Jørgen Leth, von Trier og Vinterberg er direkte inspiration for tidens store tv-serier

En række af de helt store udenlandske tv-serier er direkte inspireret af Dogme95, men også af Jørgen Leth og skandinavisk noir. Ny bog undersøger tv-serier i en ny tid.

Jørgen Leth har inspireret skaberen af »House of Cards«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skaberen af »House of Cards«, der for nogle år siden tog det meste af verden med storm, skal helst se Jørgen Leths kortfilm fra 1967 »Det perfekte menneske« et par gange om året.

Det fortæller han til forfatteren af en ny bog om samtidens tv-serier. I samme bog indrømmer manden bag tv-serien »Succession«, at han har mere end skelet til Thomas Vinterbergs »Festen«, og flere af tidens store serieskabere har hentet inspiration fra Lars von Trier.

»Det, vi kan, er at skrælle ind til benet. Vi kan noget med minimalisme i design og film, og det er inspirerende for amerikanerne. Det er en mulighed for noget visuelt anderledes, som er spændende og måske også billigere. Der er nogle danske filmfolk, som i midten af 90erne i første omgang var med til at skabe et nybrud inden for film, som har fået en uventet rolle i nyere amerikanske tv-serier,« siger Andreas Halskov.

En del af holdet på »Festen« i Cannes i 1998. Filmen har været inspiration for et væld af film og tv-serier. Senest serien »Succession«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pascal Guyot/AFP/Ritzau Scanpix.

Dermed er det ikke kun danske skuespillere og instruktører som Nikolaj Coster-Waldau, Mads og Lars Mikkelsen, Sidse Babett Knudsen og Susanne Bier, der gør sig mere end almindeligt internationalt bemærket i tidens mest omtalte medier, tv-serier, i disse år. En række aftryk går længere tilbage og har direkte påvirket seriernes udtryk.

Ingen ny »Taxi Driver«

Det fortæller de amerikanske serieskabere i Andreas Halskovs halvt akademiske, halvt journalistiske bog »Beyond Television: TV Production in the Multiplatform Era«, der er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Til bogen har han interviewet 100 af de mest indflydelsesrige instruktører, forfattere, producere og serieskabere i USA og England netop nu. Blandt dem er skabere af serier som »The Wire«, »Sopranos«, »House of Cards«, »Succession«, »I Know This Much Is True« og »True Detective«. Han undersøger, hvordan det nybrud inden for tv-serier, vi til dels står i, kommer til udtryk.

Den helt overordnede konklusion er, at der i dag produceres langt flere tv-serier til forskellige platforme end tidligere. Mens der blev optaget omkring 90 serier i USA om året i 90erne, så er det i dag 600 serier.

»Der bliver produceret så meget originalt materiale, at det dårligste knap når os. Med 600 produktioner årligt er der en sandsynlighed for, at 50 af dem er rigtigt gode, og ti måske er fremragende,« siger Andreas Halskov.

Kevin Spacey i Netflix-serien »House of Cards«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicholas Kamm/AFP/Ritzau Scanpix.
NT-ASSAULT-SPACEY-FILM-TELEVISION

En af de store tendenser er, at tv-serierne er steget i agtelse, samtidig med at filmselskaberne satser entydigt på store blockbustere som Marvel-film og næsten har udfaset den publikumsmæssige mellemvare-film, som de store mere kunstnerisk orienterede instruktører står for. En film som Martin Scorseses »Taxi Driver« ville næppe blive produceret i dag. Dermed søger flere instruktører og skuespillere til tv-serierne, der i nogle tilfælde også er begyndt at blive indspillet som film i stedet for som enkelte episoder.

»Susanne Bier fortæller for eksempel i bogen, at hendes betingelse for at lave »The Undoing« for HBO var, at hun fik lov at optage den som en film, der bliver klippet til afsnit. Ellers ville hun ikke være involveret,« fortæller Andreas Halskov.

Samtidig er der også flere serier, der i høj grad er udtryk for en enkelt persons vision. Det begyndte for alvor med »Sopranos« og »The Wire« men ses nu især i kortere serier med afsluttede historier, der kan betragtes som et egentligt værk. Det er også en af grundene til at dogme og skandinavisk film er meget populært blandt serieskaberne i USA, der formentlig havde lavet film i en anden tid.

»Mange nævner dogme, men de nævner også Ingmar Bergman og den skandinaviske tradition for det helt nære karakterbårne drama. Det er ikke så mærkeligt, at det fænger i det kunstneriske tv-miljø i USA som et alternativ til de store bombastiske fortællinger, man ser i biograferne. Der er nok ikke noget der er længere væk fra Marvel end dogme,« siger Andreas Halskov.

Seerne drages ind i serien

Seriernes opfattelse af publikum har også udviklet sig. Selvom det langt fra var første gang, det skete, så føltes det som et nybrud i overensstemmelse med samtiden, da »House of Cards« lod Kevin Spacey bryde den fjerde væg og tale direkte til publikum i stedet for at insistere på serien som sit eget fiktive univers uafhængigt af beskueren.

»Skaberen af »House of Cards«, Beau Willimons, fortalte, at han tilstræbte en slags Skype-ontologi, der er tilpasset vores tid og situation. Vi ser jo ikke »House of Cards« i en biograf, men derhjemme, så det er noget intimt og inddragende, som er vi medsammensvorne. Det, vi ser i nye serier, er, at de udnytter nye måder at se på til at skabe det, der opleves som intimitet. I »Skam« er der for eksempel et ekstremt nærbilledsprog, fordi mange af de unge seere ser serien på deres mobiltelefon,« siger Andreas Halskov.

Phoebe Waller-Bridge har fået stor hæder for serien »Fleabag«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jean-Baptiste Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix.

Serien »Fleabag« af og med Phoebe Waller-Bridge har brugt teknikken i overrumplende grad. Seerne bliver i løbet af serien vant til, at hovedpersonen sporadisk henvender sig til os som en slags sarkastisk forsvarsmekanisme. Men da hun i de sidste afsnit endnu engang afbryder en samtale i serien for at sige noget til os, undrer den, hun taler med i serien, sig over, hvorfor hun pludselig bliver så fjern, som taler hun med nogle andre. Dermed bryder hun både væggen mellem serien og publikum, men pludselig også den anden vej, fordi vi er en del af karakterens liv, og derfor føles det, som der for første gang i hendes liv er et menneske, der for alvor ser hende. Andreas Halskov kunne ikke få Phoebe Waller-Bridge i tale til bogen, men han mener også, at hendes leg med den fjerde væg er et nybrud.

»Phoebe Waller-Bridge er også et eksempel på serieskabere, der er involveret hele vejen rundt i produktionen. »Fleabag« er interessant, det er en dramedie, en sadcom, en genre, der kan have både korte og lange afsnit og kan skifte mellem at være morsom og sørgmodig inden for samme scene. Hun bruger bruddet med den fjerde væg på en anderledes og skæv måde. Hun inddrager os, hvor hun nogle gange næsten afslører os i at kigge med i dybt private ting, og andre gange hvisker sine hemmeligheder til os,« siger Andreas Halskov.

Leths og Vinterbergs indflydelse

Det var, da han interviewede »House of Cards«-skaber Beau Willimons, at Willimons fortalte, hvor stor en inspiration Jørgen Leth var for serien.

»Han fortalte pludselig, at han ser »Det perfekte menneske« flere gange om året. Jørgen Leth var jo nærmest dogme før dogme. Han arbejder med nogle næsten neurotiske faste principper, hvilket også illustreres i »De fem benspænd« med von Trier,« siger Andreas Halskov

Han fortæller, at den anerkendte instruktør David Fincher, der står bag film som »Seven«, »Fight Club« og »The Social Network«, skabte tonen i »House of Cards« ud fra jørgenlethske grundprincipper.

»David Fincher anlagde også nogle grundprincipper for serien i forhold til lys og farve, og at kameraet kun måtte bevæge sig, når en karakter bevæger sig. »House of Cards« minder ikke om noget, Jørgen Leth laver, men det med at følge principperne har de taget fra Leth,« siger Andreas Halskov.

Jørgen Leth og Lars von Trier diskuterer rammerne for »De fem benspænd«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Szlavik/Ritzau Scanpix.

Det var mindre overraskende, at den meget anerkendte serie »Succession« er inspireret af Thomas Vinterbergs »Festen«. Det indvendte manuskriptforfatter Paul Schrader, der har skrevet »Taxi Driver« og »Raging Bull«, da han blev træt af, at alle var så begejstret for »Succession«, og det medgiver »Successions« skaber Jesse Armstrong også i bogen og fortæller, at han pitchede serien til HBO som »Festen møder Dallas.«

»Han fortalte, at »Succession« ikke bare var inspireret af »Festen« i forhold til historien, men at han viste filmen for hele filmholdet, så de kunne få en fornemmelse af, hvordan scenerne skal optages med håndholdt kamera med lange indstillinger, der bliver klippet op og skaber den æstetik, vi kender fra »Festen« og nu også »Druk«,« siger Andreas Halskov.

Peter Møller i Oviedo

Flere instruktører var også inspireret af forskellige elementer i Lars von Triers værker både før og efter dogme. I det hele taget er den store udvikling, at der sker større udveksling mellem lande og regioner end tidligere. HBO serien »True Detective« er inspireret af Nordic Noir som »Forbrydelsen«, som den blander med amerikansk southern gothic og et unikt amerikansk miljø, Louisianas sumplandskaber, der på alle måder præger og gennemsyrer serien.

Krydsbefrugtningen er dels kunstnerisk berigende, men samtidig også kommerciel. Netflix har fået konkurrence af spillere som HBO og især Disney+ der råder over enorme bagkataloger, der gør at de stormer frem i USA. Derfor skal Netflix ekspandere i andre områder.

»Jeg talte med vicepræsidenten for Local-Language Originals ved Netflix, Kelly Luegenbiehl, der var helt åben om, at de producerer lokalt indhold som danske »The Rain«, fordi de er i vanvittig konkurrence i USA, hvor der produceres så meget indhold, at de har svært ved at holde på de amerikanske abonnenter. Derfor skaber de et nyt katalog på fremmedsprog,« fortæller Andreas Halskov.

Samtidig ser man store produktioner som HBOs »Game of Thrones« have et væld af skuespillere fra flere lande, som dermed har større interesse i serien.

»Hvis man for eksempel vil ind på det kinesiske marked, kan det være en god idé at bruge kinesiske skuespillere. Vi kender det jo fra, da fodboldspilleren Peter Møller skiftede til den spanske klub Oviedo. Den gik fra at være en klub, ingen så eller talte om i Danmark, til pludselig at være en »danskerklub«, der interesserede os,« siger Andreas Halskov.