»Jeg vil aldrig proppe margarine i håret igen«

Tv-værten Peter Ingemann er rykket fra »Hammerslag« på DR til TV2 med programmet »Nybyggerne«, der har premiere på onsdag. Men også i fritiden fylder tv en del, for han er nærmest forelsket i sin nye fladskærm.

Peter Ingemann Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil gerne møde
Ruslands præsident Putin, hvis det skulle være en levende person. Jeg beundrer ham ikke, men han ville være interessant at møde. Jeg vil gerne i sommerhus med ham en weekend og se, om der bag det her stålsatte ydre, den her iskolde tidligere KGB-agent, gemmer sig noget humor, eller om han bare er sådan.

Det bedste råd
jeg har fået, var af min far, der sagde: »Folk uden selvironi er farlige.« Det er rigtigt. Hvis man ikke kan grine af sig selv og tager sig selv rigtig alvorligt, kan man nemt træde på andre. Andre betyder mindre. Det er netop dét, jeg vil finde ud af, om Putin har!

Jeg vil gerne rejse
til Prypiat. Det er en by på størrelse med Randers, som blev bygget til de ansatte på Tjenobyl. I 1986 blev indbyggerne tvangsflyttet på grund af strålingsfare, og byen ligger helt øde hen nu. Naturen har taget over – mellem spøgelsesblokke vokser træer op, og legetøj ligger spredt de tomme gader.

Min bedste madoplevelse var
da min kone og jeg fejrede Gordon Ramsays ti års jubilæum med tre michelinstjerner på hans første restaurant i London. Atmosfæren var afslappet, selv om det var noget af det bedste mad i verden. Jeg fik multe til forret, svinekæber og til desset kom et ostebord rullende med vinmenu sammensat af kokkene.

Jeg vil gerne opleve
Judas Priest. Det er et fantastisk band, og jeg vil rigtig gerne se Rob Halford, som jeg synes er verdens bedste sanger, i fuldt læderoutfit. Alternativt vil jeg gerne se Rammstein, nu jeg får set Black Sabbath i november i København.

Jeg vil aldrig
proppe margarine i håret igen. Da jeg blev student, tog jeg til München og arbejdede på et toldlager og drak øl. Nogle kammerater og jeg så filmen The Outsiders, hvor den fattige bande ikke har råd til brilliantine, så de putter motorolie i håret. I vores brandert forsøgte vi os med margarine. Det er ikke til at vaske ud!

Min kæreste ejendel
er mit nyindkøbte high-end 55’ Samsung tv, hvis det ikke må være min familie og børn. Det er jeg tæt på at være forelsket i. Min datter sagde for nylig: »Ja, nu har vi hørt, hvor godt du synes, billedet er.«

Jeg træner
tre gange om ugen i Fitnessmaster, som ligger 200 meter fra min bopæl. Jeg løber og træner efter et program. Jeg begyndte først at træne som 32-årig, hvor jeg kunne mærke alderen, og forbrændingen var ikke, hvad den havde været. Så min læge er så stolt af mig nu.

Min største last
er, at når jeg har siddet i min bil i seks måneder, så vil jeg have en ny. Så jeg køber cirka en bil om året. I min bil får jeg ideer, og her forbereder jeg mig på vej til arbejde. Da jeg lavede »Hammerslag«, tog jeg en lur i min bil mellem fremvisningerne for at være helt klar. Den er mit mentale frirum.

Det menneske der har gjort størst indtryk på mig
er min far og oberst Claus Von Stauffenberg (1907-1944), en tysk oberst, der under Anden Verdenskrig prøvede at slå Hitler ihjel. Jeg har ham tatoveret på armen – en gave fra ejendomsmæglerne, da jeg fyldte 40 år.