»Jeg har opdaget muskler, jeg havde glemt, jeg havde«

En succesoplevelse kan komme, når man mindst venter det. Eksempelvis søndag aften, når man rækker ud efter fjernbetjeningen og opdager, at man har fået mavemuskler. Fris testperson er glad efter de første tre ugers træning

Det er januar og selvom vejret er mildt, er der langt til sommer og til at man skal være klar til stranden. Så man kunne tro, at det derfor var sværere at finde motivationen frem til at komme af sted og op i motionscentret.

Det er det nu ikke for Karina Andreasen, som siden hun startede i Fris fitness-serie har trodset mørket og blæsten, for at komme til træning tre gange om ugen.

»Det hjælper ikke, at jeg følger en plan i tre måneder og så hopper fra igen og holder op med at træne. For så ser jeg til sommer ud som jeg gør nu.,» siger Karina om træningsprogrammet og den kur, hun har tilrettelagt sammen med sin personlige træner Pernille Kjellstrøm fra SATS.

»Det er min kur, så det er vigtigt, at det bliver mig og de ting, jeg normalt spiser, der bliver rettet op på. Det hjælper ikke, hvis jeg får en eller anden diæt med ting, jeg skal spise, hvis det nu er noget, jeg ikke kan lide. Som det er nu, føler jeg ikke, at jeg lider afsavn. Tværtimod føler jeg, at jeg er blevet bedre til at lave rigtig mad, selvom jeg kommer træt hjem fra arbejde. I stedet for bare at spise et eller andet guf, jeg har liggende, for derefter at gå helt kold og først spise igen klokken 22. Jeg kan mærke på kroppen, om den får mad eller bare sukker,« siger hun om kostplanen, hun nu skal følge.

»Problemet er, at hvis man først har taget noget kage og den slags, så er ens krop vild efter noget mere en halv time senere. Men jeg lader helt være med at spise hverken kage eller slik. I stedet spiser jeg frugt. Jeg har en dagbog, hvor jeg hver aften skriver ned, hvad jeg har spist i løbet af dagen, hvad jeg vejer om morgenen og hvor meget, jeg har trænet. Det har egentlig ikke været den store omvæltning, for jeg vidste godt, hvad jeg ikke måtte spise. Men jeg sørger for at få morgenmad hver dag og ikke spise for meget rugbrød og stivelse som kartofler og pasta, men mere kød og grøntsager. Jeg vejer ikke ligefrem maden, men jeg sørger bare for at få begge dele til både frokost og aftensmad. Og så spiser jeg masser af frugt i stedet for guf som pebernødder og de andre ting, jeg har fået rigeligt af i det seneste stykke tid,« fortæller Karina, som også har fået gode råd om sine spisevaner fra sin personlige træner Pernille Kjellstrøm.

»Karina og jeg har talt en del om lightprodukter, fordi hun tit har haft lyst til cola light eller noget andet sødt. Man bør prøve at undgå dem, men hvis man endelig skal synde, er det bedre at indtage dem end andre produkter. Det er tommelfingerregler, jeg har givet Karina. Jeg sætter ingen regler, men jeg retter og vejleder hende. Det bliver nemt kedeligt, hvis der er noget, man skal overholde, i stedet for at man har lysten. Hun skal have sin dagligdag til at fungere, og så kan jeg altid ændre det eller guide hende på vej. Der kommer altid ting, der vil forstyrre hendes rytme, men på den her måde kan jeg analysere hvilken retning, det tager,« siger Pernille.

Det gør også, at Pernille og Karina er mere fokuseret på, hvordan Karina har det og de synlige ændringer, der sker med hendes krop, end de er optaget af, hvad vægten viser.

»Vi skal gå efter, at Karina skal tabe sig fem kilo, men vi skal også hele tiden have målebåndet i baglommen og få det til at bekræfte os i, at selvom hun kun har tabt sig eksempelvis tre kilo, så kan hun alligevel komme ned i sine bukser, fordi hun har tabt sig i omkreds,« siger Pernille om Karina, som selv føler, at det går langsomt men sikkert fremad.

»Jeg kan ikke se forskel nu, og det er nok bare mest indbildning, at jeg synes, at bukserne sidder en smule løsere, end de gjorde for tre uger siden. På vægten kan jeg kun se et halvt kilo, og vægten har jo været stigende hen over jul og nytår. Så man kan ikke regne så meget med det, men jeg kunne mærke det forleden, hvor jeg lå på sofaen og zappede og skulle rejse mig efter fjernbetjeningen. Pludselig var der mavemuskler, der var blevet vænnet til at blive brugt, for sådan havde jeg normalt ikke rejst mig op før. Førhen havde jeg kantet mig ud over sofaen for at nå den, men nu kunne jeg pludselig bevæge mig på en anden måde.«