Jørgen Nørgaard er død – modens modige gavtyv og stribens far er gået bort

Modedesigner Jørgen Nørgaard var en ener, en gavtyv, en charmør og en vidende forretningsmand.

Jørgen Nørgaard efterlader ikke et tomrum. Tværtimod har han ikke bare sat sit præg på vores garderober, men også på vores hovedstad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Han nåede ikke sin 90 års-fødselsdag i august år. Efter længere tids sygdom er Jørgen Nørgaard død, og den triste nyhed giver mærkeligt mening. For i sind, humør og mod har det danske modekoryfæ altid været mere »unge Jørgen« end »gamle Ole«. Der synes ikke at være en dansk kvinde, som har et skab uden en af Jørgen Nørgaards #101 T-shirts. Den kan faktisk bære den forslidte term »ikonisk«. Jørgen Nørgaard designede trøjen i 1967 lige inden ungdomsoprøret, og den er siden blevet solgt i mere end tre millioner eksemplarer. Måske fordi den ifølge ophavmanden giver de københavnske kvinder »byens bedste bryster« – også uden bh.

»Jørgen Nørgaard gjorde Danmark til en modenation,« siger Anne Christine Persson, der er journalist, konsulent og forfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Danmarks demokratiske moderevolution havde sin bannerfører i den stribede trøjes far, der har turdet udfordre den danske beklædningsbranche og tryghedssøgende forbruger. Det var i 1958 han åbnede sine to modebutikker, »Nørgaard på Strøget«, i København, der stod i forfriskende kontrast til hans forældres butik på samme adresse, der havde solgt sørgebeklædning.

Siden kom de to butikker til at fungere som byens kommercielle epicentre, der kunne tiltrække såvel teenagere som deres mødre og bedstemødre; og senere også modejoner og kærestefolk da sønnen, Mads Nørgaard, åbnede herretøjsbutik i nabolokalerne i 1986.

Den kunstkyndige købmand

»Jørgen Nørgaard gjorde Danmark til en modenation,« siger Anne Christine Persson, der er journalist, konsulent og forfatter til bogen »Dansk Modeleksikon«. For Jørgen Nørgaard mestrede den svære balanceakt at demokratisere mode, satse på ungdommen og samtidig indkøbe ekstravagant internationalt design til sin butik.

»Det var jo Jørgen Nørgaard, der først turde satse på navne som Comme des Garçons, Dries van Noten og Jean Paul Gautier, før nogen andre havde hørt om dem. Han gik ikke bare efter de sikre kommercielle valg, men satsede på interessant design. Og det gjorde ham sjældent relevant – dengang og nu.«

»Jeg ville mene, at man skulle opkalde stykket fra Amagertorv til Vimmelskaftet efter Jørgen Nørgaard,« siger journalist og modeekspert Lotte Freddie, der har kendt Jørgen Nørgaard gennem hele hans karriere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als.

København mister elsket bysbarn

Jørgen Nørgaard efterlader ikke et tomrum. Tværtimod har han ikke bare sat sit præg på vores garderober, men også på vores hovedstad. Han bekostede Bjørn Nørgaards granit-mosaikbelægning på Amagertorv, og 1998 blev han formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, hvor han var med til at ændre formålsparagraffen, så arbejdet ikke kun gjaldt forskønnelse, men også fornyelse af byen.

»Jeg ville mene, at man skulle opkalde stykket fra Amagertorv til Vimmelskaftet efter Jørgen Nørgaard,« siger journalist og modeekspert Lotte Freddie, der har kendt Jørgen Nørgaard gennem hele hans karriere.

»Han har gjort vores by relevant ved altid at lytte til de unge og have næse for, hvad der rørte sig ude i verden. Hans butik er fortsat, den dag i dag, den eneste modebutik, der har eksisteret i mere end 60 år, og som fortsat er toneangivende.«

Selv ejer Lotte Freddie 31 forskellige versioner af #101 T-shirten, og den inkarnerer på mange måder alt det, som Jørgen Nørgaard mestrede.

»Den bluse kan alt. Den er fulgt med udviklingen, og den klæder alle kvinder. Jeg havde den sågar på til gallafest med en stor nederdel, for det er en klassiker uden lige. Den er både gammel, ny og topmoderne,« siger Lotte Freddie og fortsætter:

»Og så var Jørgen en ener. En gavtyv, en charmør og vidende forretningsmand,« fortæller Lotte Freddie.

»Jeg kommer til at savne hans humor og hans store internationale referenceramme. Han har ikke bare forskønnet kvinder, men også vores by og vores branche.«