Jørgen Olsen: »Den er så smuk, min Aston Martin«

Jørgen Olsen er på scenen sammen med sin bror, Noller, når der på lørdag er Top Charlie i Parken.

Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min kæreste ejendel

er min Aston Martin DB9 Volante. Den er metalgrå, jeg har haft den i fire år, den er så smuk, og jeg bliver som en lille dreng, når jeg sætter mig ind i den. Min helt store passion er biler, smukke biler.

Jeg vil gerne læse

»Livet« af Keith Richards. Han er en af mine helt store helte, det har han været i mange år. Jeg glæder mig til at komme i gang med bogen, som jeg fik i julegave, men foreløbig har haft for travlt til at læse.

Jeg vil gerne møde

Paul McCartney. Faktisk har jeg engang mødt ham, men det er stadig et ømt punkt for mig. Jeg var til koncert i KB-Hallen, en meget skuffende koncert med Wings. På et tidspunkt kom jeg ved et tilfælde til at stå ikke så langt fra ham. Jeg kaldte på ham, og han vinkede til mig. Men det var så kikset.

Jeg træner

ved at løbe hver morgen. Jeg løber 20 til 25 minutter, en fantastisk måde at starte dagen på. Jeg mærker vejret og min krop og mit hjerte, der banker.

Sidst jeg gjorde nogen glad

var for nylig, da vi optrådte på Club la Santa. Jeg håber da, at de var glade for vores musik, det virkede sådan. Der var helt unge, og der var folk i 70-80 års alderen. Det var en meget bred målgruppe, vi skulle ramme, men jeg tror, det lykkedes.

Min bedste madoplevelse

var i Buzios i Brazilien. Vi spiste østers og drak kølig hvidvin. Simpel mad, men helt, helt fantastisk. Vi var af sted hele familien. Det var en formidabel aften – oven i købet med min livret.

Det næste, jeg køber

er en tolv-strenget guitar, en Rickenbacker. Jeg har altid spillet tolv-strenget, og lige netop en Rickenbacker er et stort ønske.

Jeg gider ikke

flyve. Jeg har rejst og rejst og fløjet så meget, når vi har skullet spille, men jeg er træt af flyvemaskiner. Hvis bare jeg kunne køre noget mere i tog i stedet.

Jeg vil gerne rejse

til Australien. Jeg kunne godt tænke mig at komme helt ud til et eller andet »outback«, der ,hvor man ikke kan komme længere ud. Samtidig elsker jeg australiernes gentlemen-kultur. Den er så meget den angelsaksiske kultur, som jeg også selv er født ind i.

Min største last

er rødvin. Ikke at jeg har noget problem med at drikke for meget vin, jeg elsker bare rigtig god årgangsvin. Er der mere at sige om det?

Det bedste råd, jeg har fået

var, da min bror og jeg optrådte i Globen i Stockholm i 2000 med »Smuk som et stjerneskud« i den engelske version. En tidligere redaktør i DR sagde til mig: »Jørgen, lige det blik du havde dér, hvor du synger en helt bestemte linje, og du kiggede ind i kameraet, det var fantastisk.« Jeg har gjort det lige siden.

Det menneske,

der har gjort størst indtryk på mig er Elvis Presley. Der var så meget følelse, så meget... jeg kan næsten ikke beskrive det med ord, i hans sang. Det giver mig stadig kuldegysninger. Der er så mange talentløse sang-amatører i dag, de skulle prøve at lytte til Elvis.

Hos andre mennesker

sætter jeg pris på at de har en distance til sig selv. Humor er også vigtigt, lige som jeg holder meget af mennesker, jeg kan stole på. Retfærdighedssans har også stor betydning.

Jeg slapper bedst af

når jeg er ude at sejle. Jeg har en lille båd, det er en lille verden i sig selv, hvor jeg har kontrollen. Jeg tror, det er overskueligheden, der gør mig så afslappet ombord på båden.

Jeg vil aldrig

bestige Kilimanjaro. Der er ikke lige nogen grund til, at jeg nævner Kilimanjaro. Pointen er, at jeg ikke har det i mig, det med at bringe min krop og psyke ud i ekstremer.