Jakob Steen Olsen: Kongehuset skal ruste sig bedre til fremtidens shitstorme

Kommentar. Kronprinsparret har valgt at trække prins Christian og Isabella ud af Herlufsholm. Dermed lukker sagen om de kongelige og Herlufsholm. Men den kritik, Kronprinsparret på mange måder uforvarende er havnet midt i, peger på, at Kongehuset også i fremtiden lettere vil blive stillet til ansvar i værdidebatter.

Kronprinsparret under det nylige eksportfremstød i Holland – et besøg, der herhjemme kom til at stå i skyggen af Herlufsholm-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Albert Nieboer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trak kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deres to ældste børn fra Herlufsholm for tidligt?

Faktisk kunne Kronprinsparret godt have påberåbt sig at have brug for yderligere informationer for at træffe en afgørelse om prins Christians fortsatte skolegang på Herlufsholm – og om, hvorvidt prinsesse Isabella skulle begynde på skolen efter sommerferien.

Konklusionerne i den foreløbige undersøgelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har givet offentligheden kendskab til, er sådan set også kun foreløbige. Herlufsholm har endnu ikke svaret på de mange alvorlige anmærkninger i rapporten.

Til gengæld er kritikken ikke til at tage fejl af. Den er fuldkommen utvetydig. Den er usædvanlig hård. Og listen over de krav, myndighederne stiller til Herlufsholm for, at skolen igen kan blive et ordentligt sted at være for alle, er lang.

I rapporten lægges der vægt på, at der ikke blot er tale om enkeltstående, forældede episoder i fortiden, men om en kultur, skolen ikke har fået bugt med. Heller ikke i den tid, prins Christian har gået på skolen, kan man tilføje. Herlufsholm har ganske enkelt ulovligt ikke passet godt nok på sine elever. På den baggrund skal den givetvis betale et uhørt stort antal millioner tilbage til statskassen som straf.

En streg i sandet

Alt det blev altså en tand for broget for Kronprinsparret. Det har erkendt, at man har måttet trække en streg i sandet, også af hensyn til dets status som landets kommende kongepar. Og på baggrund af rapportens hovedlinjer har parret fornuftigt ment, at sagen om tilstandene på Herlufsholm er tilstrækkeligt belyst til, at de kan træffe en afgørelse – hvilket de, som bekendt, har påberåbt sig nødvendigheden af.

En konklusion fra en offentlig styrelse, der er tilsynsførende myndighed, er trods alt også et langt mere håndfast og uomgængeligt fingerpeg end en dokumentar på en tv-kanal, en masse meningsdanneres besyv og kommentarer på de sociale medier.

Ved at trække børnene nu slipper Kronprinsparret også for at havne i en eventuel krydsild mellem staten på den ene side og Herlufsholm på den anden. For skolen, der skal have mulighed for at svare på kritikken, vil tilsyneladende forsøge at imødegå nogle af de anklager, der rettes mod den i undersøgelsen. Skolen demonstrerer dermed, at den næppe har fattet sagens alvor. Også på den baggrund er det tilrådeligt, at Kronprinsparret nu vender Herlufsholm ryggen.

Når man trækker stikket nu, styrer man tillige fri af et endnu mere forvirret skoleforløb for både Christian og Isabella, hvis Herlufsholm ligefrem må lukke for eksempel frem til nytår for at få skik på sin konstruktion og sine værdier.

Kronprinsparret ønsker Herlufsholm held og lykke. De kongelige børns exit er et stort nederlag for kostskolens troværdighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Det efterlader naturligvis skolen bombet tilbage til 1565. Uden bestyrelse og med et varemærke, der ligger i ruiner, nu, hvor Kronprinsparret ikke længere kan associeres med skolen. Kronprinsparret ønsker skolen og dens elever held og lykke, men kan altså nu ikke selv være en del af løsningen, sådan som de havde håbet på. Havde det ikke været bedre at blive og kæmpe, mener nogen. Om ikke andet så for at vise, at en institution kan reformeres?

Det lyder jo sympatisk og besnærende. Men kritikken fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skulle i så fald have været langt mildere. Og Herlufsholm og dens nu afgående bestyrelse skulle langt tidligere og uden at slå sig i tøjret have meldt sig fuldgyldigt ind i kampen for at ændre på skolens kultur.

Dårlig kommunikation

Trak Kronprinsparret omvendt prins Christian og prinsesse Isabella fra Herlufsholm for sent?

Nej, ingen har kunnet kræve, at Kronprinsparret har skullet træffe en beslutning uden at have afgørende facts på bordet. Det ville hverken være rimeligt over for dem selv og deres børn eller over for Herlufsholm, hvad end man måtte mene om institutionen.

Kronprinsparret er ikke selv skyld i den situation, de er havnet i, selv om man måske nok – i sikker forvaring herovre på den anden side – kan diskutere, hvorvidt det overhovedet var en god idé at sende prins Christian på Herlufsholm på baggrund af de krænkelses – og overgrebssager, TV 2 samlede og udbyggede billedet af i dokumentaren »Herlufsholms hemmeligheder«,  men som offentligheden sådan set havde kendskab til i forvejen

Hvor efterlader krisen så Kronprinsparret?

Det, der giver Kongehuset problemer i denne sag, har først og fremmest været, at man fra hoffets side har været ekstremt dårlige til at styre kommunikationen. Selvom det, medgivet, er svært i en sag som denne, der i virkeligheden ikke handler om parret selv, men hvor de er afhængige af lange og opslidende undersøgelser for selv at kunne nå frem til et slut­facit. Og hvor nye ubehagelige oplysninger kan dukke op undervejs.

I kølvandet på dokumentaren, der startede hele balladen, meddelte Kronprinsparret ellers prompte på Instagram, at de tog sagen alvorligt og ville følge den nøje. Men hvad dét ville sige, var der ikke rigtig nogen, der forstod. Hvad skulle der til, for at Kronprinsparret ville træffe en afgørelse om børnenes fremtid på skolen? Det gav anledning til ubehagelige episoder, hvor pressen – ganske rimeligt – bad om svar på netop dette afgørende spørgsmål, uden at Kronprinsparret svarede. Alt for sent meddelte de sig om strategien: At de afventede videre undersøgelser.

Nu har Kongehuset så, forhåbentlig effektivt, lukket sagen, så vi kan komme videre og skifte fokus til det udmærkede arbejde, Kongehuset gør for landet. Kronprinsparret, der nyder en enorm popularitet i befolkningen, vil sagtens kunne overkomme det ubehagelige intermezzo. Det har måske nok givet nogle ridser i lakken, men mon ikke både danskere og kongehus er enige om, at vi nu skal videre?

Ikke hvem som helst

Til gengæld har Amalienborg fået noget at tænke over i forhold til fremtiden. En institution kan ikke bare stikke hovedet i busken, når en shitstorm rammer – heller ikke som her, hvor Kongehuset er under angreb for at være guilty by association (skyldige, alene fordi de associeres med skolen). Kongehuset gør klogt i en anden gang at være langt mere proaktivt og glasklart i dets kommunikation i forhold til, hvad man kan forvente af det. De tider er nemlig forbi, hvor de kongelige kunne ignorere et stigende kor af kritiske røster i håb om, at »så går det nok væk«. Nu må de – som alle andre – forklare sig, når krisen rammer.

Man har i Herlufsholm-sagen forsøgt sig med at angle til danskernes medlidenhed og forståelse og betonet, at man sådan set blot var en ganske almindelig familie, der skulle finde ud af, hvad der var op og ned. Den strategi har appelleret til dem, som dels helst ikke synes, man må kritisere Kongehuset, dels er af den ellers så sympatiske opfattelse, at et barns skolevalg må være en sag udelukkende for hans forældre.

Prins Christian, her under Royal Run 2022, skal nu skifte til en anden skole. Kronprinsparret har meddelt, de vil tale med deres børn om mulighederne hen over sommeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Men dertil er man nødt til at sige, at prins Christian er ikke hvem som helst. Hans privilegerede families handlinger har symbolsk karakter for os alle sammen. Der er et krav om, at Kongehuset moralsk vælger rigtigt i forhold til den værdighed, familien er blevet betroet. Kongehuset kan ikke kaste glans over foretagender, der ikke er i besiddelse af et ordentligt etisk regnskab. Kongehusets medlemmer må i visse tilfælde tilsidesætte deres egne behov.

Der er nogle, der også vil hævde, at det udelukkende er pressen, der har pisket en historie op i Herlufsholm-sagen. Men pressen er også til for at rette kritik af magtfulde institutioner i vores samfund og, i princippet, beskytte institutionen kongehus mod dårlige beslutninger.

Inviterer selv til debat

Og at det ikke er sidste gang, en shitstorm vil ramme Kongehuset, ligger nærmere for, nu hvor Kronprinsparret har valgt at forlade de traditionelle, kongelige dyder, hvor man – groft sagt – nøjes med at klippe snore over og vinke fra en karet.

Parret vil gerne bruge deres indflydelse på at være med til at ændre samfundet ved at sætte sig selv i spidsen for nogle af tidens mest brændende emner – fra klimakrise og bæredygtighed over kvinders muligheder og børns velbefindende til rettigheder for lgbt-personer.

Det kan man sådan set godt forstå, de gerne vil: Vi har kun brug for et kongehus, så længe, vi synes, det er relevant, og også fremtidige generationer skal vindes for institutionen og skal synes, Kongehuset gør nytte.

Men når Kronprinsparret sætter sig selv i spidsen for værdidebatter, inviterer de også i langt højere grad selv til at blive fedtet ind i tidens diskussioner og stillet til ansvar for moralske valg – sådan som det skete for Kronprinsessen i forbindelse med Herlufsholm, hvor hendes arbejde i Mary Fonden viste sig sværere og sværere at udføre med troværdigheden i behold.

Man åbner en falanks, hvor man i fremtiden skal være meget bedre i stand til at kunne svare for sig.

Jakob Steen Olsen er Berlingskes kongehuskommentator