Jarl Friis og Frödin: Rigtige venner vokser ind i hinanden

Den ene er tv-vært, familiefar og momentalt knotten. Den anden er komiker, barnløs og for det meste glad. Sammen er de lige nu dommere i TV 2s »Danmark har talent«, som markerer deres første professionelle samarbejde, mens de privat kan fejre sølvbryllup som venner.

Foto: Søren Bidstrup. Peter Frödin og Jarl Friis Mikkelsen.
Læs mere
Fold sammen

Vi kan da bare lege, at vi tager ud og fisker sammen, Jarl. Det er der jo ingen, der ville vide, ikke er sandt,« siger Peter Frödin og tilføjer i et komisk tonefald:

»De elsker at tage ud og fiske sammen, hvor de sidder og snakker. Jarl står for dåseøllerne, og Peter smører en klemme. Deres motto er: »Alt er godt, intet er for småt.« Underforstået, at vi tager alle fisk med hjem, selv de små. Vi smider intet ud.«

Jarl Friis-Mikkelsen smiler overbærende. Retter lidt på sin tætsiddende skjorte.

»Det er nemlig det,« siger han og synes tydeligvis, at det nok er en sjov – men ikke særlig god – idé at visualisere sit lange venskab med Peter Frödin med opdigtede historier om romantiske fisketure.

Fiskeriet ligger heller ikke ligefrem i tråd med det image som mangeårig, kontrolleret og stilfuld tv-vært, som den 63-årige Jarl Friis-Mikkelsen er bedst kendt for. Og slet ikke, hvis det er dårligt vejr. Intet synes ham mere fjernt end at skulle sidde i waders i en gyngende robåd midt ude i intetheden i silende regn. Han vil hellere spise veltilberedte døde fisk på en tallerken serveret med øl og snaps. Indendøre.

Den 12 år yngre komiker og skuespiller Peter Frödin er så heller ikke lige stereotypen på en outdoor-entusiast og bliver hånet af sin ven, da han fortsætter sine malebonding naturdigterier med en udtalelse om, at han engang godt kunne tænke sig at tage på telttur.

»Du ligger sgu da aldrig i telt. Jeg vil ikke sige, at du er et luksusdyr, men du ville da aldrig tage på telttur,« lyder det tørt fra Jarl Friis-Mikkelsen, og efter en kort kamp overgiver Frödin sig.

Også i forhold til fiskeriet – og et eventuelt cover-foto af de to rigtige venner klædt ud som fritidsfiskere, selv om Frödin formentlig mener, at det ville han være parat til at lege med på. Han har blandt andet skabt sig en karriere på at spille roller, hvor han ser fjollet og latterlig ud, og han lader sjældent sin personlige forfængelighed stå i vejen, hvis det kan højne underholdningsværdien at tilsidesætte den.

»Nej, faktisk laver vi ikke alle de der mandige ting sammen, som der er fordomme om, at mænd laver sammen. Vi har ikke et typisk mandevenskab på den måde …« siger Peter Frödin nu alvorligt.

»Jeg ved ikke engang, hvad et mandevenskab er? Men hvis det er sådan noget med, at vi går ud og bowler, ser Le Mans og ryger cigarer, så er det ikke sådan vores ser ud. Vi vil hellere sidde sammen i et hjørne på en restaurant tæt på toilettet og spise god mad sammen,« afbryder Jarl Friis-Mikkelsen, og Frödin gør straks gengæld:

»Ja, for vi skal hele tiden ud at pisse.«

Foto: Søren Bidstrup. Peter Frödin og Jarl Friis Mikkelsen. Fold sammen
Læs mere

De griner. Alderen sætter trods alt sine spor.

Jarl: »Eller vi tager til Mallorca med vores familier, hvor vi hygger os, taler, bader – og spiser god mad.«

Peter: »Ja, vores venskab indeholder faktisk meget mad. Vi elsker at lave og spise det sammen.«

Jarl Friis-Mikkelsens mobil ringer. En iPhone med den karakteristiske cikade-ringetone. Det er hans datter på ti år.

»Jeg er lige nødt til at tage den,« siger han og rejser sig, mens Frödin igen teatralsk bemærker:

»Det er bare en fugl, en skade, der skræpper. Tænk, hvis den lyd, man valgte til telefonen, var en skade. Det ville alligevel fortælle en del om en.«

»Det er en cikade, Peter! Og er det i øvrigt en ny skjorte, du har på? Er det flonel?« siger Jarl Friis-Mikkelsen sarkastisk om Frödins løsthængende, bløde og ternede skjorte, før han går udenfor i regnen for at tale i telefon.

Der er ingen storebror eller lillebror

Selv siger de, at der ikke er nogen rollefordeling i deres »forhold«. Der er ingen storebror/lillebror, bad cop/good cop relation, selv om det godt kunne se sådan ud, når de to for øjeblikket toner frem som to af dommerne i underholdningsprogrammet »Danmark har talent« hver lørdag aften på TV 2.

Her synes det at være Jarl Friis-Mikkelsen, der træder i karakter som den strenge i ligningen, den hårde, rastløse dommer, mens Peter Frödin indtager positionen som den mere blødsødne og »fedtede« med at trykke alt håb ud af deltagerne med den røde knap.

Men den rollefordeling er hverken tilsigtet eller entydig. Til trods for, at Jarl Friis-Mikkelsen med egne ord er den af de to, der har den mest hvæssede tunge. Den, der kan være momentant knotten, mens Frödin som grundessens for det meste er glad og positiv.

»Jeg er vokset op med Sartre, Camus og Søren Kierkegaard, og det bliver man jo pissesur af,« siger Jarl Friis-Mikkelsen. »Ja, og jeg er jo også vokset op med Kirkegaard – altså Ole Lund Kirkegaard,« siger Peter Frödin og griner højt af sin egen sammenligning.Jarl Friis-Mikkelsen tog som ung en cand.mag. i dansk og engelsk og troede, at det var den akademiske vej, han skulle gå. Indtil tilfældet ville, at han blev ført ind i underholdningsbranchen via en succesfuld tv-debut i Melodi Grand Prix i 1981.

Derfra opbyggede han de kommende årtier status som en af de mest brugte og folkelige værter herhjemme på tv-underholdningsprogrammer som »Smil, det’ lørdag«, »Talkshowet« og senere quizzen »A-Aha«. Han stod også bag »Walter og Carlo«-filmene sammen med makkeren Ole Stephensen – og samarbejdede i 00erne med bl.a. Casper Christensen omkring tv-serien »Langt fra Las Vegas«.

Jarl: »Jeg er nok mere »knotten« ind imellem end Peter, som for det meste er et meget positivt menneske, og så er han den sjoveste, jeg kender. Jeg har aldrig set mig selv som et underholdende menneske. Jeg blev bare smidt ind i det og har drevet med det.

Men generelt må man sige, at vi begge to kan være oppe eller nede, vi er det bare sjældent samtidig, og på den måde komplimenterer vi hinanden. Hvis jeg sidder fast i et problem og ikke ved, hvordan jeg skal håndtere det, ringer jeg til Peter, og han giver mig et nyt syn ind i det. Andre gange er det omvendt. Når man tvivler, er det godt at have et andet voksent menneske at tale med, der også tvivler.«

Peter: »Jeg er og har til gengæld altid været et scenemenneske, og jeg elsker at underholde. Jeg vil da også betegne mig selv som et overvejende positivt menneske,« siger han, der er autodidakt skuespiller og startede sin karriere som 22-årig på Merkurteatret og senere på CafeTeatret, hvor han begyndte sit samarbejde med Paprika Steen, Hella Joof og Martin Brygman, der udviklede sig til gennembruddet med satiregrupperne »Lex & Klatten« og »Det Brune Punktum«.

Han er også kendt for sine mange komiske roller i børne-tv, bl.a. »Bullerfnis« og i spillefilm som »En kort en lang«, hvortil han også var med til at skrive hittet »Vent på mig«, som han sang sammen med Jimmy Jørgensen.

Peter: »Men ligesom Jarl siger, så har vi aldrig haft en defineret rollefordeling mellem os. Vi er forskellige, men vi er også meget ens, og så har vi lige fra den aften, hvor vi mødte hinanden, haft en fortrolig kemi mellem os.«

Jarl: »Da vi mødte hinanden, havde jeg det sådan, at jeg i Peter fandt noget, jeg – uden at jeg vidste det – altid havde længtes efter. Der var en empatisk tiltrækning, en fortrolighed mellem os, for selv om vi også griner meget, er der også alvor imellem os. Vi taler om alt muligt, og i dag fletter vores liv sig ind i hinanden.«

Foto: Søren Bidstrup. Peter Frödin og Jarl Friis Mikkelsen. Fold sammen
Læs mere

Venner gennem 25 år

Som det sker for mange, mødtes de to en aften i byen over en hob gigantiske fadøl. Det er næsten 25 år siden, og før den aften til en fest på Islands Brygge, kendte de kun hinanden perifert som del af underholdningsbranchen. Men de faldt i snak – og holdt ikke op igen. Som årene gik faldt snakken dog oftere og oftere sted indenfor hjemmets fire, fredsommelige mure frem for i nattelivet.

Jarl: »Vi ses mere i dag end i de første år, og jeg synes, at vores venskab har udviklet sig fra at være god kemi til at være en nødvendighed. Det ligger i telefonrøret, i den måde man trykker nummeret på – og i den måde, at man går lige til biddet over for den anden på. Det har også udviklet sig fra, at vores venskab i starten var os to, til at vi nu deler alt det andet, der er kommet til. Vores familier, mine børn. Vi er i dag vokset ind i hinanden og det hverdagsliv, vi lever hver især.«

Frödin: »Ja, vi har udviklet os sammen – og som mennesker. Siden i går er jeg 51 år gammel, og Jarl er 63, men den aldersforskel har ingen betydning. Jeg er glad for, at vi udvikler os sammen. Vi bliver hele tiden bedre til at være her, vi kan flere ting sammen, og vi har begge fået mere ro i os selv. Eller i Jarls tilfælde er der kommet mere ro indeni og mere uro i hjemmet, fordi der er kommet flere børn til og…«

Jarl: »Gud, ja, du havde fødselsdag i går.«

Peter: »Ja, det havde jeg.«

Jarl: »Nå, sorry.«

Peter: »Du ringede da – sent – men jeg tog den ikke, for jeg var ude at spise.«

Jarl: »Men jeg burde jo have ringet, da du stod op…«

Peter Frödin tager ingen notits af forglemmelsen, fortsætter med at filosofere over, hvor meget klogere, man bliver som menneske år for år.

»Bare se på Bent Fabricius-Bjerre. Det går jo helt amok, når man bliver 90 år,« siger han.

Vi er heller ikke på Facebook

Alderen er altså ikke noget, de med egne ord går særlig meget op i. De er da forfængelige, men de pumper sig ikke med Botox – »det gør mange«, som Jarl Friis-Mikkelsen bemærker det – eller okser rundt sammen nede i Fitness.dk.

Hvis de skal tale om alder, er det med et sigte om også her at nedbryde de gængse fordomme og generaliseringer. Blandt andre dem, der kommer til udtryk i visse dele af den kulørte presse.

Her har sigtekornet flere gange været rettet mod Jarl Friis-Mikkelsens karriere som Mr. TV-vært herhjemme med overskrifter som »Vi ender alle på TV 2 Charlie« eller hans livsstil som »Danmarks ældste teenager« med slet skjult reference til, at han for nogle år siden blev gift for tredje gang – med en yngre kvinde.

Det er sammen med hende, at han har sine to døtre på henholdsvis ti og fire år. Han har desuden fra et tidligere ægteskab datteren Isabel Friis-Mikkelsen, som i dag er gift med hans ven, Casper Christensen.

Jarl: »Vi taler aldrig om den offentlige rolle, vi har. For det er jo lige meget. Når der bliver skrevet sådanne ting, er det bare noget gas, for det handler jo mere om dem, der skriver det, end om mig. Hvis man skulle gå op i, hvad andre tænker om en, kunne man ikke bestille andet. Hverken Peter eller jeg er offentlige på den måde, vi er heller ikke på Facebook, for det er ikke et behov, vi har. Vi ved godt, hvem vi selv er. Det kan da godt være, at nogen synes, at jeg er en, hvad var det nu?«

Peter: »Danmarks ældste teenager.«

Jarl: »En forvokset teenager. Det er jo gas. Man kunne også vende den om og sige, at det kunne være, at jeg stadig har en livslyst. Jeg er virkelig ligeglad med de fordomme. Så længe, jeg har forvaltet mit liv nogenlunde og kan se mig selv i øjnene, så kan jeg slet ikke se nogen problemer i det.«

Peter: »Og det kan du.«

Jarl: »For det meste. Det kan godt være, at man indimellem vælger forkert, men overordnet handler det om at tilstræbe det ordentlige liv.«

Peter: »Ja, og der er ikke noget mere kedeligt end alle de generaliseringer inden for alt.«

Jarl: »Folk har virkelig brug for at sætte alting ind i en bås for at kunne forholde sig til det. Men sådan er tilværelsen jo ikke. Alt er tilladt.«

Peter: »Jeg har på et tidspunkt udtalt mig om, at jeg føler mig for gammel til at få børn. Det var efter en række år, hvor det ikke var lovligt for homoseksuelle at adoptere, fordi det ville være rædselsfuldt for et barn at vokse op med homoseksuelle forældre. Siden har samfundet heldigvis forandret sig, men da det blev lovligt, følte min mand og jeg, at vi var blevet for gamle til det. Det betyder dog ikke, at jeg bryder mig om generaliseringen af, hvornår man har »ret« til at få børn eller føler sig for ung eller gammel. Det er et personligt valg.«

Jarl: »Og i dag har du fire gudbørn i stedet for.«

Peter: »Ja, vidunderlige gudbørn. Jeg er blandt andre gudfar for Jarls to yngste døtre.«

Jarl: »Jeg bad Peter om at blive gudfar, fordi han har alle de gode gamle værdier i orden. Han har pli, han er omsorgsfuld, gavmild, kritisk, positiv og retfærdig. Hans indstilling til livet og tilværelsen er for mig alt det, som ville være sundt for mine børn, derfor lå det lige for, at det skulle være ham. Da jeg mødte Susanne, som jeg er gift med nu, var Peter også den første, der skulle sige god for hende.«

Peter: »Og det var ikke noget problem. Det kan det jo godt være. Jeg har da kendt nogen, der fik en ny partner, jeg ikke kunne holde ud, men hvor jeg som god ven var nødt til at acceptere det og stå det igennem. Sådan er det heldigvis ikke her.«

Jarl: »Du har sikkert også udtalt det der med at være for gammel til at få børn for at komme uden om spørgsmålet?«

Peter: »Det ved jeg ikke. Jeg får bare ikke børn, og det er fint.«

Jarl: »Jeg er på tredje omgang, men det er ikke mig, der har taget den beslutning.«

Peter: »Du har nok været medvirkende til det – på den ene eller den anden måde…«

Jarl: »Ja, men man bliver træt. Man bliver for helvede jo ikke yngre af at få børn. Men lige i forhold til det, er jeg også glad for, at jeg er sådan lidt »skæv« på den, fordi jeg ikke har ladet mig begrænse af fordommene. Jeg har ikke mentalt indrettet mig efter de gængse normer, og det er jeg lykkelig for nu. Man bliver udfordret af at få børn – og når man ikke får lov til at blive gammel, må man tage sig sammen på en anden måde. Jeg ville ikke sige ja til at få flere børn, hvis jeg ikke så en udfordring i det. Vi taler da meget om mine børn, ikk?«

Peter: »Jo, det gør vi.«

Jarl: »Man opdager livet påny, når man får børn.«

Peter: »Vi bliver også inspireret af dem. Jeg sidder lige nu og skriver på den tredje bog i en børnebogsserie med Line Knutzon, og der henter vi inspiration i de børn, der er omkring os.«

Jarl: »Ja, som da jeg en dag skulle have blandt andre Jørgen Leth på besøg. Min datter åbnede døren og kom ind til mig og sagde. »Far, der står en udenfor, som siger, at han hedder Jørgen Plet.« Det passede jo genialt godt.«

Peter: »Ha, ha, det er da sjovt.«

Foto: Søren Bidstrup. Peter Frödin og Jarl Friis Mikkelsen Fold sammen
Læs mere

Jarl: »Selv om Peter og jeg aldrig skændes eller har konflikter, er det nok, hvis jeg brokker mig over, at børnene tager al min tid eller gør mig træt, at Peter kan finde på at sige til mig, at jeg skal stramme mig op, tage mig sammen. Det siger han meget direkte.«

Peter: »Som voksen har jeg i hvert fald lagt meget af den konfliktskyhed væk, som jeg indeholdt i gamle dage. Jeg har opdaget, at den altopædende konfliktskyhed, jeg havde, skabte endnu større og flere konflikter. I dag er jeg ikke så bange for konflikterne og får dem ud.«

Jarl: »Jeg er ikke konfliktsky.«

Peter: »Nej, det er du ikke, Jarl. Du er direkte konfliktsøgende i perioder. Så siger du noget bare for at provokere. Det er der jo også en hel del barnlighed i. Jarl har selv sagt, at han bliver ældre udenpå, men yngre indeni. Og det har han måske ret i.«

Jarl: »Ja, jeg var jo vildt gammel, da jeg var 25 år. Det var alt det Kierkegaard. Noget af det sværeste i livet er at få den der lethed. Den har jeg fået med årene, synes jeg. Det har ændret sig…«

Jarl: »Vi er dog fælles om at blive provokeret af og grusomt irritereret over forlorenhed, falske mennesker, ignorance, dumhed, religiøs fanatisme.«

Peter: »Det hele er jo dumhed…«

Der bliver stille et øjeblik.

Peter: »Så er der lige det med hypokonderiet.«

Jarl: »Nå, ja.«

Peter: »Det har ikke ændret sig. Jarl er hypokonder, og han tager aldrig ud i verden uden at have hele hjemmeapoteket med.«

Jarl: »Det er rigtigt. Jeg ved ikke, hvad det drejer sig om. Måske noget med, at det egentlig er meget fedt at leve. Peter er sindssygt glad for at leve, og en af de ting, som jeg synes, at livets dramatiske begivenheder har betydet for os begge, er, at vi begge værner om det vigtige ord »generøsitet«. Det deler vi rigtig meget. At vi vil omgive os med generøse, givende mennesker, der ikke er drevet af udspekulerethed og bagtanker.«

Peter: »Det er altid fascinerende at møde mennesker, der uselvisk stiller sig til rådighed for andre eller for et stykke arbejde, en passion.«

Jarl: »Og for et andet menneske… Når man møder det, får man lyst til at sende en tanke til søens folk… Apropos fiskeriet, som vi talte om i starten.«

Peter Frödin kigger et kort øjeblik undrende på sin ven. Sceneskift.

»Jeg kunne faktisk godt tænke mig at stikke til søs,« siger han så.

Jarl: »Og så få det betalt af en tv-kanal.«

»Nå ja, 12 semikendte, der drager af sted på en yacht. Der var et helt nyt tv-koncept, det tager vi en anden gang,« siger Peter Frödin, der faktisk lige nu arbejder på et nyt tv-koncept sammen med Jarl Friis-Mikkelsen.

Deres første egentlige professionelle samarbejde, dommeriet i »Danmark har talent«, er således bare en tester.

Det er stadig hemmeligt, hvad underholdningsprogrammet går ud på, men det kommer måske til at markere en ny æra i deres venskab: Den, hvor også deres offentlige roller bliver flettet sammen med deres private.

Foto: Søren Bidstrup. Peter Frödin og Jarl Friis Mikkelsen Fold sammen
Læs mere