»Hvorfor skal der sælges en masse bras midt på nogle af Københavns smukkeste pladser?«

Alternativets kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Franciska Rosenkilde, er ikke spor begejstret for julemarkederne i Indre By og efterspørger en løsning hos Teknik- og Miljøforvaltningen, der udsteder tilladelserne. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager (EL) er klar til at se på, hvor der kan skabes forbedringer.

På Nytorv i København har julemarkedet i flere år haft et H.C. Andersen-tema. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

De er næsten uundgåelige i Indre By i december måned. Julemarkederne, hvor man kan købe alt fra vafler til alpehorn. Og de har længe delt vandene. For hvornår lever de op til den danske julestemning?

Nu melder kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Alternativets Franciska Rosenkilde sig ind i debatten, og hun er mildest talt ikke begejstret.

»Jeg er imod de tyske julemarkeder, hvis eneste formål synes at være vækst og forbrug. Hvorfor skal der sælges en masse bras og langes friturestegte madvarer over disken midt på nogle af Københavns smukkeste pladser? Det har i mine øjne ikke ret meget med jul at gøre, og de tyske julemarkeder lugter langt væk af at være et kommercielt setup, som kan rulles ud i hvilken som helst storby,« skriver Franciska Rosenkilde i et skriftligt svar til Berlingske:

»Som kultur- og fritidsborgmester kan jeg ikke sætte en stopper for de tyske julemarkeder. Derfor vil jeg anbefale mine kollegaer i Teknik- og Miljøudvalget at se på mulighederne for at begrænse dem.«

Ved at være forældet

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune traf i 2014 beslutningen om at give tilladelser til julemarkeder i København med en række krav – herunder at de skulle være af høj æstetisk kvalitet. Det er på baggrund af den beslutning, at Teknik- og Miljøforvaltningen hvert år udsteder tilladelser til julemarkederne.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) anerkender kulturborgmesterens kritik og vil derfor gerne se på, om udvalget skal skærpe sine krav.

»Det er et problem, hvis julemarkederne ikke lever op til kravene i virkeligheden, så jeg vil gerne gå ind i det og se på, om der er grund til forbedring. En beslutning fra 2014 er også ved at være forældet, så der er grund til at se på, om den beslutning skal revurderes. Der er også erhvervsdrivende, der kontakter mig jævnligt, fordi de oplever, at julemarkederne er til gene, eller at arrangørerne hverken samarbejder eller forsøger at skabe en synergi med de lokale erhvervsdrivende,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun erkender dog, at hun ikke selv har været ude og se, om julemarkederne reelt lever op til de krav, der bliver stillet.

»Det er en tilbagevendende kritik. Jeg har hørt mange københavnere sige, at det er noget tysk skrammel, og at de allesammen minder om hinanden, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke besøger julemarkeder meget og ikke har set, hvordan julemarkederne ser ud i år. Det er ikke på Nyhavn, jeg kommer allermest,« siger borgmesteren.

Grotesk skamfuldt

Formanden for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann, efterlyser også klare retningslinjer for julemarkederne, fordi lokaludvalget har modtaget flere klager over dem.

»Det, der bliver solgt på julemarkederne, er ikke af særlig god kvalitet, det er ikke specielt dansk, og det læner sig ikke op ad den skandinaviske juletradition, men op ad den tyske. Og det er det samme, du kan købe på alle julemarkederne. Er det interessant? Er det det, vi gerne vil profilere vores by på? Det synes jeg ikke,« siger han.

Berlingske bragte for nylig et interview med TV-værten Mattias Hundebøll, der ikke havde meget tilovers for de julemarkeder, der hver november siden 2014 er poppet op på blandt andet Kongens Nytorv og Højbro Plads.

Han mener, at de er blevet til turistfælder, og gav stafetten videre til Franciska Rosenkilde, der altså deler hans holdning.

»Hvorfor har man givet tilladelse til det? Jeg synes, det er så grotesk skamfuldt, og der sidder en kulturborgmester derinde, der burde ryge ud på røv og albuer for at give lov til det. Vi må sgu have lidt højere æstetiske standarder i det her land,« sagde Mattias Hundebøll blandt andet.

»Det, der bliver solgt på julemarkederne, er ikke af særlig god kvalitet, det er ikke specielt dansk, og det læner sig ikke op ad den skandinaviske juletradition,« siger formanden for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann. Billedet er fra Nytorv i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Københavner-egenart«

Ud over de oprindelige kriterier for julemarkederne har Teknik- og Miljøforvaltningen siden 2018 opstillet en en række supplerende kriterier,  der blandt andet er baserede på evaluering af julemarkederne i 2016.

Kriterierne lægger vægt på kvalitet i »varesortiment og eksekvering«, »fremkommelighed, æstetik generelt, variation og Københavner-egenart« og derudover, at markederne relaterer sig til jul, da der tidligere er blevet givet tilladelse til tivoli-elementer.

Ifølge evalueringerne levede markedet på Højbro Plads i 2018 op til kritieriet om høj æstetisk standard, når det kom til udsmykning og stemning. På Kongens Nytorv gjaldt det samme for udsmykning og belysning.

Ninna Hedeager Olsen mener, at det skal undersøges, hvor i ligningen det går galt.

»Vi stiller jo de krav, fordi vi ikke ønsker julemarkeder, der udelukkende består af tysk skrammel. Men hvis der er misforhold mellem det, vi synes, vi har besluttet, og det, gæster ser i virkeligheden, kræver det først og fremmest noget mere viden om, hvor problemet er opstået. Det kan godt være, at forvaltningen kunne blive bedre til at give afslag ud fra de krav, der er stillet, men det kan også være, at vi som udvalg er nødt til at skærpe kravene. Hvis forvaltningen skal give afslag, skal den også have et sagligt grundlag at give afslag på.«