I 150 år er der ingen, der har udført Mathildes job på denne måde: »Det er menneskers liv og død, det handler om«

Mathilde Fenger har malet konflikter, forkomne flygtningebørn, krig, Majestæten, soldater, Kronprinsessen, naturkatastrofer, forbrændte børn, hjemmeværnsfolk og borebisser. Alt sammen med det sigte at male en nutid, før den bliver til fortid.

Mathilde Fenger ved skitseblokken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kunstmaler Mathilde Fenger har rejst til Afghanistan, Lesbos, Spanien, Balkan, Nordsøen og mange andre steder for at gøre det, som hun mener, er det vigtigste i hendes virke som samtidshistorisk kunstner:

At skildre den tid, vi lever i.

Da Mathilde Fenger rejste til Afghanistan i 2010, fik hun tilnavnet »Danmarks første kvindelige bataljemaler«. Hun ansøgte Forsvarsministeriet om at rejse til Afghanistan for at skildre den danske indsats i landet.

Til sin egen overraskelse fik hun tilladelsen, og efterfølgende malede hun flere end 20 malerier, der blev købt af staten, og som i dag blandt andet hænger på Frederiksberg Slot og Hærens Officersskole.

Mathilde Fenger ved skitseblokken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Afghanistan handlede om liv og død

I 2012 tog hun igen til Afghanistan forud for det hovedværk, som Carlsbergfondet i 2014 beskrev som »væsentligt for understøttelsen af danskernes historiske bevidsthed«. Maleriet blev bestilt og købt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og fik titlen »Transition« (Overgang).

På maleriet ser man en dansk jægersoldat i samtale med en afghansk soldat. Ansvaret for Afghanistan overdrages i maleriet til afghanerne, men ikke alt på maleriet er harmonisk, for i forgrunden i maleriets nederste del ser man en ikke-detoneret vejsidebombe, og ild i baggrunden antyder krigshandlinger:

»Jeg var den første bataljemaler i 150 år, der efter Jørgen Sonne (1801-1890, red.) malede direkte fra krigen. I hans tilfælde fra Treårskrigen mod Tyskland. Andre krigsførende lande som Frankrig og England har bibeholdt en kontinuerlig tradition for bataljemaleri, men i Danmark skulle vi altså genopfinde det.«

Mathilde Fenger siger om sine ophold i Afghanistan:

»Jeg tog afsted, og årsagen var, at jeg ville skildre en nutidig begivenhed, som end ikke var forbi, og som vi i dag kan se er en væsentlig del af vor fælles historie.«

Maleriet »Transition« er i modsætning til den store serie Afghanistanmalerier et symbolmaleri, og det henviser til den danske indsats sidste fase og skildrer overdragelsen af ansvaret til afghanerne.

Hvorfor valgte du ikke blodige begivenheder, men en ret stille scene med danske og afghanske soldater?

»Ligesom første gang var også andet besøg uhyre vigtigt for mig, og som kunstner blev det endnu vigtigere for mig at beskæftige mig endnu mere med det samtidshistoriske maleri efter at have oplevet soldaternes liv i Afghanistan, hvor det var et spørgsmål om liv eller død. Jeg blev grebet af ønsket om at behandle emnet og disse mennesker respektfuldt, for det er menneskers liv og død, det handler om.«

Så du ville ikke skildre kampscener, men overdragelsen af ansvaret fra danskerne til afghanerne?

»Ja, det var min måde at behandle emnet på i form af et symbolmaleri med et komponeret motiv, der i detaljen og elementerne skildrer livet i krig ikke blot for soldaterne, men også for lokalbefolkningen. Det er et vidnesbyrd om missionens egentlige kerne og et maleri, som de udsendte og deres pårørende kan se på og tale om i mindet også om de faldne. Det betyder meget i forhold til respekten for veteranerne og deres familier og ikke mindst deres børn.«

Mathilde Fenger-maleriserie af danske soldater i Afghanistan. Fold sammen
Læs mere

Politiske strømninger greb ind

Hvordan har du det med det klassiske historiemaleri?

»Historiemaleri er en af de allervigtigste genrer. Genren er vigtig, fordi den kan sætte fokus på så meget i vor verden og berette om, hvordan man opfatter ting nu, og hvordan det har været oprindeligt.«

Som genre er det jo gået af mode siden 1880erne?

»Ja, til en vis grad og udviklingsmæssigt set kom fotografiet og udkonkurrerede historiemaleriet. Politiske strømninger og fotografiet og senere levende billeder tog over i skildringer af verden. Det er der ikke noget at sige til.«

Er det specielt nogle historiemalere, som har inspireret dig?

Niels Simonsens berømte maleri af tilbagetoget fra Dannevirke i 1864. Efter krigene mod Tyskland i 1800-tallet fik historiemaleriet en central placering i skildringen af danmarkshistorien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot/Ole Haupt.

»Det er der selvfølgelig, hvis vi taler om dansk krigsmaleri. Otto Bache (1839-1927, red.) og Niels Simonsen (1807-1885), red.) er begge interessante, for de maler ikke nødvendigvis forherligende malerier af danske sejre, eksempelvis Simonsens »Tilbagetoget fra Dannevirke« i 1864. Både Otto Bache og Niels Simonsen var dygtige malere og vel nok de sidste, der malede danske krigsscener.«

Men selvom både Otto Bache og Niels Simonsen – og vi kan tilføje Jørgen Sonne – er repræsenteret på danske museer, så blev de i danske kunstkredse ikke regnet for helt fine?

»Det kan du sige. Imidlertid er kunst altid en fortolkning, og netop de kunstneres værker var allerede i samtiden vigtige fortolkninger af historiske scener.«

Der er vel en tendens til, at malerier af for eksempel Martin Bigum, der også har malet en parafrase over Niels Simonsens maleri af tilbagetrækningen fra Dannevirke, eller malerier af Peter Carlsen har en vis ironisk distance til det historiske stof og bruger maleriet som en ironisk kommentar til nutiden. Gør du også det?

»Nej, slet ikke. Det er, fordi jeg med egne øjne har set det, der sker og er sket. Jeg ønsker at behandle mennesker og begivenheder respektfuldt. Dermed ikke sagt, at de to malere behandler emnet uden respekt. De har deres egen kunstneriske agenda, heldigvis.«

Dronningemalerier

Du har også malet dronning Margrethe, der inspicerer Livgarden, og andre malerier med kongelige personer. Den slags royale malerier er også en del af det historiske genremaleri. Har du der kigget på malere, der malede de kongelige som Laurits Tuxen (1853-1927, red.) eller for den sags skyld Thomas Kluge?

Maleri af dronning Margrethe, der inspicerer Hjemmeværnet i forbindelse med Hjemmeværnets 70 år-jubilæum i 2019. Ved siden af værket kunstmalereren Mathilde Fenger og formand for Hjemmeværnsfonden Søren Espersen (DF). Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Nymann.

»I forhold til netop mine malerier med Hendes Majestæt Dronningen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen så er jeg i begge malerier gået til opgaverne på min helt egen måde og har selvfølgelig talt med de mennesker, der kan give mig mulighed for at lægge endnu mere personlighed i motiverne. De konkrete begivenheder bag de to malerier har givet sig selv, og så har jeg haft meget frie forhold i forhold til mine kunstneriske fortolkninger af situationerne. Samtidig har det været meget berigende at høre Dronningens betragtninger, når man tænker på den store betydning, Livgarden historisk set har for hende.«

Du har malet motiver fra Afghanistan, Livgarden og en stor serie om Hjemmeværnet. Det er måske lidt usædvanligt for en moderne maler?

»For mig er det afgørende at beskæftige mig med vigtige temaer, uanset om det er krig, katastrofer eller livet over brændingen på Nordsøen. Først og fremmest ønsker jeg, at mine malerier bruges til at tale om vanskelige emner, og der må meget gerne gå politik i det og diskussioner på tværs af alder, køn og overbevisning. Det er jo det, der gør samfund og kunst så vidunderligt at tale om.«

Er historiemaleriet dødt, eller lugter det bare mærkeligt?

»Hvis det havde en duft, så vil jeg sige, at det er min yndlingsduft. I dag står maleriet i sig selv ikke alene. Mine malerier anvendes i undervisningen i folkeskolen og på gymnasier. Malerierne lever i vor tid endnu mere, end de nogensinde har gjort via den digitale udbredelse og er dermed langt mere tilgængelige og anvendelige i blandt andet undervisningen, og det er jo fantastisk.«

Mathilde Fenger har malet Esbjergs offshoreindustri på bestilling af Esbjerg Kommune. Her ses hun ved Esbjerg havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Mathilde Fenger er aktuel med et stort projekt for Esbjerg Kommune, hvor hun i en række malerier skildrer Esbjergs offshoreindustris historie i Nordsøen og i Esbjerg. Malerier ophænges på blandt andet Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Rådhus, Fiskeri- og Søfartsmuseet samt på flere skoler.

»Projektet er et godt eksempel på, hvordan maleriet kommer ud på en ny måde og til flere. Blandt andet gengives malerierne i en byrumsudstilling, der turnerer til skoler, biblioteker og boligområder. Kunsten skal være tilgængelig for alle, og engang vil det også kunne ses som historiemalerier,« siger Mathilde Fenger.