Jeg er et økonomisk spædbarn

Journalisten og forfatteren Maise Njor er ikke så god til det med penge, og så kommer hun altid til at pynte på historier. Hun er aktuel med »Den forkerte giraf«, der udkom i torsdags.

Foto: Mew.dk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min kæreste ejendel

er Karl, min hund, som jeg har skrevet en hel bog om, og mine fotoalbums, som registrerer mit og mine børns liv.

Min kæreste bagdel er min kærestes. Og jeg er fuldt ud bevidst om, at kærester ikke er ejendele, men nogen, man kan være så heldig at være sammen med, hvis man er sød nok.

Jeg vil gerne opleve

Dolly Parton og Rolling Stones til sommer. Og jeg har billetter til begge dele. Hæ. Men man skal passe på med at opleve sine idoler, for nogle gange bliver man skuffet. Jeg interviewede engang som 21-årig journalistpraktikant Leonard Cohen, og han var slet ikke spor sød … Eller også var jeg for ung og dum til at tale med en mand så vis…

Jeg vil gerne møde

en person, der kan forklare mig mere om hjernen. Nogle gange stresser jeg mig selv ved at tænke, at jeg tænker med min hjerne, at jeg tænker med min hjerne. Så tænker jeg lidt over det. Og får lyst til en kold øl.

Jeg træner

slet ikke lige for tiden. Kun når jeg løber en kort tur med min hund om morgenen, men jeg har fået klip-klap-syge. Det er, når ens achilleshæle bliver trætte af at gå i flade sko, og gangarten svarer til, når man har siddet på toilettet så længe, at begge ben sover.

Min bedste madoplevelse

var da jeg sidste sensommer sad helt alene på en Jamie Oliver restaurant i London efter at have interviewet Helen Fielding, som har skrevet »Bridget Jones’ Dagbog«. Maden kostede under ti pund, men var fabelagtig, og jeg sad bare og nød at have mødt en kvinde, som kunne have været en af mine veninder, men som var så heldig og dygtig at hun ramte lige ned i et segment, som ikke havde haft en stemme før. Jeg var også lidt misundelig.

Det næste jeg køber

er ingenting. Jeg har ingen penge, fordi jeg i fuldskab kom til at købe to billetter til New York. Jeg er et økonomisk spædbarn.

Jeg gider ikke

sætte i opvaskemaskinen, tage ud af opvaskemaskinen, og være sammen med folk, der kun kan tale om konkrete ting. Jeg elsker samtaler som »men tænk, hvis det alligevel viser sig, at Jorden er flad«, »hvordan ville verden se ud, hvis Afrika havde koloniseret Europa?« eller »kan hummere pille næse?«

Det menneske

der har gjort størst indtryk, er min bedstemor og bedstefar, som havde en købmandsbutik i Lønstrup, og som står for rigtigt og forkert og at stå ved sine meninger, selv i strid modvind. Alt, der er godt, trygt og sjovt i mit liv, har jeg fra dem.

Jeg sætter pris på

humor. Der var engang en irsk mand på over 90, med fire tænder i munden, som sneg sig til et kys, fordi han var så fantastisk sjov. Humor binder folk sammen, og jeg vil altid huske engang i Tyrkiet, hvor min veninde Søs og jeg fik grineflip med nogle damer i en hammam, selvom vi ikke talte samme sprog. Vi mimede noget om mænd.

Jeg vil aldrig

igen tage kontakt-linser på lige efter at have rørt ved chili.

-