Jan Guillou er ikke overrasket over historier om vold på Herlufsholm: »Volden er nødvendig for at opretholde systemet«

»Eleverne ønsker selv at opretholde systemet. Men fremfor alt vil forældrene også have, at systemet fortsætter,« siger forfatteren Jan Guillou, som skrev om sine egne erfaringer på en svensk kostskole i romanen »Ondskaben«.

 
Trailer til filmen »Ondskaben« fra 2003, som er baseret på Jan Guillous selvbiografiske roman af samme navn. Video: Moviola Film & Television, distribueret af Nordisk Film Independent Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kostskolen Herlufsholm har undervist børn siden 1500-tallet. Men ifølge en ny dokumentar på TV 2, »Herlufsholms hemmeligheder«, kan børnene, der kan gå på skolen fra 6. klasse til 3. g, også få andet end undervisning i de gamle lokaler.

Den svenske forfatter Jan Guillou har selv gået på kostskole. Hans oplevelser på kostskolen Solbacka i 1950erne blev til romanen »Ondskaben«, der blev udgivet i 1981, og som blev filmatiseret i 2003.

Berlingske har talt med ham, fordi sagerne om såkaldte fødselsdagstæsk, afstraffelsen begået af ældre elever mod de yngre og tavshedskulturen, som de medvirkende i dokumentaren om Herlufsholm fortæller om, bringer mindelser om historien i »Ondskaben«.

Hovedpersonen i »Ondskaben« er Jan Guillous alter ego, Erik Ponti, som bliver sendt på kostskolen Stjärnberg, fordi han ikke kan opføre sig ordentligt.

På Stjärnberg er volden allestedsnærværende og fuldstændig institutionaliseret, og Erik Ponti tager opgøret med de ældre, ledende elever med sine næver. Centralt for volden i »Ondskaben« er den såkaldte kammeratopdragelse, hvor de ældre elever har magt til at tryne de yngre med udspekulerede former for ydmygelser.

Hvis den nye dokumentar står til troende, er der som minimum eksempler på det samme på Herlufsholm helt op til nutiden, selvom Herlufsholms rektor, Mikkel Kjellberg, afviser, at der skulle være tale om en voldskultur.

Det lader til, at der både har været udbredt vold på Herlufsholm og en tavshedskultur. Kan du genkende noget lignende fra din tid på Solbacka, Jan Guillou?

»Ja. Helt klart. Sådan er det på alle kostskoler.«

Man skal kunne være koloniofficer

Jan Guillou (f. 1944) er journalist og en af Sveriges bedst sælgende forfattere. Han er især kendt for bogserien om agenten Carl Hamilton og for romanserien om tempelridder Arn Magnusson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Berit Roald/NTB/Scanpix.

Hvorfor det?

»Det er en engelsk tradition. Kostskoletanken kommer fra England, og tanken med kostskolerne var at opfostre overklassen – eller herskerklassen – til at passe til de gammeldags mandeidealer: Man skal være hård, og man skal være modstandsdygtig. Man skal kunne være en koloniofficer et sted ude i imperiet, som kan uddele straf, og man skal selv tåle fysisk smerte. Det er en officersmoral, eller en soldatermoral, der opfostres på sådanne kostskoler.«

»Man overførte det samme til Skandinavien. Jeg kender dog ikke særlig meget til det danske system, men i Sverige fik vi disse kostskoler i lige omkring 1899-1901. Man forsøgte at imitere det engelske system med systematisk pennalisme (afstraffelse, red.). De ældre elever har magt over de yngre, og de yngre elever accepterer blot, at sådan er det på denne skole, og at de selv kommer til at have magten, når det bliver deres tur.

Hvorfor tror du, at kammeratopdragelsen fører til vold? Kunne man tænke sig, at man kunne lade større børn opdrage de mindre uden vold?

»Nej. Volden er nødvendig for at opretholde systemet, og der må være fysiske repressalier for dem, der ikke passer ind i systemet. Derudover er det et ideal, at man kan klare smerte, og at man kan uddele smerte. Det er simpelthen helt indbygget i systemet.«

Traditionerne er velsete

Er der vold på sådanne skoler, fordi eliten er rådden? Eller er der vold, fordi det er et system, der lukker sig om sig selv?

»Det er nok en kombination. Denne type skoler er som regel meget dyre. Det er derfor naturligt, at det bliver en tradition i overklassen fremfor i underklassen.«

»Jeg ved ikke, om der er samme forhold i Danmark som i Sverige. Men i Sverige kan man ikke blive en del af overklassen bare ved at have mange penge. Man skal have haft dem i tre generationer, før man er en del af societetet. På disse skoler blandes den traditionelle overklasse, eksempelvis adelen, med dem, der har fået penge, som gerne vil ind i overklassen. De har derfor begge meget stærke incitamenter for at opretholde traditionerne, fordi de netop anses for at være fornemme.«

Tilhørte du selv overklassen, da du gik på kostskole?

»I Sverige er der kun én klasse, som ikke anvender ordet overklasse.«

I Danmark siger man tilsvarende i visse kredse, at penge ikke er noget, man taler om, det er noget, man har.

»Ha! Ja, det er rigtigt. Men man kan sige, at jeg havde de rigtige sociale forudsætninger for at gå på kostskole.«

Oprør eller underkastelse

I »Ondskaben« vinder Erik Ponti, fordi han er stærkere end de andre. Hvorfor har du skrevet det sådan?

»Fordi det er sandt. Min erfaring er, at der på sådan en skole fandtes to måder at overleve på. Den ene var oprør, men var forbundet med fysisk smerte og afstraffelse. Den anden var total underkastelse. Der er ingen mellemvej mellem de to indstillinger.«

Du har tidligere udtalt, at man kun kan overvinde mobning ved at slå igen. Mener du stadig det?

»Ja, det mener jeg. Gør man ikke det, havner man i en evig mobningssituation.«

Hvad hvis man ikke kan slå igen?

»Så må man underkaste sig.«

Hvordan stopper man volden og ondskaben på en 400-500 år gammel skole?

»Man kan reducere volden, hvis man har både mænd og kvinder på kostskoler.«

Det er der allerede på Herlufsholm, det blev indført i 1985.

»Det burde mindske volden lidt, men det er nok ikke hele løsningen.«

I »Ondskab« slår Erik Ponti igen. Mærkede du, hvis historien er som i romanen, at du fik mere status, da du udøvede vold?

»Ja. Eleverne ønsker selv at opretholde systemet. Men fremfor alt vil forældrene også have, at systemet fortsætter.«

Bundet på hænder og fødder

Fire drenge blev for nylig hjemsendt fra Herlufsholm, efter at flere videoer viser dem deltage i flere voldelige episoder. Blandt andet en video, som skolen ifølge TV 2 selv har beskrevet således:

»En gruppe drenge binder hænder og fødder sammen på en elev. Drengene binder plastikfilm om munden på ham. Senere er mund og hænder frie. Drengene slæber eleven under bruseren og tænder for vandet,« lyder beskrivelsen af den ene video.

I et brev til skolen skriver forældre til de bortviste elever, at de ikke mener, det er rimeligt, at det netop er de drenge, der skal hjemsendes, da de blot har handlet som en del af de normer og den kultur, som »alle ved« findes på skolen. Herefter nævner forældrene, at deres egen dreng har fået tæsk cirka en gang om ugen.

Noget kunne tyde på, at denne slags vold går i arv. »Slægt skal følge slægters gang,« som man synger i kirken. Kan man gøre noget ved den slags nedarvede voldsritualer?

»Solbacka blev jo lukket. Staten tog pengene fra skolen, efter at der blev skrevet enormt mange artikler om skolen.«

Synes du, at det var et traditionstab for Sverige?

»Nej. Det var jo mig, der skrev artiklerne.«

Kan det overføres?

Jan Guillou har selvsagt ikke gået på Herlufsholm. Men at Herlufsholm tidligere har mindet om Solbakken, hvor Jan Guillou har gået, kan man høre på den tidligere herlovianer Kasper Hansen, der udtaler sig i TV 2-dokumentaren.

Han fortæller, at de ældre elever havde et hierarki af straffe, som man kunne udmåle over for de yngre elever, og at det gav status at kunne udholde tæskene. Kasper Hansen gik på skolen i begyndelsen i 90erne, og Herlufsholm er ikke enig i hans kritik af skolen.

»Selvforståelsen er, at hvis du underlægger dig disciplinen, reglerne, ydmygelserne, så kan du på et tidspunkt selv få lov til at administrere systemet,« siger Kasper Hansen i dokumentaren.

En elev, derfor nylig har gået på skolen, fortæller om såkaldte fødselsdagstæsk, hvor man blev vækket med tæsk, når man havde fødselsdag.

Herlufsholms rektor, Mikkel Kjellberg, har sagt til DR, at man vil afskaffe og ændre alle traditioner, der har en flig af usund kultur i sig.

Mikkel Kjellberg, der har været rektor siden 2019 og tilknyttet skolens ledelse i 18 år, afviser dog over for DR, at der skulle være tale om en generel voldskultur på skolen.

»Det håber jeg ikke, der er, og det mener jeg ikke, der er. Men vi har episoder af grove, uacceptable overtrædelser af vores ordensreglement, og dem har vi reageret på resolut, når vi selv har opdaget det eller er blevet gjort opmærksomme på det,« siger han til DR.

Herlufsholm blev stiftet af Birgitte Gøye og Herluf Trolle, som var barnløse. De besluttede i 1565 at oprette en lærd skole for »menige Ædlingers og andre ærlige Mænds Børn i Danmarks Rige« med plads til 42 drenge. I 1966 fik piger lov til at gå på skolen, og fra 1985 har piger også kunnet bo på skolen som kostelever.