»Jeg skal hjem til min mor. Det er den rigtige jul«

Der er kun én måde at holde jul på, hvis man spørger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor. Den måde, hun altid har holdt jul på hjemme hos sin mor. At vide, at julen findes, giver hende ro til at leve et travlt liv.

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Ideen var egentlig så indlysende. Christiane Schaumburg-Müller O’Connor elsker jul mere end almindeligt højt, det er klart for enhver, der følger hende på Instagram, så det var oplagt at lade hende fortælle om sit liv gennem fem jule. De skulle samtidig fortælle historien om hendes liv, og hvordan hun er blevet den, hun er – fra CBS-studerende, dansepige, skuespiller, studievært, kendis og nu indehaver af livsstilssitet ChriChri.

Der er bare et problem. Den historie findes ikke. Jo, hun har ændret sig, barn, ung, voksen, skoleelev, studerende, skuespiller, single, forlovet, nygift, men det har julen ikke. Den er et af de ankre i hendes liv, der aldrig forandrer sig, selvom hun gør, og den måde, hun fejrer den på, mimer den måde, hun lever på, og de værdier, hun kommer fra.

»Jeg holder jo ALTID den samme jul,« siger hun næsten undskyldende, da vi sætter os ned i mødelokalet i Kronprinsensgade, hvor ChriChri’s fire ansatte og hun selv holder til. Hun lufter ud efter sidste møde, henter vand og tjekker, om der er nogen, der har glemt den jakke, der hænger på stativet, før hun sætter sig ned.

Lyst hår, blå øjne, smil og den forunderligt dybe stemme, der er lige så rusten, som hun selv er yndig og giver en sær og charmerende skævhed til hendes perfekte fremtoning, fra hænderne med diamantringe til håret, der er farvet lysere og sat op.

»Hele mit liv har jeg holdt én bestemt slags jul – hjemme i min lille kernefamilie. Det er den rigtige jul for mig. Min mor, min stedfar, mig og mine søskende. Jeg kan huske et år, hvor vi prøvede at være hos nogle andre, så vi var til en stor jul, men året efter var vi hjemme igen. Det var helt forkert.«

Jul som vi plejer

Så julen ser ud, som den altid har set ud. En lille tæt jul i kernefamilien med moderen, stedfaren, som hun aldrig selv kalder for sin stedfar, men bare Ole-far, hendes forældre blev skilt, da hun var spæd, søsteren, der er fire år ældre, og lillebroderen, som er ti år yngre end hende. Kun de fem sammen juleaften. Dagen efter fik hun og hendes søster gaver af deres rigtige far. Sådan var det hvert år.

23. december hentede familien, der bor på Frederiksberg, juletræ »nede på Finsensvej« og bar det hjem. Christiane og hendes søster pyntede det.

»Min mor havde altid købt ny pynt, tit i Notre Dame, som hun lagde frem, og så tog vi kasserne op fra kælderen og gennemgik dem. Vi lavede altid et tema. Så var det hvid og sølv. Så var det Peters Jul, eller måske var det alt julepynt overhovedet på træet. Vi købte også silkebånd med ståltråd i og bandt store sløjfer på træet. Vi gjorde os virkelig umage. Sådan har min mor også altid gjort. Ting skal gøres ordentligt.«

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor elsker stadig temaer og koncepter. Hun har planlagt sit bryllup efter et. Hun har lavet sit livsstilssite efter et. Et tema giver rammer at sprælle i. Og ro uden om. En liste over, hvad der dur og ikke dur.

23. december spiste familien risengrød og så en julefilm på movieboks, altid Fars Fede Juleferie, før de lagde gaver under træet, men ikke indkøbt i sidste øjeblik.

»Vi er altid gået HELT vildt meget op i gaver og har givet hinanden mange, nok fordi vi ikke var sammen med andre, så de gaver, der var, var fra os. Den ene gang, vi fejrede jul hos nogle andre, kunne vi godt se, at vi ikke kunne tage dem alle sammen med, så vi tog kun et udvalg med juleaften og åbnede resten dagen før. Man giver ikke bare en bog, man lige har fundet i en boghandel, men en bog, der er særligt udvalgt. Der ligger tit en anmeldelse, man har klippet ud og gemt, og hvis nogen får en cd, er det med deres yndlingskunstner, og der ligger måske billetter til en koncert indeni.«

Pakkerne er også omhyggeligt pakket ind. Ingen siger »vil du pakke den ind« til ekspedienten, når de køber en gave.

»Et år havde jeg sparet sammen til at give min mor et par øreringe fra den smarteste butik i København, Creol. De havde røde sten. Så havde jeg en veninde, der arbejdede i en blomsterbutik, hvor jeg købte nogle blomster, som jeg satte øreringene i. Eller min søster, som nu er blevet arkitekt, hun var altid så god til at finde på ting. Hun lavede adventskalender til min mor, hvor hun malede nogle skotøjsæsker. Vi gik meget op i, hvordan ting skulle se ud.«

Hun har nogle få gange holdt jul uden sin familie. Et år, da hun var udvekslingsstudent i Frankrig »jamen, jeg kan ikke rigtigt huske det, det var jo bare en aften som alle andre aftener, det var en middag« og et år, hvor hun var ude at rejse en måned med sin far og søster og var i Argentina hen over julen. »Det var helt forkert. Jeg forstår ikke, at folk vil holde jul i varmen. Det er jo ikke julet.«

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

En særlig kjole

Familien klædte altid om til juleaften. Christiane Schaumburg-Müller O’Connor husker en særlig kjole, hun havde, en Oilly kjole, der var det store hit i 1990erne.

»Jeg havde ellers ikke noget fra Oilly, kun en paraply, jeg havde fået af en meget velhavende veninde og så kataloget, som jeg læste igen og igen, og jeg pakkede mine bøger ind i det katalog, kan jeg huske, så da min stedfar gav mig en kjole, elskede jeg den. Den var dyb mørkeblå med store orange blomster, en krave og pufærmer. Min mor havde kjole på, og min stedfar skjorte og en jakke. Man gjorde noget ud af sig selv.«

Det er et udtryk, der går igen og igen, når hun fortæller. At man gør sig umage, at man skal gøre ting ordentligt.

Man må gerne gå op i ting, man må gerne synes, at ting og mennesker og juleborde skal være pæne, men man skal sætte pris på indsatsen bag. Når moderen havde pyntet julebordet smukt, eller når familien tog på sommerferie i Frankrig, var det ikke kommet af sig selv.

»Sådan er jeg opdraget. Mine forældre var begge lærere, og vi vidste, at når de rettede stile om aftenen, gik stilepengene til sommerferien, så vi skulle ikke forstyrre. Hvis der var noget, der kedede os i skolen, kunne min stedfar, der er så klog og ved alt, jamen, han ved alt, altid forklare, hvorfor det var vigtigt, at man gik op i geografi. Vi har altid skullet gøre alt, hvad vi kunne. Det var okay, at man ikke var den bedste, bare man havde gjort det bedste, man kan. Man skal yde, før man kan nyde. Vi har alle sammen en høj arbejdsmoral.«

Efter julemiddagen, der var klassisk, and og risalamande, blev der lavet kaffe, og familien dansede om juletræet og pakkede gaver ud. Efter et par timer kom konfekten på bordet.

Nogle timer senere gik alle op og skiftede til nattøj, før de vendte tilbage til sofaerne med dyner. Når alle gaver var pakket op, var der natmad. Hjemmelavet rugbrød og rullepølse. Klokken var ofte omkring 3 om natten.

»Det er mit yndlingstidspunkt, når man sidder der og er færdige, og det har været en dejlig aften. Det er indbegrebet af, hvad min kernefamilie er. Vi er så gode til at være sammen og hygge os. Der er så meget glæde og kærlighed mellem os. Det kan man mærke så tydeligt lige der.«

Men de sidste to år har julen faktisk været anderledes.

For to år siden blev hun gift med rapperen L.O.C., der egentlig hedder Liam O’Connor, og når Christiane Schaumburg-Müller O’Connor taler om ham, er han bare Liam. Brylluppet fandt sted 22. december på Valdemars Slot.

»Vi kan begge to godt lide kulde og mørke. Det er som om, man mere bare kan være hjemme, man kan putte sig i sofaen, om sommeren skal man ud, der er så meget, man skal nå. Vi lever begge to travle liv, så om vinteren kan vi bare være hjemme med god samvittighed, så vi var begyndt at tale om et vinterbryllup, men vi kunne ikke finde en dato, der passede. Liam turnerer jo hver weekend, og vi havde været forlovet i fire år, så på et tidspunkt sagde jeg »hvornår har du fri en lørdag næste gang?« og da han sagde »22. december«, sagde jeg »hmmm....sku’ man?«

Vi sendte først invitationerne ud en måned før, så vi havde troet, at der ville komme masser af afbud, men der kom kun ganske få. Der var nogle, der skulle ud at rejse i julen, de kunne ikke komme, men for alle andre var det sådan at »et bryllup det trumfer en julefrokost.«

Hun planlagde brylluppet, som hun pynter juletræ. Med et tema og gennemført.

»Vi kunne sagtens have holdt et bryllup, der var helt afslappet med blomster i håret og bare tæer om sommeren, men nu havde vi lejet et slot, så vi holdt et bryllup, der passede. Det var et gallabryllup, og alle skulle komme i lang kjole. Jeg fik sneget en masse jul ind. Det var vinter og helt vildt koldt, der var pejs og juletræer og gran. Jeg havde ingen weddingplaner, så jeg arrangerede selv alt, vi havde bare lejet slottet som en tom skal, og jeg måtte skaffe alt, fra julepynten på de fem meter høje træer, der stod i hall’en, når man kom, til de goodiebags, som stod på værelserne, hvor folk skulle sove.«

Alle gæsterne havde fået besked på at tage et stykke julepynt med, som skulle være hjemmelavet

»Det var det så ikke, det vidste jeg godt, men hvis man siger, at det skal være hjemmelavet, gør folk sig mere umage. Så køber de ikke bare noget tilfældigt, de lige finder. De leder efter noget særligt, måske skriver de på det. Jeg skal også holde en julefrokost i år, og der siger jeg det samme, at folk skal tage

noget hjemmelavet med. Jeg ved godt, at folk måske ikke selv laver rullepølse, men de går ned til slagteren efter en så. De gør sig umage.«

Hun blev gift 22. december. 23. december var der brunch på slottet, og juleaften det år var ikke helt efter alle forskrifter, men lidt mere uprætentiøs, »det var noget med gryderne på bordet.« Alle fik kun en enkelt gave, de gav hinanden bøger »Liam er så svær, han vil kun have True Crime-bøger, og udvalget i Danmark er så dårligt,« det var knap så formelt, og de fik resterne af bryllupskagen til dessert.

Sidste år holdt Christiane Schaumburg Müller O’Connor så jul for første gang for sin egen og sin mands familie.

»Jeg tænkte, jamen, nu var jeg blevet gift, og vi havde købt et stort hus, så det var på tide. Det var fantastisk, men vi gør det ALDRIG igen,« siger hun.

»Vi havde ikke bare julen at arrangere, men også lige tre gæsteværelser, der skulle fungere. Vi indrettede de sidste to lige op til. Den 22. var vi i IKEA og købe ting til det. På vores et års bryllupsdag. Om aftenen spiste vi på Geist for at fejre den, og da vi havde siddet der en time, kiggede vi på hinanden og sagde »Er Magasin stadig åben?« »Ja.« »Skal vi lige ordne det sidste?« Og så gik vi derover og købte ind.«

Hun havde inviteret sine forældre, sin lillebror, sin søster, der har fået børn, og hendes mand. Desuden Liams forældre, hans søster og hendes børn. Hele flokken skulle holde jul i hjemmet i Holte.

Om eftermiddagen var de dog på Frederiksberg for at skåle julen ind med forældrenes naboer - nøjagtigt som de plejer – resten af aftenen fandt sted i Christiane Schaumburg-Müllers hjem.

»Det var helt vildt hårdt. Vi brugte SÅ meget tid på, og vi brugte SÅ mange penge, at vi kunne være fløjet verden rundt. Der var så meget gavepapir, at det fyldte et helt rum i kælderen, og det kom først væk, da jeg betalte nogle håndværkere for at tage det med. Jul er jo helt vildt hårdt arbejde. Man har tre ænder, men én ovn, så jeg måtte ud og indskrive Webergrills, og så stod jeg der og grillede ænder juleaften. Sikke et arbejde.«

Jul i Christianes hjem

I år glæder hun sig til at pynte op i sit hjem. Med masser af grønt og gran.

»Jeg ved godt, det lyder skørt, men jeg har tænkt, at jeg ville holde Ralph Lauren-tema. Jeg har set deres butikker i både Tokyo og New York, og det er noget med en masse gran og lidt rødt. Vi skal også have et juletræ, hvor pynten fra vores bryllup skal op, og jeg har masser af nye ting, for i januar, når der er udsalg på julepynt, køber jeg en masse til halv pris og gemmer væk. Når jeg tager det op igen, er det som om, jeg har fået nyt, fordi jeg har glemt alt om det.«

Men hun skal ikke selv holde jul.

»Jeg kunne godt tænke mig at holde jul i Norge et år, vejret i Danmark er jo ikke rigtig juleagtigt mere, synes jeg, men så inviterer jeg min og Liams familie med derop. Jeg vil ikke ud at rejse til et varmt sted, selvom Liam egentlig gerne ville af sted i år. Men jeg har sagt, at uanset hvad, skal jeg hjem til min mor. Det skal være, som det plejer«.

For traditioner – de er til for at blive håndhævet.

»Jeg er vokset op med traditioner. Vi tog altid på søndagstur, så var vi på Louisana eller i Dyrehaven eller ude at gå en tur. Vi var også altid i Frankrig på ferie. Jeg kan godt lide, at der er ting, som man ved, vil ske. Noget, der altid er det samme. Jeg er ret spontan, og hvis min mand siger »kan du lade være med at tage på kontoret i morgen, så tager vi et døgn til London,« så gør vi det, men jeg tror, jeg har brug for nogle ting, der ikke ændrer sig, for at kunne være det og for at kunne leve et travlt liv. Derfor elsker jeg, at julen er det samme hvert år.«

Sådan lyder den rigtige historie om den rigtige jul.

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.