Hvem var de egentlige guldaldermalere?

Peter Nørgaard Larsen, der er overinspektør ved Statens Museum for Kunst, og som har stået for museets kommende udstilling om guldalderkunst, siger, at museet vil tage Charlotte Christensens kritik op og bringe frasorterede guldalderkunstnere frem fra magasinerne.

Guldaldermaleren Julius Friedländer malede genremalerier og var højt værdsat i perioden 1810-1848. Men senere kunsteksperter værdsatte ikke genremalerier, og derfor blev han frasorteret og havnede i Statens Museum for Kunsts magasiner. Fold sammen
Læs mere

Guldalderen er populær som ingensinde før. I denne uge åbnedes en stor guldalderudstilling på Nationalmuseet i Stockholm, og samme udstilling kommer senere på året til Statens Museums for Kunst.

Men kunsthistorikeren Charlotte Christensen er i sin nye bog, »Guldalderens billedverden«, ude med den kunsthistoriske rive.

Hun påpeger, at de »guldaldermalere«, som vi i dag identificerer med perioden, nemlig C.W. Eckersberg og hans elever, ikke var de kunstnere, der blev købt og var mest populære i perioden 1810-1848. Dygtige kunstnere som dyremaleren C.D. Gebauer, portrætmaleren C.A. Jensen og genremaleren Julius Friedländer blev sorteret fra, fordi kunsteksperter omkring 1900 bedre kunne lide Eckersberg, Købke, Lundbye etc. Charlotte Christensen har i et interview med Berlingske opfordret Statens Museum for Kunst til at få de frasorterede malere op fra magasinerne.

Hvad siger overinspektør ved Statens Museum for Kunst Peter Nørgaard Larsen til kritikken?

»Jeg er ikke helt enig med Charlotte Christensen i, at Eckersberg og hans elever ikke var fremme i perioden og ikke blev værdsat og solgt, for det blev de. Men hun har en væsentlig pointe i, at hvis man vil skildre periodens billedkultur i en bred forstand, så må man se på alle de kunstnere, der var værdsatte i perioden og ikke snævre udvalget for meget ind til at være de kunstnere, som vi nu engang har defineret som guldalderkunstnere.«

Der var kunstnere som Gebauer, der malede vilde dyr, og Friedländer, der var genremaler. De blev frasorteret af smagsmæssige årsager, ikke?

»Det er korrekt at sige, at de blev frasorteret, men vi har dem jo i Statens Museum for Kunst i vore magasiner. Det er ikke helt rigtigt, at de har været væk, for vi har kigget på dem i magasinerne, men vi har stadig i høj grad valgt at frasortere dem.«

Hvorfor?

»Fordi det handler om kunstsyn, og vi har også i vor tid et kunstsyn, hvor vi fravælger.«

Men er det ikke i publikums interesse at få et pluralistisk og autentisk udvalg af kunstnere fra perioden og ikke jer kunsteksperters udvælgelse, baseret på jeres kunstsyn?

»Jo, hun har en pointe, hvis man går ud fra hendes kunsthistoriske synspunkt, at man skal repræsentere den brede alsidighed i periodens billedkultur, men Statens Museum for Kunst er ikke et museum for kunsthistorie, og vi udvælger netop dét, som vi synes er det kunstnerisk mest interessante. Men Charlotte Christensen har absolut en pointe i, at man fra tid til anden bør tage sine udvælgelseskriterier op til overvejelse, og derfor er hendes synspunkt og hendes bog meget velkomne. Derved får vi lejlighed til at tage andre kunstnere ind, f.eks. Gebauer, Friedländer eller de fine kvindelige kunstnere fra perioden.

Er der tale om, at motivtyper som genremalerier, religiøse temaer og f.eks. de kvindelige blomstermalere er kommet i klemme?

»Ja, i høj grad, fordi vi har, som Charlotte Christensen siger, et intellektualiserende kunstsyn, der fravælger visse temaer.«

Det kunne være, at publikum havde et andet syn på disse malere end jer kunsteksperter?

»Ja, så absolut, og blomster- og genremalere vil sikkert falde i publikums smag. Derfor er Charlottes Christensens opfordring spændende, den vil vi afgjort tage op, når vi næste gang ser på, hvilke kunstnere vi skal tage frem fra magasinerne. Allerede i den kommende udstilling er der dog et bredere udvalg, end vi er vant til.«