Jane Sandberg: Antisemitismen er en oplagt sag for Joy Mogensen

Vi har i Danmark et jødisk museum, men vi har også en lang række kulturinstitutioner, der i deres arbejde ville kunne tematisere og bearbejde emnet antisemitisme. Det vil kulturministeren kunne stille sig i spidsen for.

»Kulturminister Joy Mogensen har fået en oplagt samfundssag at stille sig i spidsen for,« skriver Jane Sandberg, direktør på Enigma-museet Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

27. januar 1945 blev kz-lejren Auschwitz befriet, og årsdagen er blevet markeret verden over. Vores egen statsminister var i sidste uge i Israel til en stor markering, og stort set alle medier har i den forgangne uge haft søgeren rettet mod denne vigtige historie. Desværre med god grund, for jøderne er fortsat en udsat minoritet, også i Danmark. Så sent som i november sidste år blev jødiske gravsteder skæmmet, og i 2015 blev Dan Uzan skudt foran synagogen i Krystalgade. Men i Danmark mangler vi stadig en handlingsplan for, hvordan vi bekæmper antisemitisme.

Arbejdet med en national plan i Danmark er så småt gået i gang, men savner man inspiration, kan man med fordel vende sig mod Norge. Her fik man nemlig allerede i 2016 en sådan plan. Den er omfattende og sætter ind mange forskellige steder i samfundet. I Norge er planen underskrevet af justitsministeren, udenrigsministeren, børne- og ligestillingsministeren, indenrigsministeren, forskningsministeren og kulturministeren.

At lære af historien

Særligt det faktum, at det kulturministerielle ressort spiller en væsentlig rolle i Norge, er værd at hæfte sig ved. Allerede af indledningen forstår vi, at historien og kulturforståelsen er et centralt omdrejningspunkt: »Vår egen europeiske historie har altså vist oss hvor galt det kan gå når antisemittisme sættes i system« og »Ulike kultur og informasjonsaktiviteter kan bidra til å bryte ned fordomme«. I Norge anerkender man således både, at vi skal lære gennem historien, og at kulturelle udtryksformer kan spille en aktiv rolle i oplysnings- og forebyggelsesarbejdet. Det er en cadeau af de helt store til et område, som ellers ofte minimeres i betydning og derfor sjældent inviteres med til højbords. Med den danske plan på tegnebrættet har kulturminister Joy Mogensen fået en oplagt samfundssag at stille sig i spidsen for.

»Kulturinstitutionerne er særligt dygtige til at nå børn og unge, og vi er gode til at inddrage vores besøgende gennem alverdens arrangementer. Og så vi har befolkningens velvilje«


Vi har i Danmark et jødisk museum, men vi har også en lang række kulturinstitutioner, der i deres arbejde ville kunne tematisere og bearbejde emnet. Kulturinstitutionerne er særligt dygtige til at nå børn og unge, og vi er gode til at inddrage vores besøgende gennem alverdens arrangementer. Og så har vi befolkningens velvilje. Danskerne er nemlig kulturforbrugende som aldrig før, så man kan tale for, at der er momentum netop nu for at inddrage kulturkompetencer i arbejdet med en national strategi og handlingsplan.

Ved at sætte kulturen i førersædet i den vigtige opgave, ville vi kunne udvikle og igangsætte et arbejde, som ved hjælp af landets mange kulturinstitutioner kan nå ud i hele landet, og vi ville kunne skabe aktiviteter, som har et langt liv foran sig. Endelig ville kulturen få lov til at vise, at vi er andet og mere end flødeskum på lagkagen, fordi vi tænker innovativt og kreativt, og fordi vi skaber sammen med vores gæster. Kulturarven ville blive et aktiv, som skaber værdi i hele samfundet, og Danmark ville få en handlingsplan som er langt mere end ord på papir – nemlig en plan med konkrete indsatser, der for alvor ville kunne gøre en forskel.