»Hvor hurtigt, jeg løber, har ikke den store betydning«

Karina Fønss Palner Rasmussen har astma og hadede egentlig at løbe. Men naturen trak, og hun blev så bidt af trailløb, at hun nu er blevet løbsarrangør.

Stadig flere vælger trailløb og løb der varierer i tempo og intensitet ude i naturen. Karina Fønss Palner Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Det kan godt være, jeg er lidt ekstra øm i benene, når vi mødes.«

Karina Fønss Palner Rasmussen ville lige for god ordens skyld forberede Berlingskes journalist og fotograf, inden hun forleden dukkede op i Geels Skov ved Holte.

I sidste weekend løb hun trailløbet »Fyr til fyr« på Bornholm. 59 kilometer i ujævnt klippeterræn. Det tog omkring 7,5 timer.

»Selvfølgelig kan jeg mærke noget ømhed, men der var så smukt, og man løber i den vildeste natur, mens hjertet banker og musklerne arbejder. Det er næsten helt meditativt, man kan ikke andet end at være i nuet, fordi ens fokus nødvendigvis må være lige der, hvor man løber. Så er der en sten, så er der nogle grene og pludselig en rod, man skal have øje for. Og så går det opad og bagefter stejlt nedad igen. Samtidig er der så uendeligt mange oplevelser undervejs. Små oplevelser i naturen, man registrerer, og som jeg aldrig ville have fået ellers.«

Karina Fønss Palner Rasmussen peger ned på sine trailsko, hvor der stadig sidder smårester af lidt mudder fra Bornholm.

»Det vigtigste er skoene,« siger hun.

»Et par ordentlige sko, så man står fast. De her, som jeg har på, er næsten lige så rustikke som et par fodboldstøvler, men de er lette og vejer ikke ret meget.«

Gadgets har hun ingen af. Ikke engang et ur.

»Jo, jeg har mit armbåndsur, jeg behøver ikke andet. Hvor hurtigt, jeg løber, har ikke den store betydning og jeg følger mit åndedræt. Selvfølgelig skal der noget tempo til, det er ikke en vandretur, men jeg vil ikke tonse og mase mig af sted. Det er slet ikke det, der er formålet.«

Om 14 dage rejser hun til Madeira for at deltage i endnu et trailløb. Hun har hørt, at naturen på den lille ø i Atlanterhavet skulle være helt speciel. Der har været for mange af de »bedste« trail-oplevelser til, at hun kan nævne bare en enkelt, siger hun.

»Men det trailløb, som jeg deltog i i England i september, hvor vi løb 150-160 kilometer fra kyst til kyst (New Castle til Carlisle) over fire dage, det var en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Den natur var ... jeg kan ikke beskrive den.«

Karina Fønss Palner Rasmussen har ellers aldrig brudt sig om at løbe, faktisk det stik modsatte. Et had til alle former for løb er ikke en overdrivelse, forklarer hun. Lige indtil for seks år siden, da hun efter mange år flyttede tilbage til Holte-Vedbæk området, hvor hun er vokset op.

»Jeg kendte skovene og har altid elsket at være ude i naturen. At dufte til ramsløg og se anemonerne som i øjeblikket. Jeg er dybt afhængig af skoven, af at følge årstiderne helt tæt på, at se dyrene og mærke den suveræne indflydelse, naturen kan have på mig og mit velbefindende.«

Det begyndte med en stigende nysgerrighed efter at vide, hvordan »Runners high« egentlig føltes kombineret med en lyst til at dyrke udendørsmotion i sit gamle område. Kunne hun løbe fem kilometer, hvis hun trænede? På det tidspunkt var Karina Fønss Palner Rasmussen 36 år, hun havde astma, var ganske vist velmedicineret, men var i tvivl om det kunne lade sig gøre. Men så løb hun. Og nåede over nogle uger op på fem kilometer. Samme rute, samme tempo. Skruede op til syv-otte kilometer, og så skete der noget.

»Jeg fandt ud af, at jeg var god til løbe, og at jeg sagtens kunne løbe, selv om jeg har astma.«

Karina Fønss Palner Rasmussen meldte sig til outdoor-power træning i Holte, hvor hun senere blev træner, og det var her, hun fik lyst til trailløb.

»Almindeligt løb på asfalt har aldrig interesseret mig, der skal være nogle oplevelser, som følger med undervejs på turen, og dem får jeg ikke på samme måde, hvis jeg løber på et fortov. Det siger mig intet.«

Karina Fønss Palner Rasmussen meldte sig til forskellige trailløb, i begyndelsen de lidt kortere distancer, men blev gradvis så optaget af sin nye sport, at hun også selv begyndte at arrangere trailløb, men uden for Danmark.

»Jeg tog kontakt til nogle trailløbere i Portugal, det var lidt vildt, og jeg fik andre trailløbere med på Portugal-turen, som jeg arrangerede. Det var den første trail-rejse, jeg var på og der, hvor jeg for alvor blev bidt af det.«