Isabella Arendt vil have et København, hun kan mærke: »At der hver eneste dag bliver ødelagt et hjerte, lavet et barn, købt en hund, spildt en vase eller væltet på cykelstien«

Alt om mit København: Engang var København synonym med strøgture og shots til studentervenlige priser for Kristendemokraternes frontkvinde, Isabella Arendt. Nu sætter hun mere pris på en god ostehandler og en løbetur. Og så er det vigtigt for hende, at byen ikke bliver et udstillingsvindue, men et sted, hvor man kan mærke, at livet bliver levet.

»Vi glemmer nemt livet og den helt almindelige hverdag, hvis vi fokuserer for meget på alt det, vi gerne vil vise frem.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»København har helt sikkert udviklet sig – men måske er det i virkeligheden mit forhold til København, der har udviklet sig.

Jeg flyttede til byen, da jeg var 20 år gammel og klar til at studere. Der var det billige shots og studentervenlige priser, jeg havde øje for. Strøget, Rundetårn – den her unge jyde faldt i alle turistfælderne.

I takt med at jeg selv blev ældre – blev gift, blev gammel, blev kedelig – og det ikke længere var min SU, der skulle drive værket, så har jeg fundet mine egne små perler.

København gik fra at være Strøget, H&M og A-Bar til at være egen te- og kaffepusher, genbrugsforretninger og en god ostehandler i Valby.«

Hvad burde være Københavns vartegn?

»Det synes jeg, at københavnerne burde være. Man kan selvfølgelig ikke udstille dem i en glasmontre – det ville ikke være okay – men dem, der bor her. Det er fint med vartegn og turistattraktioner, men det er vigtigt for mig, at København ikke bliver et udstillingsvindue.

Det er rigtig godt, at Michelin-restauranterne, Tivoli og Den Lille Havfrue er her, men København er jo vores hjem. Her skal ikke være så Bo Bedre-pænt, at man ikke kan mærke, at der bliver levet. At der hver eneste dag bliver ødelagt et hjerte i et forlist kæresteforhold, lavet et barn, købt en hund, spildt en vase eller væltet på cykelstien.

Vi glemmer nemt livet og den helt almindelige hverdag, hvis vi fokuserer for meget på alt det, vi gerne vil vise frem.«

»Man bliver bare nødt til at indstille sig på et liv, som også er tilpasset toårige. Det er klart, at det giver et lidt mindre udvalg af kulturelle steder.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Det lette svar må være Christiansborg, som er en fantastisk bygning. Nu, hvor det er blevet min arbejdsplads, er mit forhold til stedet blevet lidt mere praktisk.

Når jeg er ude, så kan jeg rigtig godt lide det pulserende byliv. Omvendt så holder jeg også enormt meget af mit hjem – det er der, jeg slapper af. Så der er ret stor forskel på, hvilken del af København, jeg bruger, når jeg har lyst til at være udadvendt og når jeg skal tanke op.

Når jeg skal ned i gear, er det hjemme i min lejlighed eller ved det grønne område omkring Damhussøen.

Skal jeg ud, synes jeg især det er madscenen i København, der trækker i mig.

Når der skal ske noget særligt, er jeg glad for de lidt dyrere restauranter, der virkelig kan noget. Da min mand fyldte 30 år sidste år, havde vi sparet op til den helt store menu på Formel B på Frederiksberg.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest – og aldrig?

»Zoologisk Have er nok der, jeg er oftest. Jeg synes, det er roligt og afslappende – og sådan et årskort er ikke særlig dyrt.

Dengang jeg flyttede til København, gjorde jeg det til en beslutning, at jeg altid ville have årskort til én ting. Så jeg altid har et sted, jeg kan tage hen, hvis jeg ikke lige ved, hvad jeg skal give mig til.

I mange år var det Tivoli, men der kom simpelthen for mange boder til. Jeg gik lidt død i mængden af salg og turisme. Også fordi jeg ikke gad forlystelserne, hver gang jeg var der.

Så for tre år siden skiftede vi til Zoo. Det er skønt, at man med årskort bare kan gå ind og være der en time eller fire uden at tænke på en dyr entrépris. Jeg får et nyhedsbrev, når dyrene får unger, og så tager vi ind for at se dem.

Vi er i det der segment, hvor alle vores venner har en farligt masse små børn. Så det er en fordel, at man sagtens kan tage en toårig med.

»Jeg vil gerne vise det København, hvor københavnerne bor og er i deres hverdag og sætter sit præg på byen. Mere end de steder, der primært er tænkt som salg, turisme og paradevinduer. Det bliver lidt sjæleløst.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Jeg går ikke så forfærdeligt meget på kunstudstillinger. Måske mest på Statens Museum for Kunst. Jeg tror aldrig, jeg har været på Glyptoteket – ud over i cafeen, hvor der er utrolig kønt – men det er ikke de steder, jeg har været mest.

Det er et spørgsmål om interesse og lige nu rigtig meget et spørgsmål om livsfase. Hvis vi skal ud med vores venner, så bliver vi simpelthen nødt til at finde en aktivitet, hvor man må spilde is på gulvet og pusle i barnevognen.

Man bliver bare nødt til at indstille sig på et liv, som også er tilpasset toårige. Det er klart, at det giver et lidt mindre udvalg af kulturelle steder. Det kan være, det kommer tilbage, når småbørnspræmissen ikke er helt så presserende.

Men jeg har fem venner, der skal føde i år, så det er ikke, fordi det holder op lige foreløbig.«

Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?

»Jeg ville tage dem med ned omkring Søerne og bevæge os ud ad fingrene til Vesterbro, Nørrebro, Østerbro. Vi ville sætte os på en fortovscafé, når vi blev sultne og have mulighed for at slappe af der.

Alt efter hvad vedkommende var til, har vi rigtig mange gode kulturoplevelser og vidensoplevelser.

Hvis vedkommende ville se kunst, ville jeg tage dem med på Statens Museum for Kunst eller Glyptoteket. Hvis interessen lå et andet sted, kunne vi tage på Nationalmuseet eller Thorvaldsens.

Og så ud at finde noget ny nordisk mad om aftenen og vise, hvad det københavnske cuisine kan.«

Hvad ville du undgå at vise?

»Strøget. Jeg ville nok styre uden om alle de steder, hvor McDonald’s og 7-Eleven og alt det, man kender alle andre steder fra, ligger.

Det er ikke der, jeg synes København er kønnest. Så vil jeg hellere ud til vandet eller til Blågårds Plads eller nogle af de andre steder, hvor der er sjæl og liv.

Jeg vil gerne vise det København, hvor københavnerne bor og er i deres hverdag og sætter deres præg på byen. Mere end de steder, der primært er tænkt som salg, turisme og paradevinduer. Det bliver lidt sjælløst.«

Beskriv en perfekt lørdag i København!

»Jeg ville have fri og sove længe, til jeg vågnede et godt stykke op ad formiddagen. Måske ville jeg løbe en tur rundt om Damhussøen.

Formodentlig ville jeg være sammen med min mand sådan en lørdag. Vi kunne tage i Zoo og bruge et par timer der, spise en god frokost og en is.

Så ville vi lige tage hjem et par timer og slappe af, og så ville vi tage ud om aftenen. Vi ville finde et sted at spise tre eller fire retter med en god vinmenu. Starte med en gin og tonic og slutte med petit four og kaffe.

Til sidst ville vi gå hjem. Selvom der måske er seks kilometer, og jeg har høje sko på. Jeg elsker, at man kan tulle hjem stille og roligt lidt i midnat med hinanden i hånden.

Det er en fantastisk årstid, vi er i. Jeg sagde til min mand i går, at det er lige nu, man føler, at kvadratmeterpriserne i København i virkeligheden er de laveste i hele Danmark. Nu har vi nemlig både vores egen lejlighed og alt det udenfor som én stor, fælles have.«

Isabella Arendt kunne godt tænke sig, at København blev mere blandet på tværs af økonomiske, etniske og uddannelsesmæssige skel: »Ellers mister man fornemmelsen at være en del af den samme by.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?

»I Vanløse kunne vi virkelig godt bruge en god grønthandler. Det er meget lavpraktisk, men du kan jo ikke gå forbi Nørrebrogade uden at finde et sted, der dufter af vandmeloner og ferskner her i sommervarmen. Jeg kunne godt tænke mig, at nogle af de butikker flyttede lidt længere ud af byen.

De behøver ikke tage alle barerne med, for jeg nyder jo også at bo i Vanløse, hvor man netop kan tilvælge metropollivet, når man har lyst.

Og så savner jeg, at byen bliver lidt mere blandet. København er stadigvæk forholdsvis opdelt.

Det giver selvfølgelig hvert kvarter sin egen identitet, men det betyder også, at man risikerer at skabe små ekkokamre.

Man har et Nørrebro, som har mange blandede kulturer, men som også kun bor der. Så har man Ørestad med velhavende familier, der flytter ind i dyre lejligheder. Det kan godt blive meget pænt nogle steder. Jeg kan godt være bekymret for, om man i virkeligheden får gjort København så attraktiv for investeringer, at man mister lidt af byens sjæl.

Når man har at gøre med byplanlægning, skal man være opmærksom på, at man ikke samler alle børnefamilierne ét sted, de studerende et andet sted og alle de rige, der skal ind til byen og leve deres anden ungdom, et tredje. Man skal holde fast i at blande på tværs af ulighed, økonomiske og etniske skel, uddannelsesbaggrund, børn eller ikke børn.

Ellers mister man fornemmelsen af at være en del af den samme by.«