Jan E. Jørgensen: »Farcen er fuldendt«, efter Kunstfonden har støttet udstilling af ødelagt buste

Katrine Dirckink-Holmfeld, der sidste år blev sigtet for groft hærværk, fordi hun havde smidt en gipsafstøbning af en berømt rytterstatues hoved i haven, har fået støtte fra Statens Kunstfond til at udstille den ødelagte buste. Kulturordfører Jan E. Jørgensen siger, han ikke ved om han skal grine eller græde.

Jan E. Jørgensen, kulturordfører i Venstre, ved ikke, om han skal grine eller græde, siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I efteråret 2020 smed Katrine Dirckinck-Holmfeld, daværende institutleder på Københavns Kunstakademi, en gipsbuste i Københavns havn. Busten var en gipsafstøbning af en del af Jens Francois Salys (1717-1776) rytterstatue, der står på Amalienborg Slotsplads.

Den såkaldte bustehappening må være en af de mest omtalte i nyere tid, og nu er interessen vakt igen.

Weekendavisen kan nemlig i denne uges udgave fortælle, at Katrine Dirckinck-Holmfeld har fået offentlig støtte fra Statens Kunstfond til at udstille den ødelagte gipsbuste af Frederik 5. i Norge.

Selvom hun har fået støtte til udstillingen, er busten dog ikke udstillet. Mere om det længere nede i artiklen.

Kulturordfører Jan E. Jørgensen (V) kalder historien for »gaven, der bliver ved at give«, da Berlingske får fat i ham torsdag morgen. Efter at have grinet færdig siger han, at han ikke ved, om han skal grine eller græde.

»Men man må erkende, at der har været og stadig er en stor debat om hendes hærværk, som hun selv kalder kunst. Nu er farcen fuldendt ved, at Statens Kunstfond giver hende penge for at promovere det, hun har gjort, som ellers er blevet fordømt alle vide vegne,« siger Jan E. Jørgensen.

Ida Auken, der er er kulturordfører i Socialdemokratiet, siger, at med også Ibi Pippi-sagen in mente kunne man frygte, at det næste bliver, at nogen jager en kniv gennem et Anna Ancher- eller et Hammershøi-maleri.

»Jeg afskyer den handling, jeg afskyer det, de gjorde med den buste. Det er en form for snyltekunst – selvom jeg ikke ved, om jeg vil kalde det kunst – som ikke engang er noget nyt. Nogle vil måske huske Herostratus, der blev herostratisk berømt allerede 400 år før Kristus, fordi han ødelagde et Artemis-tempel,« siger Ida Auken.

Men Ida Aukens principper står i vejen for, at hun mener, at man fra politisk hold skulle gøre noget ved det.

»Der udestår en større diskussion, også politisk, om hvorvidt destruktion skal være kunst. Men uanset hvor meget jeg afskyer det, må jeg stå ved mine principper om at fastholde et armslængdeprincip, selvom jeg kan se, at andre ikke gør det. Derfor må jeg lade Statens Kunstfond selv beslutte, hvad de mener, de vil støtte,« siger Ida Auken.

Må slet ikke låne den

»Jeg ønsker at bruge min privilegerede position til at skabe undren og nysgerrighed, så der bliver stillet spørgsmål og givet nye svar,« udtalte Katrine Dirckinck-Holmfeld i 2020 til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carsten Snejbjerg/The New York Times.

Selvom hær- eller kunstværket blev fordømt »alle vide vegne«, var der også folk, der bifaldt det. 1.019 kunstnere, forfattere og andre kulturformidlere, faktisk. De har nemlig skrevet under på en såkaldt solidaritetserklæring, der støttede Katrine Dirckinck-Holmfeld og de andre, der stod bag bustedrukningen.

Og som Weekendavisen først dokumenterede, er to af de fem medlemmer af Projektstøtteudvalget i Kunstfonden, som har givet støtten til Dirckinck-Holmfelds norske udstilling, blandt de 1.019 underskrivere.

Katrine Dirckink-Holmfeld blev bortvist fra Kunstakademiet på grund af bustehappeningen, og hun blev tiltalt for groft hærværk, kunne Berlingske dokumentere. I anklageskriftet står der,  at der er sket skade for 44.350 kroner.

Akademiraadet, som formelt ejer busten, har krævet erstatning fra Katrine Dirckinck-Holmfeld. Merete Ahnfeldt-Mollerup, forkvinde for Akademiraadet udtaler til Weekendavisen, at man aldrig kunne drømme om at låne den ødelagte buste til Katrine Dirckink-Holmfeld.

Derfor foregår udstillingen i Norge nu uden busten, skriver Weekendavisen.

Kunsten at få 35.000 kroner ud af Kunstfonden

Ifølge Henrik Holm, der er museumsinspektør med ansvar for den Kongelige Afstøbningssamling, var gipsafstøbningen, der blev ødelagt, skabt i 1950erne. I den Kongelige Afstøbningssamling har de en gipsbuste nogenlunde magen til, som blev lavet i 1926, fortalte han til Berlingske.

Jan E. Jørgensen, det er ikke noget uerstatteligt, hun har ødelagt, og der er sikkert mange, der gerne ville se busten. Hvorfor skal Statens Kunstfond ikke støtte det?

»Den kunne også blive vist frem på Politimuseet, det er også en mulighed. Det er svært at argumentere for, hvad der er kunst og ikke er kunst. Man kan sige, det er kunst, at hun er lykkedes med at hive 35.000 kroner ud af Kunstfonden. Man kunne måske godt argumentere for, at det her kan føre til en diskussion om, hvorvidt ødelæggelsen af andres kunst er kunst.«

Netop destruktion af kunst som selvstændigt værk er også for nylig blevet diskuteret i forbindelse med provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaards hærværk mod et værk af Asger Jorn.

»Den Foruroligende Ælling« blev skabt af Asger Jorn i 1959 ved at male en ælling oven på et maleri, han havde købt på et loppemarked. Ibi-Pippi Orup Hedegaard tilføjede sit navn til værket med sprittusch og smurte også kontaktlim på »Den Foruroligende Ælling«.

Jan E. Jørgensen synes derfor, at det snart kan omtales som en trend, at man ødelægger andres ejendom, og siden kalder det kunst.

»Men man må holde sig til at ødelægge ting, man selv ejer, mener jeg,« siger Jan E. Jørgensen.

Berlingske har torsdag formiddag kontaktet Katrine Dirckinck-Holmfeld, med henblik på at få en kommentar.

Hun ønskede ikke at udtale sig til Weekendavisen, skriver avisen.