Hvordan ser et kønsneutralt trafiklys ud?

Flere byrådspolitikere er positive over for ideen, men hvad siger fagkundskaben om at droppe »grøn mand gå, rød mand stå«? Og hvordan skaber man et piktogram, som ikke fornærmer nogen?

Er den grønne mands dage talte, skal han have kjole på, eller hvordan kan man skabe kønsneutrale trafiklys i København? Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere politikere har meldt sig klar til at droppe den traditionelle grønne og røde mand og skabe kønsneutrale lyskryds, ligesom andre storbyer har. Blandt andre kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Franciska Rosenkilde fra Alternativet har udtalt til Kristeligt Dagblad, at det er vigtigt for en storby at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger.

Også Christopher Røhl Andersen fra Radikale Venstre, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation, har udtalt, at han er positivt indstillet over for de kønsneutrale trafiklys. Men hvad siger fagfolk? Vi har spurgt to, for det er ikke nemt at debattere disse ting i et land, hvor folk elsker at drille, og i en tid, hvor sociale medier gør det muligt at starte en shitstorm på få minutter. Sidste efterår gik det for eksempel galt for DSB, da de ville markere, at her var tale om en »familiezone«.

Dette piktogram skabte debat, fordi nogle mente, at det var udtryk for nogle kønsstereotyper, som ikke klædte DSB. Fold sammen
Læs mere

Piktogrammet af en talende kvinde med et barn på armen stående ved siden af en tavs mand gik hurtigt viralt. Blandt andet kunne man på Dansk Kvindesamfunds Facebook-side læse:

»Hvordan skal vi nu tolke det piktogram? Kvinderne passer børnene, kvinder taler meget, kvinder skælder ud, mænd er passive i familielivet. Det er en ommer, DSB!«

Og så gik der rundhyl i de sjove bemærkninger – for eksempel at der snarere var tale om en transseksuel med kjole og et barn på armen, der står ved siden af en kvinde med bukser. Et andet bud lød på, at kvinden havde fået installeret wi-fi i sit hoved.

Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet

»Hvis man ville drille, kunne man sige: Er det så kun mænd, der skal stoppe for rødt, når der står en rød mand?«


Afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen er enig i, at vi godt kan udskifte remsen »Rød mand stå, grøn mand gå« – hvis bare det ikke ødelægger trafiksikkerheden.

»På den ene side kan det da være irriterende for kvinder, hvis alle den slags piktogrammer er mænd, og hvis man ville drille, kunne man sige: Er det så kun mænd, der skal stoppe for rødt, når der står en rød mand?« siger hun i telefonen fra Polen, hvor hun faktisk lige gik og tænkte over, at der tilsyneladende ikke bor kvinder, for alle skilte har kun mænd på sig. Og skiltet med »legende børn« viser også kun drenge – eller i hvert fald børn i bukser.

Nogle vil mene, at den slags er lige meget, andre vil måske sige, at det er med til at undertrykke kvinder eller alle, der ikke er repræsenteret i det heteronormative univers. Andre igen vil korse sig over krænkelsesparatheden i samfundet.

Carsten Loland, grafisk designer

»Det er jo i høj grad også børn, som skal kunne forstå de her trafiklys«


»Jeg kan godt se ideen med kønsneutrale trafiklys – men symbolet må heller ikke på nogen måde forvirre, så man først skal forholde sig til piktogrammet og dernæst, om man skal stå stille eller må gå over,« siger Marianne Foldberg Steffensen.

Et forståeligt piktogram

Gennem hendes syv år i Vejdirektoratet har hun oplevet et øget fokus på køn, når man taler om trafiksikkerhed og ulykker. Det er for at kunne få de rigtige i tale og som sådan en god idé, mener hun. Men det er ikke til at forudse, hvad folk reagerer på, siger hun. For eksempel fik hun en del henvendelser, da Vejdirektoratet lancerede deres »Hold til højre«-kampagne.

»Vi havde ikke regnet med at få opringninger fra folk, som følte sig trådt på, fordi de var højre-venstre-blinde og følte, at vi gjorde grin med dem.«

Hvordan ville du selv tegne det kønsneutrale trafiklys, som visse politikere efterspørger?

»Uh, den er svær, men jeg ville nok vælge en cirkel, for den kan rumme det hele, og så kan man selv bestemme, hvad man ville være.«

Men nej, den går ikke, mener Carsten Loland, som er grafisk designer på reklamebureauet Reputation.

»Det primære er ikke, om man krænker nogen – et piktograms fornemste opgave er, at det kan aflæses hurtigst muligt af flest muligt,« siger han.

Faktisk kan det efter hans mening ikke gøres bedre end de ikoner, vi har nu.

»Det er jo i høj grad også børn, som skal kunne forstå de her trafiklys, og der er det altså ret smart med farverne rød og grøn kombineret med en person, der går eller står,« siger Carsten Loland.

Når han selv har lavet piktogrammer, har det fortrinsvis været til teknik, og her gælder det også, at alle skal kunne forstå tegningen.

»Man kan ikke tillade sig at give køb på sikkerheden for at tilfredsstille nogle sekundære behov hos en målgruppe, man ikke er helt sikker på, hvem er. Målet med et trafiklys er og bliver at få folk – og især børn – sikkert over gaden,« mener Carsten Loland.

Så hvordan ville du tegne et kønsneutralt trafiklys?

»Jeg ville nok bevare personen i bukser og så lave få variationer, så nogle af dem for eksempel har hestehale.«

I Københavns Kommune er der allerede en person med nederdel ved visse lyskryds.

Franciska Rosenkilde (AL) og Christopher Røhl Andersen er blevet bedt om at komme med et bud på et kønsneutralt trafiklys, men var ved redaktionens slutning ikke vendt tilbage.