Hysteriske børn? Lad dine børn rase ud

Forældre censurerer ofte børns vrede, mener familierådgiver Camilla Justesen. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sender du dine børn på værelset, når de får hysteriske vredesudbrud? Det er det værste, du kan gøre, siger familierådgiver.

Det kan være en bagatel. Måske handler det om en is, de ikke må få. Måske om en bluse, de ikke vil have på. Måske kan du ikke engang få øje på, hvad stridspunktet er.

Men selv om det i forældrenes øjne kan være bittesmå ting, der kan få børn til at gå amok i arrigskab og råbe og skrige og smide sig ned på jorden, kan tingene for børnene være ret så store. Og det er værd at huske på, når man står med et vredt og aggressivt barn.

Opret abonnement på PLUS og få familierådgiver Camilla Justesens gode råd til at tackle dit barns vrede.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.

 


 

Det kan være en bagatel. Måske handler det om en is, de ikke må få. Måske om en bluse, de ikke vil have på. Måske kan du ikke engang få øje på, hvad stridspunktet er.

Men selv om det i forældrenes øjne kan være bittesmå ting, der kan få børn til at gå amok i arrigskab og råbe og skrige og smide sig ned på jorden, kan tingene for børnene være ret så store. Og det er værd at huske på, når man står med et vredt og aggressivt barn.

Det mener familierådgiver Camilla Justesen.

»Når børn bliver kede af at få nej til en is, er de faktisk ulykkelige. Og så er det i virkeligheden irrelevant, om forældrene synes, det er en bagatel eller ej. Det værste, vi som forældre kan gøre, er selv at blive vrede, for så viser vi børnene, at det ikke er okay at reagere på noget, man er ked af,« siger Camilla Justesen, der arbejder med familierådgivning og blandt andet tilbyder workshops.

Hun oplever, at mange forældre står med netop denne problemstilling, fordi de simpelthen ikke har værktøjerne til at tackle deres børns vredesudbrud.

»Jeg møder rigtig mange forældre, der har svært ved at håndtere børns vrede og står ret magtesløse. Da de selv var små, blev de sendt ind på værelset, når de blev hysteriske, og så måtte de komme ud, når de kunne opføre sig ordentligt og var glade igen. Vi har som forældre i dag ikke fået værktøjer til at forstå og håndtere vrede. Det var bare noget, der skulle gå væk,« siger Camilla Justesen.

Når nutidens forældre fristes til at sende de små en tur på værelset for at køle af, når de skaber sig, gør de dem derfor en bjørnetjeneste, mener familierådgiveren.

Bliver ikke klogere

»Det er aldrig okay at gøre. Hvis vi ønsker, at vores børn skal tage noget med fra deres barndom, nytter det ikke noget at straffe dem, for så bliver de ikke klogere på, hvorfor de blev så vrede. Hvis vi putter vores fordømmelse og straf ovenpå deres egen vrede, bliver det mudret for dem,« siger Camilla Justesen, der mener, at man som forælder skal tage sit barns vrede alvorligt, selv om den udløsende faktor kan virke som en bagatel.

»Forældre skal i virkeligheden behandle børnenes vrede som minisorgprocesser. Være der sammen med dem og trøste dem. Sige ’Det er også rigtig irriterende, at du ikke må få en is, når du gerne vil’. I bund og grund handler det om at give vredesudbruddene lov til at være der,« siger hun.

Så langt, så godt. Men hvordan er det lige, at man finder overskuddet til at trøste sit barn, når det skriger og opfører sig umuligt i supermarkedet, fordi det ikke må putte slik i kurven?

»Man skal altid vurdere, om det giver mening i situationen. Der er tidspunkter, hvor man har mulighed for at lade udbruddet få fuld plads, så man kan øve sig. Andre gange må man tage snakken bagefter,« siger Camilla Justesen, der også understreger, at det er okay, at man som forælder ikke altid kan rumme vreden i øjeblikket.

Når man får nok

»Det er klart, at forældre på et tidspunkt kan få nok. Og dét er der, man typisk begynder selv at blive vred. Men i stedet skal man sige til barnet, at man gerne vil hjælpe, men at man har brug for en pause fra al den larm.«

En god grundregel er ifølge Camilla Justesen også, at man ikke skal bruge særligt mange ord, mens vreden står på. De færreste børn kan forholde sig til en ordstrøm, når de er oprørte, men bagefter kan man tale med barnet om, hvorfor situationen blev så opkørt.

»Det er ikke nemt. Det kræver øvelse. Man skal have det fokus, at man er her for at hjælpe sit barn. ’Hold da op, jeg vidste ikke, at det var så vigtigt for dig at få den is’. Ofte vidste barnet det ikke engang selv. Det betyder ikke, at alt, hvad de gør, er okay. Men deres udbrud er okay. De skal have lov til at være i deres følelser,« siger Camilla Justesen.

»De fleste, der prøver det, bliver overraskede over, hvor hurtigt børnene kommer igennem det, fremfor når forældrene tager ansvar for, at vreden skal have en ende. De fleste børn klarer det rigtig fint selv. Og så skal de ikke bøvle med, om forældrene synes, deres vrede er rigtig eller ej.«

 

Fem gode råd: Sådan tackler du dit barns vrede

Forældre censurerer ofte børns vrede, mener familierådgiver Camilla Justesen. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Her får du familierådgiver Camilla Justesens fem gode råd til at håndtere vrede børn.

 

1. Giv plads
Lad vreden fylde det, vreden har brug for. Drop alle krumspringene for at få den til at forsvinde hurtigt og lad være med at sende dit barn væk, når det får et udbrud.

2. Vær der
Vær ved barnets side, når det er vredt. Trøst det med få ord og medgiv, at det også er irriterende, at barnet ikke kan få sin vilje, når det nu gerne vil. Tal bagefter med barnet om, hvorfor det blev så vredt.

 

3. Omfavn reaktioner
Vær ikke bange for udbrud. Det er et sundhedstegn, at børn reagerer. Det modsatte er bekymrende. Reaktioner giver en føling med barnets trivsel, og tilmed er der rigtig meget god energi i vrede. Børn med vrede og viljestyrke kommer langt, så det er ikke bare noget, man skal gemme væk.

 

4. Vis følelser
Vær som forældre ikke bange for selv at vise følelser. Vær ’hele mennesker’. Men det er vigtigt at skelne mellem at råbe højt og skælde ud. Børn bliver mere utrygge og bliver meget lidt klogere på situationen, når de bliver skældt ud.

 

5. Vær detektiv
Forældre kommer hurtigt løbende med en dommerhat og skal finde ’den skyldige’ og give en straf. Tag i stedet detektivhatten på og afdæk historien. Find ud af, hvad der kan gøres anderledes næste gang. Snak med børnene om det, men aldrig mens de er vrede.