Hvis man virkelig ønsker en genstart af dansk kulturliv, bør man følge disse tre råd

Regeringens og EUs genopretningspuljer til dansk kulturliv bør prioriteres til de kulturinstitutioner, der har været hårdest ramt af krisen, og som genåbner under de sværeste betingelser.

»De store festivaler og koncertarrangører planlægger efter at kunne afvikle til sommer, men må frygte for nye restriktioner, der for nogle – blandt andre Roskilde Festival – kan betyde aflysning for tredje år i træk. Hvis det sker, er det afgørende, at man politisk er parat med en redningskrans,« skriver Berlingskes klummeskribent Lasse Marker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge blev regeringen og en lang række partier i Folketinget enige om en plan for åbning og genstart af kulturlivet. Med aftalen blev der afsat 30 millioner kroner til genstart af dansk kulturliv i perioden 16. januar til 4. februar 2022.

Ud over folketingets genstartsplan vil der over de kommende fem år blive tilført i omegnen af 200 millioner kroner til dansk kulturliv fra EUs genopretningsfond.

Indtil nu har der været meget lidt debat om, hvordan de ekstra bevillinger bedst bidrager til en genstart af dansk kulturliv. Jeg mener, at de ekstra kulturkroner bør fordeles ud fra tre principper.

For det første bør man understøtte de store attraktioner, som har været hårdest ramt af krisen. I ti år har politikerne stillet krav til landets kulturinstitutioner om højere besøgstal og egenindtægter.

Men de kulturinstitutioner, der har været dygtigst til at efterleve det, er samtidig krisens helt store tabere. Omvendt har mange mindre kulturinstitutioner, der overvejende hviler på offentlig støtte, ikke på samme måde været økonomisk ramt af krisen.

For det andet er der nogle sektorer i kulturlivet, der er mere sårbare under en genåbning med rekordhøje smittetal. Især teatrene er udsatte, da en positiv coronatest hos blot en enkelt skuespiller risikerer at lægge en hel forestilling ned.

Lasse Marker er CEO ved Why Consulting – Kulturens rådgivere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint.

Det gælder ikke i samme omfang for museer og symfoniorkestre, hvor udstillinger og koncerter ikke er ligeså afhængige af en enkelt medarbejder eller kunstner.

Teatrene har derudover sværere ved at åbne salene med kort varsel end tilfældet er for især museerne. Det er de færreste teatre, der har et fast repertoire i modsætning til museerne, der som regel har en fast udstilling.

Under nedlukningen betød det, at mange teatre producerede forestillinger, der aldrig blev vist for et publikum, mens det under en genåbning betyder, at mange teatre har sværere ved at åbne dørene fra den ene dag til den anden. Det skyldes enten, at forestillingen ikke er klar, eller at billetsalget har været sat i bero.

Det fik i sidste uge en række teaterchefer til tasterne, hvoraf flere bad om lov til ikke at genåbne sammen med det øvrige kulturliv. Politikerne imødekom opfordringen, og med genåbningsaftalen kan teatre og andre kulturinstitutioner vælge frivilligt, om man vil betragte sig som nedlukket med de kompensationer, der følger med, indtil man er klar til at starte op igen.

Alle landets kulturinstitutioner skal dog senest åbne 31. januar.

For det tredje har festivaler og koncerter, der samler mange mennesker på ét sted, i særlig høj grad lidt under krisen.

De store festivaler og koncertarrangører planlægger efter at kunne afvikle til sommer, men må frygte for nye restriktioner, der for nogle – blandt andre Roskilde Festival – kan betyde aflysning for tredje år i træk. Hvis det sker, er det afgørende, at man politisk er parat med en redningskrans.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan midlerne fra regeringens aktivitetspulje og EUs genopretningsfond fordeles.

Hvis man politisk ønsker en genstart af dansk kulturliv, bør de ekstra kulturkroner prioriteres til de kulturinstitutioner, der har været hårdest ramt af krisen, og som genåbner under de sværeste betingelser.