Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I et opslag på Facebook skriver den tidligere vært på TV 2, Jes Dorph-Petersen, at han fortryder, at han for snart 20 år siden indledte et forhold til en praktikant.
Han var dengang 41 år – hun var 25.
Tv-stationen Discovery+ havde mandag morgen premiere på en dokumentarserie om den seksualiserede kultur, som prægede TV 2 i tv-stationens første år.
I dokumentarfilmen fortæller to kvinder, at Jes Dorph-Petersen krænkede dem for henholdsvis 18 og 20 år siden.
Sagen har tidligere været genstand for en advokatundersøgelse betalt og bestilt af TV 2. Den resulterede i, at Jes Dorph-Petersen blev fyret.
Den tidligere tv-vært har set dokumentarserien og skriver på Facebook:
»Jeg er omtalt med navn i det ene program. Jeg har afvist at lade mig interviewe, fordi det var tydeligt for mig, at journalisterne på forhånd havde besluttet sig for en fortælling og en konklusion, jeg ikke kan genkende, og som på centrale punkter også er usand.«
Afviser påstande om vold
I forbindelse med de to kvinders påstande i dokumentarserien, skriver Jes Dorph-Petersen:
»Den ene kvinde, TP, påstår, jeg er i 2001 udsatte hende for et overgreb. Det er usandt – og det er bekræftet af et vidne, som flere gange har forklaret sig. Senest i dag i Dagbladet Information med dette citat:
»Jeg har forklaret, at jeg på ingen måde kan genkende kvindens forklaring om at jeg skulle have overværet en voldelig eller krænkende adfærd i løbet af den aften.«
»Det er rigtigt, at TP og jeg havde et kortvarigt forhold i 2001. TP var dengang 25 år. Jeg var 41 år og havde som funktionæransat ingen chefbeføjelser. TP har endvidere forklaret, at hun ikke blev udsat for nogen form for magtmisbrug på arbejdspladsen. Men jeg fortryder i dag, at jeg indledte et forhold til en journalistpraktikant. Det var et udtryk for dårlig dømmekraft.«
Den anden kvinde, siger i tv-udsendelsen, at Jes Dorph-Petersen udsatte hende for krænkelser i 2003.
»Jeg afviser ikke, at de faktiske episoder, som LD henviser til, har fundet sted for snart 19 år siden. Men jeg har i de efterfølgende år ikke vidst, at hun har følt sig krænket af mig. Da jeg for et år siden i forbindelse med TV 2’s advokatundersøgelse blev gjort bekendt med LD’s anmeldelse, skrev jeg derfor til hende og tilbød hende en uforbeholden undskyldning.«
Tv »sparker bagud«
Jes Dorph-Petersen skriver også, at konklusionen på advokatundersøgelsen er, at der ikke ville være taget skridt til en sag mod ham alene på baggrund af anmeldelsen fra LD.
»Det bekræftede TV 2’s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard, på det møde, hvor jeg blev gjort bekendt med afgørelsen. Men det ændrer ikke ved, at jeg har opført mig overfor LD på en måde, som hun har oplevet som en krænkelse. Og det beklager jeg,« skriver Jes Dorph-Petersen.
Han kritiserer ledelsen i TV 2 for sin håndtering af sagen om en seksualiseret kultur på tv-stationen.
»Denne ulykkelige sag har nu præget mit liv i et år. Jeg mener fortsat, TV 2’s ønske om at ændre kulturen for at skabe en bedre arbejdsplads, burde have haft fokus på at kigge fremad i stedet for at sparke bagud,« skriver Jes Dorph-Petersen.