Jacob Brostrup er ophavsmand til maleri-ballade i Socialdemokratiet: »Jeg må indrømme, at det ikke var let, mens det stod på«

Jacob Brostrup skabte debat, da han udsmykkede Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg. Særligt maleriet med statsminister Buhl bag roret på vej til Sverige med flygtende jøder vakte opsigt. I dag siger Jacob Brostrup, at det på afstand nok ikke gjorde noget, at der blev ballade.

Jacob Brostrup er ikke klassisk uddannet på Det kongelige danske kunstakademi, men uddannet som kok i 1998 og fra Danmarks Designskole i 2002. Her er han i sit atelier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det førte til voldsom debat og vrede, da Socialdemokratiet i 2019 viste syv store malerier i partiets gruppeværelse på Christiansborg. Det var maleriet fra besættelsestiden, der skabte ophidselsen.

Et sted på billedet ser man fiskerbåden »Henny« mellem store huse, ombord er der en række skikkelser, og ved nærmere eftersyn viser det sig, at det er socialdemokraten Hans Hedtoft, der var statsminister 1947 til 1950, og hans hustru, Ella, der står i agterstavnen mens partifællen Vilhelm Buhl, der var statsminister under besættelsen og igen efter krigen, står i førerhuset.

I forstavnen står tre jødiske flygtninge. Kort sagt: Fiskerbåden er på vej til Sverige med flygtninge, og det er Vilhelm Buhl, der som bådens skipper redder dem.

Jacob Brostrups malerier om Socialdemokratiets historie er udstillet i partiets gruppeværelse på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Balladen om Buhl og redningen af de danske jøder

Grunden til, at maleriet vakte stærke følelser er, at statsminister Buhl var samarbejdets mand, og at det var ham, der i en radiotale til befolkningen i 1942 opfordrede til at standse modstanden mod den tyske besættelsesmagt og endda melde sabotage til politiet, fordi sabotage stred mod dansk lov. Dét blev aldrig glemt, og deraf kom vreden, for maleriet gjorde ham til en slags moralsk helt. Manden bag de syv store malerier var Jacob Brostrup (født 1973), der blev overrasket over debattens voldsomhed og de stærke følelser.

»Jeg fik opgaven af Socialdemokratiet og jeg samarbejdede tæt sammen med partiet for at koge de mange emner ned til syv hovedtemaer,« fortæller han i dag.

Jacob Brostrup er ikke klassisk uddannet på Det kongelige danske kunstakademi, men uddannet som kok i 1998 og fra Danmarks Designskole i 2002. Her er han i sit atelier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Det er vel altid en balancegang for en kunstner og måske endda et dilemma at blande politik og kunst?

»Så absolut, og du vil da heller ikke finde politiske slogans eller klichéer i malerierne. Ingen røde roser eller røde faner. Selve malerierne er ladet med symbolik, der kan fortolkes på forskellig måde. I det første maleri ligger den socialdemokratiske agitator Louis Pios portræt på jorden og er dannet af mælk, der er flydt ud af en mælkejunge, og det er en hentydning til, at han blev fængslet og senere rejste til USA og aldrig kom til at spille en rolle i partiets opbygning. På maleriet af Vilhelm Buhl i fiskerbåden ser man i venstre side en ruin, det er Den franske Skole, og der er også et portræt af morderen Lenin, der symbolsk er delvist smeltet. På et maleri, hvor Jens Otto Krag er den centrale figur, står han med fødderne i vand og med et ufærdigt maleri af et hus, der symbolsk ikke er færdigbygget. Så der er masser af symbolik, der absolut ikke er parti-agitprop, og som kan tolkes på mange forskellige måder, og partiet havde intet imod, at jeg tog de svære emner med.«

Jacob Brostrups malerier af Socialdemokratiets historie er ikke uden ironiske bemærkninger. På dette maleri ser man statsminister Jens Otto Krag stå med fødderne i vand og male en ufærdig bygning. Foto: Jacob Brostrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Og alligevel blev der ballade?

»Ja, det overraskede mig, og måske var jeg ikke helt klar over alle den historiske strids aspekter. Men det må med, at der ikke er enighed om at vurdere Vilhelm Buhls rolle, og det er først nu, at en egentlig biografi om ham er under udarbejdelse. Det kom også frem under debatten, at Villhelm Buhl rent faktisk havde skjult en jødisk familie. Familien meldte selv ud, at han havde hjulpet den.«

Men det kunne jo være for at at gardere sig mod et eventuelt efterspil efter krigen, hvor han havde opfordret til angivelse af sabotage, for så kunne han anføre, at han altså også havde hjulpet jøder?

Det sidste maleri i serien om Socialdemokratiets historie viser en metrotunnel og Mette Frederiksen, der kigger på et maleri af Anna Ancher. Bagved ser man Helle Thorning-Schmidt komme gående. Viggo Kampmann, tidligere statsminister, sidder i en marmorstol og læser avis. Der er lys for enden af tunnelen. Foto: Jacob Brostrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Der er mange aspekter af den sag, og jeg ved ikke, om det nogensinde vil blive afklaret. Men hvis du spørger mig direkte, så er jeg ikke sikker på, at jeg i dag ville have placeret Buhl på den båd. Men sådan er spillet, og når man går ind i det politiske minefelt, må man stå ved sine valg.«

Men det er vel altid dilemmaet ved den slags maleri, at det skaber debat og ballade, og det er vel altid et gode?

»Sådan ser jeg også på det. Det er vist kun billedhuggeren Bjørn Nørgaard og mig, der har forsøgt os med store monumentale danmarkshistorier. Nørgaard i sine gobeliner, der fortæller danmarkshistorie, og jeg i mine syv malerier af Socialdemokratiets historie. Og så må man jo tage den ballade, der kommer, selvom jeg må indrømme, at det ikke var let, mens det stod på.«

Hvordan var reaktionen fra Socialdemokratiet og menige vælgere?

»Det er vist kun billedhuggeren Bjørn Nørgaard og mig, der har forsøgt os med store momumentale danmarkshistorier. Nørgaard i sine gobeliner, der fortæller danmarkshistorie, og jeg i mine syv malerier af Socialdemokratiets historie,« siger Jacob Brostrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Nogle anmeldere var kritiske, men der var dog også positive anmeldelser, således 5 stjerner i Jyllands-Posten. Generelt har reaktionen været meget positiv, og jeg har fået mængder af henvendelser fra  mennesker, der har udtrykt deres glæde over mine malerier. Da de syv malerier blev udstillet på Frederiksborg Slot, hang de nok bedre, for der fik de plads, og der var de ude af det politiske, så de kunne værdsættes for deres kunstneriske værdier. Jeg har fået at vide, at malerierne flere gange er blevet brugt som reference under møder og diskussioner i gruppeværelset, og det var lige præcis det, der var målet med dem, nemlig at de skulle kunne inspirere og gøre folketingsgruppen bevidst om partiets historie.«

Det symbolske historiemaleri

Jacob Brostrup er ikke klassisk uddannet på Det kongelige danske kunstakademi, men uddannet som kok i 1998 og fra Danmarks Designskole i 2002. Han har modtaget en række bestillingsopgaver og udstilller både i Danmark og udlandet.

Siger de klassiske historiemalere dig noget?

»Det er ikke dem, jeg er blevet inspireret af. Jeg er i højere grad blevet inspireret af mere nutidige folk, som du godt kan kalde historiemalere, for eksempel den tyske maler Neo Rauch. Han maler tysk historie med en masse symbolik. Han og andre, der maler symbolske historiemalerier, vækker til refleksion over historien, men ikke på den gammeldags måde, for siden er fotografiet jo kommet til, og man må derfor forny historiemaleriet. I mine syv malerier forsøger jeg det samme som Neo Rauch.«

Jacob Brostrup malede dette maleri efter inspiration fra Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg. Man ser en pige kigge på et maleri, sandsynligvis Wilhelm Marstrands maleri fra 1800-tallet af et osteri i Rom. Ud af et skovmaleri, sandsynligvis et maleri af P.C. Skovgaard, vokser et rigtigt træ.  På gulvet breder naturen sig. Brostrup ønsker at fange stedets historik. Fold sammen
Læs mere

Når man kigger på dine nyeste malerier, »Rewilding Dreams«, så er det civilisation i forfald, man ser, hvor naturen går i symbiose med møbler og lejligheder?

»Ja, jeg forsøger med mit projekt at male stedernes historik. Mine malerier viser lejligheder, huse og rum, hvor naturen er blevet en del af vores civlisation. Man kan kalde det stationært historiemaleri, for jeg vil vise noget historisk, men også en symbolmættet tilstand, hvor vores menneskeskabte civilisation og naturen blandes. Uanset hvor kulturelt udviklede vi er, så har vi en bevidsthed om en urtilstand og en natur, der hurtigt kan generobre sceneriet. Mit maleri er et forsøg på at kigge gennem historien, så vi ser, hvad der har været før, og hvad der måske kommer i stedet for bygninger, der kun har stået i Danmark i måske 150 år.«

Du har malet et spændende maleri, hvor vi vistnok er på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, hvor en pige står i  midten og ser på malerier. Man kan genkende Wilhelm Marstrands maleri af et osteri fra Rom og måske også P.C. Skovgaards maleri af en skov. det maleri vokser et træ?

»Ja, det er fra Det Nationalhistoriske Museum, og igen er det en symbiose mellem natur og civilisation. Pigen kigger på et maleri fra 1800-tallet, men sceneriet bliver levende og nutidigt, fordi maleriet gror ud af rammen, ved at et træ vokser. Så man kan sige, at det er en slags historisk maleri, hvor fortid og nutid blandes, og jeg skaber en tidskarrusel for at fange noget, der er essentielt for stedet.«

Jacob Brostrups seneste værker hedder »Rewilding Dreams«. Han forsøger at fange stedernes historie og blande kultur med natur. Den vante tryghed synes at forsvinde i hans malerier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Brostrup.

Når du kigger tilbage på al uroen omkring dit maleri af kutteren med Wilhelm Buhl, hvad tænker du så?

»At kunst er større end øjeblikkets ballade. Ud af al krudtrøgen og debatten lå et større opgør om nationen, som jeg blot var en flig af, og det er vel det bedste, man kan som kunstner, nemlig at bidrage med noget, der vækker stærke følelser og refleksion. Hver tid har sine kontroversielle kunstnere, som for eksempel den tyske maler Gerhard Richter og vores egne som Peter Carlsen og Simone Aaberg Kærn. At jeg blev kontroversiel, var absolut ikke mit ønske, men på afstand gjorde det nok ikke noget, for historien er større end mig og mine små billeder.«

»Kunst er større end øjeblikkets ballade.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.