»I lever meget langsomt« – det mener turisterne om københavnerne

Der er turister i det københavnske sommerlandskab. Berlingske har spurgt nogle af dem, hvem de er, og hvad de egentlig synes om danskerne.

»Danskerne taler sådan lidt anderledes. Som om de har en kartoffel i munden,« siger denne turistfamilies yngste mandlige medlem, Adrian Cruz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremmedsprog, halshængte kameraer og bæltetasker bevidner det: Der er igen turister i de københavnske gader.

På trods af coronapandemiens stadige greb om verden har udenlandske rejsende fundet den slagne vej til Den Lille Havfrue, Nyhavn og Rundetårn.

Muligvis har byen, og dens hårdt prøvede turistøkonomi, aldrig været så glad for at se dem som nu.

Danskerne er et meget afslappet folkefærd, bemærker Massimiliano Di Pace. Berlingske møder ham på Rådhuspladsen, hvor han er i fuld gang med at orkestrere familieportrætter med stativ og selvudløser af sin kone, sin datter, sin hund og sig selv.

Datteren har indtil videre besøgt 36 lande – og hun er ikke engang 12 år endnu, fortæller hendes far stolt.

Italienske Massimiliano Di Pace (th.) er universitetsprofessor og har i 20 år arbejdet som økonomisk journalist for avisen La Repubblica. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Familien Di Pace kommer fra Roma, Italia, og planlægger at være i København i tre dage.

»Vi kørte fra Rom, og vores plan er at nå Nordkap. Men jeg er bange for, at det bliver svært at komme til Norge. Min kone og jeg er begge færdigvaccinerede, men min datter er for ung,« siger han.

Derhjemme var coronasituationen egentlig god, fortæller han og fægter italiensk opgivende med armene.

»Lige indtil vi vandt EM i fodbold, og der udbrød en kæmpe folkefest. Det var nok, hvad man kunne forvente, desværre.«

Én ting ved hovedstaden og dens beboere har overrasket italieneren:

»København er meget stille. Der er få mennesker i gaderne, og mange butikker ser lukkede ud. Her er meget roligt, i hvert fald sammenlignet med i Italien,« siger han.

»Københavnerne er godt nok afslappede. Italienerne er mere nervøse, men også mere livlige.«

Lever langsomt

Måske er der noget om, at danskernes hvilepuls er lav. I hvert fald i denne uge, uge 29, som er en af de uger på året, hvor allerflest holder ferie.

Og mens de unge er hoppet i havnebadet, og de voksne er kørt i sommerhus, flokkes turisterne – danske som udenlandske – om Rundetårn.

Her møder Berlingske polske Renate Model. Hun er rejst til København med sin familie for at besøge sin bror og dennes kone.

Danskerne er søde og venlige, mener Renate Model: »Men det er ikke så anderledes i Polen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

»København er jo en helt vidunderlig by. Der er så mange charmerende steder, man kan sætte sig ned. Men vi har slet ikke tid til det hele, for vi er her kun i tre dage. Det er alt for kort tid,« siger hun og fortæller, at den polske familie har prioriteret at se i hvert fald tre »borge«: Marienborg, Rosenborg og Christiansborg.

At danskerne er søde, venlige og smiler hele tiden overrasker egentlig ikke Renate Model. Det er der til gengæld noget andet, der gør:

»I lever meget langsomt. I Polen arbejder vi meget hårdt fra morgen til aften. For eksempel holder vores turistattraktioner længere åbent. Her lukker de meget tidligt,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes, det er fedt for jer. Det må give jer mere fritid, mere mulighed for at hvile.«

Den helt store børnetur

Som Massimiliano Di Pace bemærker, kan det være svært at komme til Norge, hvis man ikke er færdigvaccineret. Men så må Norge komme til os.

Og det er Norge kommet – i skikkelse af en familie på fire, der sidder og slikker formiddagssol på kanten af »det store stygge Storkespringvand«.

Bag dem har en mand besluttet at benytte det kølige vand til at sænke sin kropstemperatur et par grader. Han cirkulerer rundt mellem mønter og småsten i bassinet, der går ham til knæene.

I København er der næsten ikke nogen, der bærer mundbind, fortæller familiens far, Johan Degala.

»I Oslo er der langt flere, der går med maske. Der er heller ikke nær så mange mennesker i gaderne eller i butikkerne. Det er den store forskel,« siger han.

Fra venstre: Benedicte Mengshoel, Saga Degela, Johan Degala og Adrian Cruz, alle fra Norge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Familien er med egne ord på den helt store børnetur gennem Danmark. Senere skal de til Lalandia og Legoland, hvor de skal overnatte på Ninjago-slottet.

»Vi valgte at besøge København, fordi byen har så meget at tilbyde. De smukke, gamle bygninger, Tivoli, denne her dejlige gågade,« siger Johan Degala og spejder ned langs Strøget.

»Tidligere var vi henne at se Amalienborg. Vi talte om, at det var pænere end det norske kongeslot.«

Familiens mor, Benedicte Mengshoel, har besøgt København mange gange før.

»Min bedstemor er dansk. Jeg elsker den her by, og jeg elsker menneskene i den,« siger hun.

»På DFDS-båden var det danske personale enormt søde. Vi har i det hele taget kun mødt venlige mennesker. Hvad synes du Adrian?« spørger Johan Degala og ser på sin søn.

»Jeg synes, det er godt at være her. Danskerne taler sådan lidt anderledes. Som om de har en kartoffel i munden,« svarer Adrian.

LÆS MERE