at han spændte videre end nogen anden i kongeriget: fra Dostojevskij til Grundtvig, fra Kafka til Karen Blixen, fra Mark Twain til K.E. Løgstrup, fra Henrik Ibsen til Halfdan Rasmussen og fra grafologi til glæden over børn og børnebørn. Hans appetit på livet var umættelig, og hans eksempel en hyldest til den glædens Gud, han så generøst forkyndte.

Torsdag den 27.oktober 2011. Johannes Møllehave fortæller om højskolesangbogen og den folkelige sang på Vestjyllands Højskole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørn Deleuran.

Johannes Møllehave var enestående som menneske, som præst og som formidler – og enestående i Danmark. Den folkelige gennemslagskraft var massiv og med tiden kom også de formelle anerkendelser: De Gyldne Laurbær (1980), Danskernes Yndlingsforfatter (1994), H.C. Andersen Prisen (1996), Den Gyldne Grundtvig (2002) og Modersmål-Prisen (2005).

Navnet Møllehave blev et brand. Danmark havde kun én Møllehave, alle vidste hvem, og vi så for os det flyvske hår, skægget og smilet – det bestandige. Vi så ham i præstekjole, i fløjlsjakke eller i duffelcoat og altid med bøger og papirer under armen eller ved sin side. På vej – ud eller hjem – eller på vej med en forklaring eller en pointe. Ustandselig. Ustoppelig. Lige indtil nu.

»Jeg gør mig ikke så mange tanker om paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære,« sagde Johannes Mølle i 2008 til Kristeligt Dagblad – mon ikke denne »ordets mand«, endnu en gang har fået sin vilje?

Johannes Volf Møllehave blev født 4. januar 1937. Han døde 10. maj 2021.