»Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at hammeren kunne falde så hårdt og grimt«

Museumsdirektør Jane Sandberg vil have de fremtrædende stemmer i samfundet til at gå forrest for en ordentlig tone i den offentlige debat. »Lige pludselig har vi glemt, hvem vi var, og accepteret noget, der i virkeligheden er uacceptabelt,« lyder det.

Jane Sandberg, direktør på Enigma museet, mener at de største stemmer i vores samfund skal gå forrest for at skabe rammerne for, hvordan vi taler med hinanden på sociale medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

For nylig modtog Jane Sandberg en e-mail, der stak ud fra mængden.

»Tak for lort« stod der i emnefeltet. Afsenderen var stærkt utilfreds med, at det museum, Jane Sandberg arbejder på, er blandt de kulturinstitutioner og ungdomsorganisationer, der med Loud har vundet udbuddet om den nye DAB-radiokanal, og takkede i e-mailen af med ordene »Fuck dig!«.

Jane Sandberg er forfatter og museumsdirektør på Enigma. Her forsker man i kultur og samfundet, og man giver ofte holdninger til kende for offentligheden. Jane Sandberg mener, at der i høj grad er sket et skred med tonen i den offentlige debat. Det er blevet langt nemmere for enhver at skrive en hadefuld kommentar eller sende en besked til indbakken, og det bryder med en lang dansk tradition, som vi bør værne om.

»Måden, vi taler sammen på i det danske demokrati, har været meget rundet af de kulturkristne værdier, men de er under pres i dag. Den faste omgangsform har været, at man talte relativt fornuftigt til hinanden. Der har altid været meningsudvekslinger, også af den heftige slags, men de har været båret af en slags gentleman agreement, hvor man hører hinanden til ende uden at udskamme hinandens argumenter,« siger Jane Sandberg.

»Sådan er det tit med sådan nogle skred. De sker langsomt, og lige pludselig har vi glemt, hvem vi var, og accepteret noget, der i virkeligheden er uacceptabelt, fordi vi ikke har lagt mærke til, at skredet er sket.«

»Ubehageligt«

Jane Sandberg skrev for nylig en kronik på Religion.dk om, at tonen i den offentlige debat udfordrer de kulturkristne værdier, vores samfund bygger på. Hendes refleksioner er afstedkommet af en oplevelse, der fik hende til at overveje, om det overhovedet var det værd at give sin mening offentligt til kende.

I oktober skrev hun en kritisk kronik om den kulturpolitik, regeringen fører. Den blev bragt i denne avis. Tilfældigvis blev den publiceret online dagen inden, det blev offentligt kendt, at kulturminister Joy Mogensen (S) havde mistet sin datter ved fødslen.

Det affødte en privat besked fra en af regeringens ministre, der blandt andet mente, at hun angreb »en politiker, der er midt i en personlig tragedie«.

Et »ubehageligt og upassende« forsøg på at forskyde debatten væk fra fra det indlægget handlede om, nemlig regeringens kulturpolitik, mener Jane Sandberg. Men hun er også overrasket over, at beskeden kom fra en folkevalgt.

»Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at hammeren kunne falde så hårdt og grimt – ovenikøbet fra en folkevalgt, som i min optik burde sætte barren højt og agere rollemodel for, hvordan den offentlige samtale bør tage sig ud,« skrev Jane Sandberg i kronikken på religion.dk.

»Når tonen bliver for skarp i fysiske debatter, er der trods alt en moderator, der kan bede deltagerne om at holde en civil tone. Det er der ikke på samme måde på sociale medier.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

​Grim tale smitter

Hun mener, at tiden er inde til, at der bliver gjort noget ved den hadefulde tone i den offentlige debat, og at det kræver, at de største stemmer i vores samfund går forrest for at sætte det gode eksempel.

Vejen til en bedre tone i debatten bliver dog voldsomt udfordret, mener hun, når politikere som eksempelvis den amerikanske præsident Donald Trump gør det akkurat modsatte, eller i hendes eget eksempel en folkevalgt minister »skælder hende hæder og ære fra«.

»Vi trænger til, at flere af dem med meget taletid går forrest og viser, hvordan vi gør det på en ordentlig måde. Det er vigtigt, at de, der ofte gør sig på offentlige platforme, er bevidste om, at deres ageren smitter.«

Jane Sandberg understreger, at hun er klar over, at der kan have været en dårlig tone i debatter før de sociale medier. Men hun mener, det var for de få, der var vant til at formulere sig på skrift eller stillede op til en offentlig politisk debat.

»Med de sociale medier er det blevet meget nemmere meget hurtigt at give en dom over andres udsagn. En dom, der sommetider bare er 3-4 meget fyndige ord. Det er usundt, for en demokratisk samtale kommer ikke af sig selv. Man skal passe på den, og man skal værne om en grundstemning i debatten, der gør, at man respekterer hinanden,« siger hun.

»Jeg er helt sikker på, at fremkomsten af de sociale medier også har udvidet antallet af debattører betragteligt. Det er godt for demokratiet. Men når næsten 60 pct. ikke længere kan se sig selv i den form for debat af frygt for at blive talt grim til, står vi med en en demokratisk udfordring i kraft af, at alle de her mennesker ikke får deres stemme hørt.«

Færdselsregler på nettet

Jane Sandberg mener, at der skal skabes nogle retningslinjer for, hvordan vi begår os på internettet, selv om hun ved, det ikke er ligetil.

»Det er svært, for internettet respekterer ikke national lovgivning. Det er ikke noget, man bare kan lovgive sig ud af. Men de folkevalgte og de, der har en fremtrædende stemme i den offentlige debat, har et særligt ansvar liggende på deres skuldre. Det er uundgåeligt, at offentligheden spejler sig i dem.«

Er der ikke en risiko for, at man derved begrænser debatten?

»Det kan man sagtens mene, men det ville svare til, at privatbilismen skulle være begrænset, fordi vi har indført rødt lys og er blevet enige om, at man holder for det. Hvis vi er enige om, at det er forkert, at knap 60 procent ikke længere deltager i den offentlige debat på sociale medier, så må vi også anerkende et behov for nogle rammer, der gør, at alle føler, de bliver rummet.«