»Jeg har altid haft en utrolig stor ydmyghed over for mit talent«

Hun er hemmeligheden bag Radio24syvs »Den Korte Radioavis«, der vandt tre priser til Radio Days. Privat er hun ualmindelig ydmyg over sit eget talent, og så drømmer Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm om en halv time helt alene med Bjarne Corydon.

Karakteren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (Frederik Cillius) fra den korte radioavis på radio 24syv. Fold sammen
Læs mere

Hvilken af de tre priser, I modtog ved Radio Days, er du gladest for? Og hvorfor?

»Nå, modtog vi virkelig kun tre? Nu er det jo ikke nogen bedrift at vinde en pris i en kategori, hvor et Radio FM Nova program også er nomineret, så jeg tager det nærmest som en selvfølge at vinde.«

Hvad er hemmeligheden bag jeres succes?

»Mig. Man kunne ikke lave programmet uden mig. Ulla ville straks falde igennem i et program som mit. Hun egner sig slet og ret kun til at fortælle, hvad hun kan få øje på oppe fra sin balkon. Og hvad hun i øvrigt har talt med en taxachauffør om. Vorherre bevares. Det bliver jo ikke mere sandt, bare fordi en taxachauffør siger det. Hvad bliver det næste? At vi skal spørge malere til råds om EU-direktiver?«

Hvor stammer dine mange navne fra?

»Åh, Gud. Bliver det et af disse her interviews, hvor man også skal fortælle om sin yndlingsfarve?«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Ydmyghed. Jeg har altid haft en utrolig stor ydmyghed over for mit talent, som jeg altid har beundret mig selv for at have. Det er der er ikke mange, der formår at have. Se bare, hvor lidt ydmyg Morten Sabroe er; og han har ikke engang noget talent.«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad ville det så være?

»Jeg kan virkelig ikke komme i tanker om, hvad det skulle være … Jo, jeg er nok ikke så god til at huske at bestille årsabonnementer til Det kongelige.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Gæt tre gange. Jeg giver én ledetråd. Det var, da jeg gav et såkaldt »interview« til noget, der engang kaldte sig en seriøs avis.«

Hvem er din største helt?

»Det er min salig fader, hestehandler Jens Birgit. Han fuldførte det arbejde, min moder ikke havde kræfter til, da hun selv måtte give op i barselssengen. Ved hjælp af det samme spil, som han brugte til at trække føl ud af folende hopper. Han trak mig ud i livet og klædte mig efterfølgende på til livet.«

Hvad ser du som din største succes?

»Udover næsten at være kommet igennem dette interview, så betragter jeg hele malerhjerne-afsløringen som en ganske stor succes i mit virke.

At det så tilmed er lykkedes mig at overleve Grosnij mentalt såvel som fysisk, samt at have haft held til at slå den neger-Tutsi ihjel, der i et PTSD-sammenbrud forsøgte at tage mig af dage på et hotel i Rwanda. De er alle bedrifter, som jeg betragter som relativt store succeser.«

Hvad er din største fiasko?

»Det er ikke en information, jeg har tænkt mig at dele med mine fjender, som man må antage læser med. Holder Morten Remar ikke Berlingeren?«

Hvis du ikke var radiovært, hvad ville du så være?

»Journalist på et andet medie. Det er heller ikke utænkeligt, at jeg havde taget imod tilbuddet fra Berlingske, da de spurgte, om jeg ville være ansvarshavende chefredaktør på bladet i sin tid, men Lisbeth gør det jo så udmærket, og hun er vist glad nok for det.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?

»Danskens lemfældige omgang med det talte, såvel som det skrevne ord. Vi lever tilsyneladende i et land, hvor man tilretter sproget efter dem, der aldrig rigtigt har lært at mestre det. Således skal man altså nu bruge tid på at diskutere, hvad en given person mon mente, da han benyttede sig af verbet »forfordele«.«

Hvad er dit motto?

»Flid baner vejen!«

Hvad er det bedste en person har sagt til dig?

»Det var på en rejse til Toscana med min kollega, Ulla Terkelsen. Vi mødte denne her nydelige italienske herre i Massa Carrara. Uden at ænse Ulla, går han hen til mig og siger: »Scusi, qual é il limite di veocitá in cittá?« Der skulle I altså have set Ulla. Hun blev simpelthen så skinsyg, fordi han end ikke kiggede til hendes side. Nå, men det var morsomt, fordi Ulla slet ikke taler italiensk, som mange fejlagtigt tror, fordi hun altid går med en udgave af l’Indipendente under armen, så hun kunne altså umuligt vide, at han såmænd bare havde spurgt til fartgrænserne i byen – og jeg lod hende selvfølgelig forstå, at den unge herres intentioner var at kurtisere mig. Det var altså morsomt.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Når jeg laver et perfekt tragtinterview, og man nærmest kan høre portene smækkes bag den interviewede. BANG, BANG, BANG! Lige dér. Der, hvor den interviewede indser, at han har sagt alt, alt for meget – og at han højst sandsynligt bliver fyret og ryger i fængsel. Der føler jeg mig mest sexet. Åh, jeg ville give hvad som helst for en halv time med Bjarne Cory-don og en tændt mikrofon.«

Har du en hemmelighed, du gerne vil dele med os andre?

»Ja, jeg har en om vores uddannelsesminister, men der må man rette henvendelse til mig på mail, hvis man ønsker at kende den.«