Hvorfor skulle danske seere ikke beroliges af billedet af en vågen Christian Eriksen?

I lang tid lørdag aften kunne tv-seere og avislæsere i Danmark ikke få samme vished som folk på Twitter. For mens et billede af en vågen Eriksen cirkulerede på sociale medier, valgte de fleste danske medier ikke at bringe det. Berlingske har foretaget en rundringning til danske medier og spurgt hvorfor.

Kampen mod Finland lørdag aften blev overskygget af Christian Eriksens kollaps. De fleste danske medier valgte ikke at bringe billeder af Eriksen under behandlingen og transporten væk fra Parken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Christian Eriksen faldt om i lørdags og siden modtog livreddende førstehjælp på banen, var der forskel på, hvilke billeder forskellige medier viste.

På eksempelvis Viaplay blev førstehjælpen vist, mens DR valgte at klippe væk efter kort tid. BBC var også blandt de medier, der viste førstehjælpen, men har siden undskyldt for, at man viste billederne.

Men hvad lå bag beslutningerne på de forskellige danske medier om, hvilke billeder de viste, og hvilke de ikke gjorde? Og hvordan havde sportsfotografen Lars Rønbøg det, da han uden at tænke fik sendt et meget alvorligt billede ud til salg på billedtjenesten Getty Images?

»Jeg anerkender fuldt ud behovet for at se billedet, men …«

Først må Berlingske gribe i egen barm. Søren Lorenzen, der er redaktionschef på Berlingskes visuelle redaktion, fortæller, at avisen valgte ikke at bringe nærbilleder af selve førstehjælpen eller af Eriksen, inden han fik førstehjælp.

Søren Lorenzen er redaktionschef for den visuelle redaktion på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Grunden til, at Berlingske ikke bragte nærbilleder af Christian Eriksen, var, at det var en situation, der i for høj grad udstillede et menneskes ulykke:

»Når andre mennesker er i lignende situationer, bringer vi det som regel heller ikke. Hvis førstehjælpen havde foregået på en ukendt person på Strøget, ville vi ikke vise den, og Christian Eriksen mener vi fortjener samme rettigheder, selvom han er kendt,« siger Søren Lorenzen.

Twitterbrugere blev hurtigere beroliget af billedet af en vågen Christian Eriksen, der forlod banen, end folk der læste Berlingske. Giver det anledning til nogen overvejelser, Søren Lorenzen?

»Det gør det selvfølgelig. Vi havde faktisk kortvarigt billedet på berlingske.dk, men valgte hurtigt at tage det ned igen. Jeg anerkender fuldt ud behovet for at se det billede. Men fordi han ikke havde mulighed for at sige fra eller til, og fordi vi ikke kunne vide, om han øjeblikket efter kunne miste bevidstheden igen, mente vi, at det tilhører privatlivets fred.«

Ekstra Bladet vendte skråen en ekstra gang

På Ekstra Bladet siger fotochef Jan Sommer, at man også »relativt hurtigt« tog beslutningen om ikke at bringe nærbilleder af Eriksen.

»Selvom billederne kom ind direkte fra vores fotograf, valgte vi ikke at bringe billederne af ham liggende alene på banen. De billeder, vi bragte, hvor man kunne se hans fødder eller lignende, indeholdt derfor også holdkammerater, der hjalp eller var aktive,« siger Jan Sommer.

Da der var vished om Eriksens stabile tilstand, kunne man i en artikel på ekstrabladet.dk se Christian Eriksens underkrop på et billede, der var taget, umiddelbart efter at fodboldspilleren faldt om.

Ekstra Bladet bragte heller ikke billederne af Christian Eriksen, der vågen forlod stadion. Det begrunder Jan Sommer med det udgiveransvar, etablerede medier har.

»Det lyder måske højttravende, men vi tager vores udgiveransvar seriøst. Selvom billedet cirkulerer på Twitter, så skal vi som medie kunne verificere dem. Det ligger i udgiveransvaret, at man vender skråen en ekstra gang, fordi vi skal stå til ansvar for de ting, vi bringer,« siger Jan Sommer.

Fotografen uden redaktør blev reddet af ustabilt net

Danske Lars Rønbøg tager billeder, som uden en redaktørs mellemled kommer på billedtjenesten Getty Images, hvor medier kan købe billederne.

I en længere tråd på Twitter beskriver han de svære valg og fravalg, han skulle tage på splitsekunder, mens han var i Parken.

Han skriver, at han i selve situationen gik på automatpilot og derfor i de første minutter tog alle de billeder, man normalt ville have: Oversigtsbilleder, nærbilleder og Kronprinsparrets reaktioner var blandt de første, skriver han.

Han valgte at sende et billede af Eriksen, der lå på græsset, men fortrød det straks efter – og til hans held var netværket ustabilt, så billedet var ikke blevet overført.

»Der gik jo lidt tid – altså omkring et minut – før det stod klart for mig, hvor alvorlig situationen var. Men heldigvis nåede billedet af ham hjælpeløs og alene, inden nogen har opdaget det, ikke frem,« siger Lars Rønbøg til Berlingske.

Da han de facto er sin egen redaktør, skulle han, i modsætning til andre fotografer, i højere grad selv træffe valg og fravalg. Han valgte derfor at beholde de billeder, hvor man kunne se elektroderne på Eriksens brystkasse og en læge, der gav hjertemassage, for sig selv.

»De bliver liggende hos mig, indtil jeg vælger at vise dem. Og det har jeg indtil videre valgt ikke at gøre. Jeg mener ikke, man kan vise billeder af en, der er ved at dø, uagtet at det har verdens interesse. Det er et spørgsmål om respekt for mennesket, hans familie og venner, men også af hensyn til seere og læsere rundt om i verden,« siger han og fortsætter:

»Det kunne have været et problem, hvis det første billede gik igennem. Det ville jeg have fortrudt. Men jeg var glad for, at jeg har 25 år i branchen på bagen og kunne træffe den rigtige beslutning.«

Lars Rønbøg valgte dog at sende en mængde andre billeder, som han kunne stå inde for, og dem kan man se i twittertråden, hvis man klikker på ovenstående link, eller hvis man søger på Twitter efter @LarsRonbog.

Danmarks Radio klippede til helikopterbilleder

Kampen blev sendt direkte på DR. Det såkaldte feed er det samme, som sendtes til tv-kanaler i hele verden, men DR valgte efter kort tid at klippe væk fra de voldsomme billeder. Det forklarer underdirektør Anders Kern Boje, der er ansvarlig for DR Sporten.

»Vi vælger selvfølgelig selv, hvad vi viser til danskerne, og da det går op for os, at det er alvorligt, klipper vi til overordnede helikopterbilleder. At vi nåede at vise en del af situationen skyldes, at det tager lidt tid at reagere. Men jeg er stolt af DR-holdets hurtige reaktion og valg,« siger Anders Kern Boje.

Anders Kern Boje er underdirektør i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR/Mette Vestergaard Olsen.

Tv-seerne levede med uvisheden længere end folk, der havde set den vågne Christian Eriksen på billederne på sociale medier. Giver det anledning til nogle overvejelser?

»Nej, ikke rigtigt. Hvis vi skal ud med noget, skal vi være sikre på, at det er rigtigt. Vi kunne aldrig finde på at tage et tilfældigt billede fra Twitter i momentet. I sådanne situationer handler det om at holde hovedet koldt og have det rigtige først og ikke bare noget først. Rigtighed og troværdighed kommer for os altid over hurtighed,« svarer Anders Kern Boje.

Viaplay arbejder i skrivende stund på en kommentar til Berlingske. Denne artikel vil blive opdateret med Viaplays svar, når det kommer.

Hør også Berlingskes Martin Borres fortælling om den gruopvækkende oplevelse i Parken lørdag aften – og hvordan landsholdet kommer videre – i nyhedspodcasten Pilestræde:

LÆS MERE