Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Jeg vil gerne høre
Mark Knopflers nye udgivelse. Det har jeg ikke haft tid til, fordi jeg har været meget optaget af min egen plade. Derfor ser jeg frem til at finde ro til at kunne dykke ned i hans nye plade. Han har skabt fantastisk musik, og alle kender ham.
Jeg vil gerne møde
Dalai Lama, som er en rollemodel for mig. Alt, hvad jeg har læst af ham, er enkelt og smukt. Han prædiker ikke, men fortæller derimod om det åndelige værdigrundlag, som kunne gøre, at menneskeheden kunne leve i fred. Jeg prøver selv at efterleve de åndelige grundprincipper, som er kærlighed, medfølelse, tålmodighed, tolerance, ydmyghed og tilgivelse.
Det næste, jeg køber
er mundharper. Dem, jeg har nu, er slidt ned, men jeg har ikke økonomien til at købe nogle nye. Jeg er nødt til at vælge med omhu, hvad jeg vil bruge mine få penge på. Hvis jeg havde ekstra penge, ville jeg købe nogle mundharper.
Jeg gider ikke
at se fjernsyn, fordi det minder mig om, at mange af os er fanget i det egocentrerede sind og ikke har den dybe indsigt omkring, hvad der er vigtigt her i livet. Folk promoverer hele tiden sig selv for at tjene flere penge, selv om de er kede af det inderst inde. Jeg får medfølelse for dem, men bliver også rigtig irriteret over, hvad programfladerne indeholder.
Jeg træner
min åndelighed til daglig. Jeg har et egocentreret sind, som vil overtage det hele og bestemme, men inde bag det er mit virkelige jeg: Det, jeg betragter som min reelle identitet. Jeg er en del af alt, hvad der er til. Vi er alle bygget op af de samme grundsten. Når jeg kan mærke, at mit egocentrerede sind prøver at overtage min identitetsfølelse, forsøger jeg at modvirke det ved at gå ned i nogle dybe tanker.
Jeg vil gerne rejse til
det sydlige USA for at opleve New Orleans og Texas, fordi det er der, mine musikalske referencer kommer fra. For en musiknørd som mig ville det være en stor oplevelse at komme derover og opleve den musik, der sker hele tiden – på gaden, barer og rundt omkring.
Min største last
er rygning. Jeg ryger 20 smøger om dagen og har gjort det, siden jeg var otte år gammel. Jeg har prøvet at stoppe to gange i mit liv, men det holdt ikke, fordi jeg godt kan lide at ryge. Der er nogen, der siger, at jeg vil synge bedre, hvis jeg holdt op med at ryge, men min stemme er nu engang sådan, som den er.
Jeg slapper af
når jeg står på en scene, og det hele kører godt. Når jeg kan mærke, at bandet er en krop og publikum er modtageren. Det er en ubeskrivelig følelse, for der har jeg intet andet i hovedet eller på hjertet end at være til stede. Det er en stor gave at kunne det.
Jeg vil aldrig
tage stoffer eller drikke alkohol igen. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil gøre alt for ikke at ryge ud i et misbrug igen. Det er ikke nogen løsning på noget som helst.
Min kæreste ejendel
er min toårige kat. Vi har en relation, som er unik. Han er en meget god kat og betyder rigtig meget for mig.