Jakob Steen Olsen: »Blackstone - alene navnet lyder jo som nogen, der sidder i et dunkelt tårn og suger blod«

Ind med de rige, ud med de fattige: Glimrende og uhyggeligt informativ dokumentar om den københavnske boligsituation på DR.

Mikkel, sælger, og Nadine, studerende, leveret liv på boligapps for at sikre sig en lejebolig, de kan betale. Uden held. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR

98 mio. kroner. Det er det beløb, Blackstone har betalt for hele den ene halvdel af den bygning, jeg bor i. Det er i hvert fald, hvad jeg har hørt. Den kan jeg da godt forstå, de gerne ville have fat i. Den ligner nemlig alle de andre 164 velplacerede udlejningsejendomme, mørkets fyrster i det amerikanske investeringsselskab har opkøbt det sidste par år i ly af natten og den danske lovgivning.

Det har sendt kuldegysninger gennem ejendommen.

»På bare fem år er en er lejen af en toværelses lejlighed stedet 30 procent. Og drømmen om en almen bolig er jo efterhånden en vittighed. Hvis jeg skrev mig op nu, kunne jeg få en, når jeg blev 80. «


Det københavnske boligmarked er under voldsom forandring i disse år. Det kan man forvisse sig om i to glimrende dokumetarprogrammer, som netop er blevet sendt på DR1. En pædagogisk fremlægning af, hvad det er der foregår derude på boligmarkedet i en by, hvor indbyggertallet stiger med 11.000 om året, og hvor udenlandske opkøbere øjner endeløs profit i et velhavende, politisk stabilt samfund.

Man vidste jo godt, at det stort set er umuligt for unge at etablere sig på boligmarkedet og er sendt tilbage til det, der minder om 1950ernes bolignød. Men udsendelserne dokumenterede på glimrende og pædagogisk vis, hvordan København er ved at nærme sig tilstandene i byer som London og New York. Snart bliver også middelklassen trængt ud af byen, hvis udviklingen fortsætter - og det er der umiddelbart ingen tegn på, at den ikke skulle gøre. På bare fem år er lejen af en toværelseslejlighed stedet 30 procent. Og drømmen om en almen bolig er jo efterhånden en vittighed. Hvis jeg skrev mig op nu, kunne jeg få en, når jeg blev 80.

83 procent af alle opkøb af lejeboliger i København varetages nu af udenlandske opkøbere. Set fra deres vinkel har lille, dumme København sovet en naiv tornerosesøvn og bare ventet på at blive malket. Paragrafferne tillader jo, at man må sætte huslejen op - nogle gange helt til det tredobbelte - hvis man lige laver nogle renoveringer, som hurtigt er tjent ind på den konto. Og det betyder en brutal udskiftning af lejerne.

Sammenhængskraft

Skulle man ikke bare hylde, at nogle er dygtigere end andre til at tjene penge? Er det absolut en menneskeret at spise frokost i Kødbyen og sole sig ved Søerne?

Når man skal interviewes af dansk fjernsyn og er repræsentant for Blackstone, tager man slipset af. Fold sammen
Læs mere

Jo, men nu handler det altså også om, hvad det er for nogle byer, vi gerne vil have her i landet.  Vil vi ikke gerne have en by med sammenhængskraft? Og synes vi egentlig ikke, der er noget sympatisk og meget dansk i, at vi blander kortene lidt, så vi undgår for mange ghettoer af den ene eller den anden art? Jeg synes det i hvert fald.

Fremstillingen af hele situationen blev glimrende belyst i de to udsendelser, hvor banditter i habitter var sat over for søde damer, der både kunne strikke og bekymre sig for, hvor man ellers skulle tage aldersrenten med hen på boligmarkedet, af unge par, der rykkede den gale vej ned ad boligtrappen, og af enlige mødre, der havde tilbragt to år i en autocamper med deres sønner.

Dramaturgien i udsendelserne var eksemplarisk. Med beboerne i provinsidyllen Den Sønderjyske By som hovedcase – deres kamp for at redde sig selv og hinanden fra fæle Blackstone - alene navnet lyder jo som nogen, der sidder i et dunkelt tårn på Manhattan og suger blod - blev først ledsaget af dommedagstoner, siden af glæde og babyer, der blev dikket på vejen, da det alligevel lykkedes folkepensionister og enlige forsøgere at byde giganterne trods. Endda med boligministerbesøg og løfte om regulering på området, som om kavaleriet endelig dukkede op i horisonten.

Blackstone kom naturligvis også til orde. Uden at blinke påberåbte deres repræsentant sig selvfølgelig retten til at få investeringer igen ved at hæve lejen og brugte »bæredygtighed« som buzzword for sine renoveringer. De gør med andre ord os allesammen en tjeneste. Og anpartsselskaberne, der fører til Luxemborg, Delaware og Cayman Islands, er naturligvis bare »den måde, vi har struktureret os på.« Godaw, do.

Nu venter jeg så bare på, at Blackstone skal tilbyde os i den anden halvdel af bygningen på torvet en kæmpe formue for at sælge vores trappeopgange. De skal være noget så hjerteligt uvelkomne.

»De riges by« To afsnit. Kan streames på dr.dk.

Her er Danmarks nye rigmandsghetto. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR.