Jazzanmeldelse: Fem stjerner til en stemme med magt og magi

Alene med sin stemme og sit elektroniske udstyr drager vokalkunstneren Randi Pontoppidan ud på en fascinerende og uforudsigelig rejse.

Randi Pontoppidan – stemme og elektronik. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto Dovile Sermokas

Musik kan mange ting og i vidt omfang skabe genkendelsens glæde. Men overraskelser er bestemt heller ikke at foragte, hvis der vel at mærke er tale om de gode af slagsen. Altså ikke noget med postulater eller provokation for provokationens egen skyld. Vi taler om musik, der er skabt af en ubændig trang til at søge dybere ned i tonernes og lydenes univers, og hvor det rette håndelag og kreative format kan fuldføre intentionerne.

I dette tilfælde handler det om den danske vokalist Randi Pontoppidan, som siden 1990erne har været aktiv inden for alskens nyere udgaver af jazz og klassisk musik og alt det derimellem og deromkring, og som har et righoldigt netværk af ligesindede ude i den store verden. Det er da også et amerikansk selskab, der står bag udgivelsen af hendes aktuelle soloalbum.

Udover sin sangkunst har Randi Pontoppidan i det nye årtusind mere og mere arbejdet med elektronik. Og så er hun improvisationskunstner, hvilket vil sige, at hun både skaber og bearbejder sin musik på stedet. Den primære efterbearbejdning til albummet har således været at skære mange timers musik ned til 13 numre på sammenlagt 53 minutter.

Og som lytter bør man lige afsætte de 53 minutter, hvor man ikke foretager sig så meget andet end at drage med på rejsen. Og bliver man overvældet, skyldes det simpelthen, at Randi Pontoppidan har totalt styr på sin stemme, som fundamentalt set både er ren og smuk, og som er basis for alskens overraskende ekskursioner.

Hun tager afsæt i »Hush of Expectation«, hvor stemme lægger sig på stemme i smukke mønstre, og dette særegne korværk bliver efterfulgt af »Dunh«, hvor en insisterende puls og iltre dialoger – på betagende vis – fletter ind og ud mellem hverandre. Til de mere mystiske indslag hører den raspende »Troll«, der kan opleves som en ouverture til den næsten ni minutter lange »Dreamy«, hvor der er ro og skønhed som ved en katolsk middelaldermesse.

Kort sagt – et musikunivers, hvor der er magt og magi, og hvor krop og sjæl kan finde balance og sideløbende blive slået ud af samme. Helt perfekt bliver der afrundet med det på én gang overjordiske og underjordiske stormvejr »Tidal«.

»Rooms«-album. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cover.

Randi Pontoppidan
Rooms

Chant Records (CD & LP)