Jazzanmeldelse: Denne udgivelse vil glæde de engle, Per Carsten gennem sit liv fik sendt en bøn til

Saxofonisten og komponisten Per Carsten, der døde i 2014, får med en retrospektiv dobbelt LP vist sin musikalske spændvidde – herunder en ganske fascinerende cellokoncert.

Saxofonisten Per Carsten spiller EWI på Gråbrødre Torv i sommeren 2004.   Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Da saxofonisten Per Carsten døde i en alder af 68 år i 2014, havde han af helbredsmæssige grunde i en årrække været inaktiv som udøvende musiker. I 1996 satte en kræftsygdom en stopper for hans saxofonspil, men han fortsatte dog et stykke ind i det nye årtusind med at spille på det elektroniske blæseinstrument EWI.

Før den tid havde han været et markant navn på den danske jazzscene. Først og fremmest i kraft af sit glødende altsaxofonspil, der satte ham i klasse med amerikanske David Sanborn, og han var da også en original skikkelse med en original lyd, der gennem mange sæsoner var en gevinst for Radioens Big Band. I 1986 valgte han at forlade orkestret for at gå egne veje, både med sin fusionsjazz-gruppe og med sin kompositoriske virksomhed.

Hvorvidt han fik sat sig dybe spor i musikverdenen, kan så diskuteres, men under dette års Vinterjazz var der arrangeret en stor koncert med musik af Per Carsten, og nu er der så udsendt en dobbelt LP, der i kraft af en række forskelligartede værker sætter fokus på den hedengangne musikkunstner. Under alle omstændigheder kunne man godt have undt Per Carsten, at han selv havde oplevet denne cadeau, der nu fem år efter hans død er blevet ham til del. Og i hvert fald viser udgivelsen en musikalsk spændvidde, som på mange måder er overraskende.

Albummet åbner med et par optagelser, hvor Per Carsten er komponist og arrangør for Radioens Big Band. Begge værker er i 12-takters blues-form, og »Copenhagen West« fra 1970 er ganske – ja, nærmest demonstrativt – rock-influeret. Selv spiller han solo på elektrisk forstærket altsaxofon, og det er rigtigt flot. Fra det følgende år får vi så »Point Blank«, som er mere i den store big band tradition, og her viser Per Carsten sig som orkestrator i et format à la amerikanske mestre som Ernie Wilkins og Oliver Nelson – med et stænk af vor egen Niels Jørgen Steen.

Et par numre numre, hvor Per Carsten er big band arrangør, Paul Seagan er tekstforfatter, og saxofonisten og skuespilleren Per Goldschmidt er komponist og sanger er på sin vis interessante, men også problematiske. Et projekt uden langtidsholdbarhed.

Til gengæld er det dejligt at høre Per Carsten fyre den af med egen fusions-gruppe i Montmartre i 1987, ligesom hans fortolkning af »When You Wish Upon A Star«, blot ledsaget af keyboardspilleren Jørgen Emberg, er en rigtig smuk ting. Og et par numre på bambusfløjte er heller ikke uinteressante.

Albummets anden LP »rammes ind« af to versioner af værket »Nymåneblå« med musik af Per Carsten og tekst af Hans Henrik Koltze. Vi er i 1984, hvor Radiounderholdningsorkestret under ledelse af Svenn Skipper ledsager sangerinden Tina Schäfer. Pænt og nydeligt, men i lighed med Goldschmidt-numrene har det for meget karakter af et velment engangsprojekt

Ind i mellem får vi så albummets store og bærende værk, nemlig en firesatset cellokoncert fra 1988 med titlen »Prayer for an Angel«. Igen står Svenn Skipper på podiet for Radiounderholdningsorkestret, som nu har cellisten Helle Sørensen i front.

Og her viser Per Carsten hele sin kompositoriske palet, et pænt stykke uden for jazzens verden, men så sandelig med kraft og energi og farver – og dertil kommer et fornemt og dybfølt cellospil. Det er dramatisk musik, vel nærmest i grænselandet mellem Richard Wagner og Bela Bartók. Men Per Carsten er sin egen herre, og han byder på toner og klange i et på én gang voldsomt og romantisk univers, som utvivlsomt har stået hans hjerte nær, og som sikkert også vil kunne glæde de engle, han gennem sit liv fik sendt en bøn til.

In Retrospect (dobbeltLP) Fold sammen
Læs mere
Foto: cover.

Per Carsten

In Retrospect

Stunt Records