J-Lo og Shakiras show var en strakt langefinger til smalle hofter og præsident Trump

Kommentar: Showet ved årets Superbowl var en tour de force udi effektiv pop, men der blev også delt politiske lussinger ud. Det forstærker kun polariseringen at smøre politik ud over alle kulturelle fællesbegivenheder, mener Birgitte Borup.

J-Lo dukkede mod showets slutning op, draperet i Puerto Ricos flag – og det amerikanske flag på bagsiden – mens et børnekor sang »Let’s Get Loud«, omgivet af en lyssætning, der lignede bure. Det kan kun tolkes som en kritik af Donald Trumps immigrationspolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shannon Stapleton

Sjældent har to sæt midaldrende baller vibreret med større energi, end da popikonerne Shakira og Jennifer Lopez fyrede op under Super Bowls legendariske half-time show natten til mandag. De to latinpop-kunstnere sendte med et næsten uhørt overskud deres show ind i den lange række af ekstravagante optrædender, der hvert år giver mesterskabet i amerikansk fodbold et gigantisk, poppet pep.

Showet omdannede også en af verdens største TV-begivenheder til en identitetspolitisk tour de force. For Shakira og Jennifer Lopez, der i daglig tale kaldes J-Lo, dansede sig ikke alene ind i to af tidens store, kvindepolitiske temaer – krop og alder – men placerede også en strakt langefinger i ansigtet på præsident Trump.

Eksorbitant succesrige

Det første først: Valget af Shakira og Jennifer Lopez var oplagt af mange årsager, især fordi Super Bowl-finalen i år blev spillet i Miami, hvor cirka 70 procent af beboerne er af latinamerikansk afstamning.

Ingen kvinder repræsenterer den (latin)amerikanske drøm bedre end de to eksorbitant succesrige popartister, der har omsat deres ophav i henholdsvis Puerto Rico og Colombia til utallige hitlisteplaceringer.

J-Lo har bevæget sig fra en opvækst hos immigrantforældre i den fattige New York-bydel The Bronx til at være en af de mest magtfulde kvinder i den amerikanske underholdningsindustri, samtidig med at hun er blevet et kropskulturelt ikon.

Allerede da hun brød igennem i 1990erne, var »Jenny From The Block« med sin velvoksne popo en slags forløber for nutidens kropsbevidsthed, hvor det ikke længere handler om at være radmager, men om at stå ved sine curves.

50-årige J-Lo og 43-årige Shakira gik ikke alene på scenen med et gigantisk, fælles hitkatalog med sange som  »Whenever, Whereever«, »Hips Don't Lie« og »Waiting For Tonight«. De leverede også en fortælling om, at kvinder kun bliver bedre med alderen, alt imens de gennemførte en ekstremt krævende koreografi og en popmusikalsk præstation af ypperste kvalitet.

Her var ingen skandaler, som dengang i 2004, da Janet Jackson blottede brystet under i sit show med Justin Timberlake, og der var ingen ungdommelige newcomers, men der var erfaring, professionalisme, energi og moden sexappel på alle hylder.

Shakira (tv.) og Jennifer Lopez (th.) var i sublim form og leverede et hæsblæsende show ved årets Superbowl. Årets NFL-finale stod i år mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers på Hard Rock Stadium i Miami. Det er dog som regel showet i halvlegen, der opnår mest opmærksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix.

Lussing til Donald Trump

Showet var også politisk. Mod slutningen dukker et børnekor op, anført af Jennifer Lopez’ datter, som fremfører en afdæmpet version af »Let’s Get Loud«, mens nogle af dem sidder omgivet af lysopsætninger, der til forveksling ligner bure.

Da Jennifer Lopez selv dukker op, svøbt i Puerto Ricos flag – med USAs Stars and Stripes på den anden side – mens hun synger omkvædet fra Bruce Springsteens »Born in the USA«, kan ingen være i tvivl om, at der er tale om en lussing til præsident Trumps stærkt omdiskuterede immigrationspolitik.

Præsidenten har mødt voldsom kritik for at adskille mellemamerikanske flygtningebørn fra deres forældre ved den mexicanske grænse og for at ville udvise de såkaldte dreamers; børn, der er opvokset i USA, men ikke har opholdstilladelse.

På sin vis er det logisk, at Lopez og Shakira ikke kunne stå for fristelsen. Super Bowl har typisk over 100 millioner seere alene i USA, og begivenheden kan med rette kategoriseres som et stykke monokultur i en tid, hvor digitaliseringen har sendt vores medieforbrug i alle retninger.

Der er en grund til, at både Donald Trump og rigmanden Michael Bloomberg, der stiller op for Demokraterne, i år høvlede penge af sted på Super Bowl-reklamer. Man får ganske enkelt ikke et mere effektivt politisk vindue. Heller ikke, hvis man er optrædende musiker. Beyoncé benyttede sig af samme platform, da hun for nogle år siden præsenterede et show med referencer til oprørsgruppen Black Panthers.

En del af Jennifer Lopez’ show involverede en pole-stang. Hun har høstet megen ros for sin rolle i stripperfilmen »Hustlers«, og mange mener, at hun reelt blev snydt for en nominering forud for Oscar-uddelingen på søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix.

De forudsigelige roser strømmede da også ind fra J-Lo’s fans, som var svært tilfredse med det politiske budskab. Der tegner sig dog et mere grundlæggende problem, idet grundideen med showet midtvejs i Super Bowl jo netop er at samle USA om noget, der er festligt og underholdende. Det rummer sin egen symbolik, at det foregår i halvlegen. Her er en momentan mulighed for at glemme, hvem man holder med, både sportsligt og i øvrigt – og det kan man sagtens argumentere for, at der er behov for i en tid, der er historisk polariseret.

Mere reglen end undtagelsen

Det er mere reglen end undtagelsen, at kulturens bannerførere lader verden vide, hvad de mener, når de får muligheden.

I weekenden skabte skuespilleren Joaquin Phoenix overskrifter ved Bafta-uddelingerne, da han holdt en indigneret tale om racisme i filmindustrien. Og når Oscar-uddelingerne på søndag løber af stabelen, vil talerne med statsgaranti være affyringsrampe for en række mere eller mindre subtile og selvgode kommentarer – mange af dem med præsident Trump på sigtekornet.

Stjernerne var lettede efter showet. De sociale medier gik amok med roser til Shakira og Jennifer Lopez, som cementerede latinpoppens store betydning for amerikansk musik ved årets Superbowl. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE BLAKE.

Kunsten skal i sagens natur have kant og tale ind i vores tid. Omvendt er det en farlig udvikling, hvis samtlige fælleskulturelle begivenheder mister deres samlende kraft, og i stedet bliver tilegnet dem med et bestemt politisk ståsted. Samtidig viser målinger, at amerikanerne i udtalt grad er trætte af politisk korrekthed, hvilket var medvirkende til at sende Donald Trump ind i Det Hvide Hus.

Så selv om man, særligt i et valgår, på den ene side forstår Jennifer Lopez og Shakiras trang til at bruge bootyen til at ryste den politiske pose, følger der en nødvendig erkendelse med. Nemlig at effekten meget vel kan blive, at kløften vokser. Både den kulturelle og den politiske.