Hun har taget en beslutning. Hun nægter at give op.

Estrid Dyekjær udkom med sin seneste bog sidste år. »Andres liv«, som den hedder, blev først rykket og udkom så i efteråret. Men den slog aldrig igennem. Hendes foredrag blev aflyst. Hun havde ingen mulighed for at komme ud og flage for sin nye roman.

Estrid Dyekjær, forfatter

»Min nye bog dør, den bliver overset. Jeg har et lager i garagen. Men den kommer ikke i fire oplag.«

---

»Men man gider ikke høre om klynkende kunstnere. Det vil jeg ikke være. For man gider ikke købe en bog af en, der sidder og er sur. Så vil jeg hellere være positiv og optimistisk. Det får mig ikke ned med nakken, men jeg har parkeret tanken om, at den roman, der udkom sidste år, når de samme salgstal som debutromanen,« siger Estrid Dyekjær.

»Jeg kan lige så godt droppe alle ambitioner om at etablere et forfatterskab i Danmark lige nu. Der er for mange om buddet.«

Orlov fra forfatterlivet

Estrid Dyekjær har besluttet at tage orlov fra forfatterlivet. Det er hendes egne ord. 2020 var et »skævt« år for hende.

Hun oplever, at der bliver tegnet et billede af, at salget går strygende i den danske bogbranche. Det er bare ikke den fulde sandhed, mener hun.

»Man hører netop om dem, hvor det går fantastisk godt. Men der er mange, der går i stå. Hvis man pipper om det, bliver man stemplet som en klynker,« siger hun.

»Jeg er ikke så udfordret på økonomien, for jeg er sindssygt fornuftig økonomisk. Dem, der får 700.000 i bibliotekspenge om året, skal nok klare en bog, der ikke rigtig fik eksponering, men vi er nogle, der har det på en anden måde. Det er blevet endnu sværere for de små forfattere at komme frem,« siger Estrid Dyekjær.

I forbindelse med hendes debut i 2019 med »To liv« blev hendes roman taget godt imod, oplever hun. Hun blev indstillet til debutantpriser. Året efter forsøgte hun ihærdigt at få vendt det mærkelige år 2020 til noget positivt. Hun udgav en novellesamling med afsæt i den nye pandemihverdag med de øvrige forfattere på hendes forlag, som ifølge Estrid Dyekjær dog ikke blev nogen stor salgssucces.

Hun begyndte – som mange andre i kulturlivet – at lave livestream for at gøre opmærksom på sig selv og sin litteratur. Det gik godt i begyndelsen.

»Men så kom muskelmaskinerne, Gyldendal og de andre store, og så blev markedet for livestream mættet. Vores nærmeste familie og venner skulle da nok se vores livestreams, men det var også det,« siger hun og fortsætter:

»Der er meget af det, der blev udgivet sidste år, som bliver overset. Det bliver ikke købt hjem af bibliotekerne, når de ikke rigtig kan udlåne. Og det er jo ikke Gyldendals bestsellere, der bliver overset. Alle de små forlag og alle de små forfattere har en udfordring,« siger hun.

Værtindegave

Estrid Dyekjær fortæller, at hun ikke ved, om løbet er kørt for hende. Men hun vil fortsat kæmpe for, at det ikke sker.

»Min nye bog dør, den bliver overset. Jeg har et lager i garagen. Men den kommer ikke i fire oplag, selvom den har fået gode anmeldelser. Når corona er slut, er det en gammel bog. Så kan den ikke relanceres. Det er skønne, spildte kræfter, men sådan er det. Den kan ligge i bagkataloget, og så kan den blive brugt som værtindegave,« siger hun.

Det er også svært for hende at finde roen og tiden til at skrive og få transformeret ideer til nedskrevne ord.

»Hvis jeg har fem minutter uden afbrydelser på en arbejdsdag, så er det højt sat. Jeg skriver ideer ned, og så må jeg arbejde videre, når der er arbejdsro. Men vi har fået det rigtigt godt sammen, min familie og jeg,« siger hun.